Kristines komfur

Egg fried rice (egg flied lice)

2011-06-27T20:15:00.000+02:00

Nogle dage er det, jeg har brug for, hele min middag i én skål. Eksempelvis når det er tennistid, og Nadal-Del Potro skal passes lige omkring spisetid. Sådan var det i dag.

Jeg elsker stegte ris med æg, men det er sjældent, jeg liiige har en gang kolde ris stående. Så i dag kogte jeg dem på forhånd, hvilket naturligvis gjorde menuen til en mere tidskrævende proces, end det ellers ville have været. Efter at have googlet cirka 20 forskellige versioner af egg fried rice, besluttede jeg mig for at lave min egen variant - der tilgodeså både de smage, jeg elsker, og det jeg havde i køleskabet.

Det er nemt at skifte ud, hvis der er noget, du ikke er vild med. Så hvis du som min ven Bolette ikke kan tåle chili, kan du komme fintstrimlet ingefær i retten i stedet. Gulerødder vil også være en velkommen tilføjelse. Og rødløget kan du nemt skifte ud med forårsløg.

Men, men, men - her er mine 'egg flied lice', som de ville sige i Østen.

Til 1 person
2 sammenpiskede æg
1/2 rødløg skåret i tynde strimler
1,5 dl frosne ærter
150 g tigerrejer
1 tsk tørrede chiliflager
2 dl kogte ris
2 spsk neutral olie

Marinade:
1 spsk riseddike
1 spsk lys soya
1 tsk ristede sesamfrø
1 tsk sukker

1 håndfuld peanuts

Varm olien op i en wok eller en stor sauterpande, men pas på den ikke bliver rygende varm. Kom æggene i og lad dem stege i 30 sekunder, mens du rører dem rundt med en palet og deler dem op. Kom rødløg ved og steg videre i 1 minuts tid. Hæld ærter ved, lad dem få varmen og kom derefter rejer og chiliflager i panden. Steg et par minutter og hæld risene i. Steg dem, til de har fået varmen og hæld derefter marinade over. Vend alting godt sammen og kom peanuts i.

___________________
Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Italienske hummerhaler

2011-06-14T22:11:00.000+02:00

Først på aftenen kom jeg hjem fra en kort pinseferie hos mine forældre i Jylland, så aftensmaden skulle være en kvik sag. I sidste uge havde Irma frosne hummerhaler på tilbud, så jeg besluttede mig for at give dem en italiensk makeover - sammen med noget spaghetti. Enkelt, hurtigt og ret dejligt.

Til 1 person:

150 g optøede hummerhaler
1 fed hvidløg
1/2 rød chili
En håndfuld basilikum, grofthakket
1-2 spsk olivenolie
Spaghetti - mængde alt efter hvor sulten, du er

Kog spaghettien efter pakkens anvisning. Samtidig hakker du hvidløget fint og skærer chilien i ringe og lader det simre for svag varme i olivenolien. Tilsæt eventuelt lidt salt og hold øje med, at hvidløget ikke branker. Kom hummerhalerne op i olien og lad det stå på eftervarmen. På den måde bliver hummerhalerne smeltende og lækre. Vend spaghettien rundt i hummerhalerne og kom basilikum ved.

___________________
Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

The ultimate burger!

2011-06-02T22:54:00.000+02:00

Til aften fik min lillebror og vores kusine til middag. Jeg har længe researchet på den ultimative hjemmelavede burger, og aftenens selskab var perfekt til at teste den komposition, jeg var kommet frem til. Det har dog været et projekt, der har strakt sig over et par dage - men lad mig allerede nu love, at det var hele arbejdsindsatsen værd!

Noget af det, der altid har ærgret mig, er, at fars ofte bliver smuldret i det, når man steger - selv med en relativ høj fedtprocent er det, som om det er svært at få en homogen fars, medmindre man kommer alverdens bindemidler i. Derfor begyndte jeg med at finde ud af, hvad det bedste stykke oksekød ville være - med henblik på at det skulle hakkes herhjemme. Flere anbefaler spidsbryst, men jeg faldt over slaget - populært kaldet flanksteak. Et sjældent brugt stykke kød, der derfor fås til særdeles rimelige penge. Især hos de rare halalfætre i Nansensgade.

Bollerne er også et kapitel for sig. De skal være bløde, men substantielle nok til at klare vægten af en reel burger + diverse saucer. Men bollen skal heller ikke have en skorpe, der ridser ganen, når du spiser. Så jeg tænkte, at jeg nok skulle have fat i en dej med mælkeprodukter. Jeg faldt over en amerikansk opskrift, som jeg prøvede - og den gav skønne, perfekte boller, med en lidt sødlig smag.

Så er der selvfølgelig hele diskussionen om fyld. Der er jo nærmest religioner for, hvad der skal i - og især hvad ikke skal i. Min bror, eksempelvis, hader syltede agurker. Han kalder dem for forrædere. Jeg vil ikke undvære dem. For mig er masser af rødløg et must - det samme er en smagfuld cheddar. Men det bestemmer du selv. Og jeg vil vove den påstand, at med nedenstående bøf, behøver du ikke at pøse fyld i. Den smager kødfuldt, er saftig, kan steges rød som en ordentlig steak og er i det hele taget hovedrollen værd.

Burgerboller, 10 styk:

3 dl sødmælk
2,5 dl fløde
0,6 dl lunkent vand
7 g tørgær
0,6 dl sukker
12 dl hvedemel
2 tsk salt

1 æg
Sesamfrø (kan udelades)

Varm mælk og fløde op til lige under kogepunktet og lad det køle ned til lillefingertemperatur. Rør samtidig tørgæren ud i det lunke vand og lad det stå i cirka fem minutter. Det skulle gerne begynde at skumme op - hvis ikke, så lav en ny portion og vær sikker på, at vandet hverken er for varmt eller for koldt.
Bland mælkefløde-blandingen sammen med gærblandingen og rør det sammen med mel, sukker og salt. Ælt det på maskine eller med håndmikseren i mindst 5 minutter - dejen er ret klistret. Saml den hurtigt med hænderne og kom den op i en skål med lidt olie. Vend dejen rundt i olien, dæk den med et viskestykke og lad dejen hæve i 2 timer.
Rul nu dejen ud - lad være med at slå den ned, du skal bevare så meget luft som muligt. Rul den ud, så den er cirka 3 cm tyk og stik nu burgerbollerne ud. Jeg bruger en ret stor form, cirka 12 cm i diameter. Læg bollerne på bageplader, dæk dem med olieret film eller folie og lad dem hæve i 2 timer. Pensl med sammenpisket æg og drys med sesamfrø. Bag dem 20 minutter ved 190 grader - de skal være let brune på toppen og lyde hult, når du banker på bunden.

Bøffer, 4 styk:

800 g okseslag (flanksteak)
2 tsk salt
Peber

Puds slaget - eller få slagteren til at gøre det. Skær kødet i tern på cirka 3 x 3 cm og drys med saltet. Læg det i en plastpose og lad det hvile på køl i 6 timer. Skyl så kødet hurtigt under den kolde hane, tør det og hak det fint i en foodprocessor (eller kødhakker, hvis du har sådan en model). Form bøfferne, krydr med peber og steg dem. Jeg giver dem cirka 5 minutter i alt - og husk, at de skal hvile.
Nu kan du fylde burgeren med dine favoritsager - velbekomme.
P.S. Husk servietter - du får brug for dem!

___________________
Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Dansk sommerbøf med spidskålssalat

2011-06-01T20:35:00.000+02:00

Intet skriger sommer højere end rygeost fra fynske Løgismose, sprødt spidskål og skarpe radiser - så det var det, der kom på min tallerken her til aften. I samarbejde med en saftig entrecôte.

Flere jeg kender har det svært med spidskål. Det er, som om det bliver sat i bås med al den kedelige kålmad, folk kan komme i tanke om. Men jeg synes, spidskål er den fineste i kålklassen. Skåret helt tyndt og marineret kort i olivenolie synes jeg, det bliver en magisk sprød salat med tusind gange mere smag end almindelig salat. Og med en god bøf og den friske rygeost - så behøver du i sandhed ikke mere. Selv om du ikke skal høre et ondt ord fra mig, hvis du supplerer med en flok nye danske kartofler.

Det skal du bruge til 1:

1/4 eller 1/2 spidskål - alt efter størrelse, tyndt snittet
5 radiser, skåret i tynde skiver
1 håndfuld hasselnødder, grofthakkede
1 spsk olivenolie
Lidt risvineddike
Lidt salt og peber
1 god bøf
1 spsk rygeost

Vend spidskål og radiser sammen med olie, eddike, salt og peber. Drys med hasselnødder og lad salaten stå og trække, mens du steger bøffen. Server bøffen med en god skefuld rygeost på toppen - dryp gerne med en smule olivenolie og peber. Anret salaten ved siden af og smag på sommeren!

___________________
Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Spaghetti carbonara med chorizo og broccoli

2011-04-05T20:03:00.000+02:00

Dette må være den hurtigste form for aftensmad, men som alligevel formår at overraske en smule. Jeg har længe haft lyst til at lave noget med chorizo - den stærke spanske paprikapølse. Min ide gik i retningen af en klassisk carbonara, der jo normalt laves med bacon, æg og fløde. Jeg havde en ide om, at den krydrede pølse, stegt sprød på panden, ville have den samme effekt som bacon - bare med mere bid i.
Når du steger chorizoen, løber der en del smuk, rød olie fra. Jeg smed en ordentlig bunke fintsnittet broccoli i panden, så det kunne opsuge den velsmagende olie og give lidt frisk kontrast til pølsen.
Jeg droppede fløden i carbonara-æggeblandingen - jeg kan bedst lide, at ægget bare lige dækker pastaen med sin cremethed. Jeg behøver ikke, at det bliver en tung flødesauce-lignende konsistens.

Spaghetti carbonara med chorizo og broccoli til 1 person:

1 mellemstor chorizopølse, skåret i små stykker på cirka 1 x 1 cm
250 g broccoli, fintsnittet
1 æg
Salt
Peber
100 g fuldkornsspaghetti

Sæt en gryde med vand over. Mens vandet kommer i kog, snitter du broccolien og skærer chorizoen ud. Kom chorizoen op i pande med 1 skefuld olivenolie og lad det stege sprødt. Kom broccoli ved og lad det stege med for eftervarmen. Broccolien skal være relativt blød, men ikke helt udsmattet. Smag til med en smule peber og salt.
Pisk ægget sammen i et glas med lidt salt og peber. Når spaghettien er kogt færdig, blander du den med chorizo-blandingen og hælder ægget ved. Rør hurtigt rundt til ægget dækker pastaen som et tyndt, blankt lag. Server med parmesanost på toppen.
___________________
Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Årets bedste kogebøger?

2010-12-13T16:14:00.000+01:00

Jeg synes, det kan være svært at finde nye kogebøger, der virkelig virker. Derfor er Amazon.com og deres ofte meget anvendelige brugeranmeldelser mit favoritsted at finde inspiration til min allerede bugnende bogsamling. Men i dag stødte jeg på en gennemgang af årets bedste kogebøger i følge New York Times. God læsning - og jeg har helt sikkert lyst til at spæne på nettet og bestille næsten dem alle sammen.

Her er dem, jeg tror, jeg snarest bestiller (eller håber på ligger under juletræet den 24. december):

# Heart of the Artichoke af David Tanis
# Street food of India af Sephi Bergerson
# Chewy Gooey Crispy Crunchy af Alice Medrich
# A Bird in the Oven and Then Some af Mindy Fox
# The Happy Baker: A Girl’s Guide to Emotional Baking af Erin Bolger

Se hele listen her.
___________________
Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Himlen er en is

2010-07-21T21:34:00.000+02:00

Jeg elsker is! Og især Ben & Jerry's. Så stor var min lykke, da jeg spottede denne sæson nytilkomne på iskortet hos min lokale købmand: En ispind med Peanut Butter Cookie Dough! En himmelsk skabning af vaniljeis med peanut butter cookie dough og swirls af peanut butter og så er hele herligheden overtrukket med mørk chokolade og dyppet i knuste chokoladecookies. What's not to love?!?! Måske bortset fra prisen: 27 kroner.
Alligevel får isen alverdens anbefalinger fra mig.
___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Ricottadip med brøndkarse og pinjekerner

2010-07-18T16:35:00.000+02:00

For mange år siden inviterede jeg min mor til Wien. Vi boede på Terence Conran-hotellet Das Triest, og på deres italienske restaurant, Collio, nød vi en skøn middag. Som appetizer fik vi brød med forskellige slags dip, blandt andet en krydret ricottadip. Den lette ost og de friske krydderurter giver en skøn dip, som du kan variere i det uendelige og både bruge som sandwichfyld eller til at dyppe friske grøntsager eller - som her - skinke i. Genialt til cocktails-snacks...

Ricottadip:

1 dl ricottaost
1-2 spsk mælk
1 spsk olivenolie
Salt
Peber
En håndfuld brøndkarse, finthakket
50 g pinjekerner, ristede og grofthakkede

Rør ricottaen sammen med mælk og olivenolie. Tag dig ikke af, at den er lidt grynet - brøndkarsen og pinjekernerne kamuflerer det. Og desuden er det jo smagen, det handler om. Smag til med salt og peber (smag lige på brøndkarsen først. Nogle gange er den meget pebret i smagen, og så behøver du ikke så meget peber). Rør til sidst brøndkarsen og pinjekernerne i og server med det samme.
___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Ricottakager med valnødde-ahornsirup-smør

2010-07-18T16:13:00.000+02:00

Søndag morgen med lysegrå sommerhimmel udenfor gav mig lyst til noget andet en den vanlige ostemad til morgenmad. Og med et kvart kilo frisk ricottaost, netop hjembragt fra Italien, i køleskabet kom jeg hurtigt i eksperiment-humør. Jeg har for længe siden læst om ricottakager, og syntes lige pludselig at det lød som den perfekte (usunde) morgenmad. Og ganske rigtigt. Den fnuglette konsistens, den milde smag af ost og æg og ikke mindst den snaskede 'smørsauce' viste sig at matche en doven sofa-formiddag perfekt.

Ricottakager til 2:

135 g ricotta
2 æg (delt i blommer og hvider)
1 dl mælk
1,5 dl mel
1 tsk bagepulver
En smule salt
1 tsk ahornsirup
Ca. 25 g smør

Pisk ricotta, æggeblommer og mælk sammen i en skål. Si heri mel, bagepulver og salt og rør det let sammen. Pisk æggehviderne stive og fold dem sammen med osteblandingen, og pas på at du ikke rører for voldsomt, for så mister du luftigheden i dejen - og det er den, der giver de fnuglette kager. Rør forsigtigt ahornsiruppen i. Smelt en smule af smørret på en pande og bag ricottakagerne. 3 ad gangen, en-to spiskeskeer per kage. De skal være gyldebrune, lidt a la amerikanske pandekager.

Valnødde-ahornsirup-smør:

1 spsk smør
2 tsk ahornsirup
10 valnøddekerner, grofthakket

Smelt smør og ahornsirup sammen i en lille gryde og kom valnøddestykkerne op i. Hæld over ricotta-kagerne og nyd dem med en stærk kop kaffe til. Godmorgen!

PS. Du skal ikke høre et ondt ord fra mig, hvis de serverer de fine ricottakager som dessert...
___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Jeg elsker ricotta!

2010-07-18T15:52:00.001+02:00

Ricotta bliver ofte beskrevet som en italiensk form for hytteost. En meget forkert sammenligning, synes jeg, for ricotta er en af de mest alsidige oste, jeg har mødt. Da jeg i sidste uge var i Italien stiftede jeg bekendtskab med Trentinos version af ricotta - som topping på en laber hjemmelavet pasta fra restaurant Montebaldo. Perfekt kogt tagliatelle vendt med oliven, bittesmå dadeltomater, ristede pinjekerner, basilikum og lokal økologisk olie. Jeg var i himlen.

Så da jeg nogle dage efter skulle vende næsen hjemad, måtte jeg et smut forbi Alpe di Garda, et lokalt cooperativ højt oppe i bjergene over Gardasøen (Via Provinciale 1, 25010 Tremosine). Her kan du købe alle de lækre specialiteter fra området - også frisk, ubehandlet mælk og yoghurt, som du tapper direkte fra en automat ned i flasker. Så kan Arla godt gå hjem med deres 'korteste vej fra ko til køleskab'! Derudover bugner hylderne med kød, skinker, pølser, marmelader, honning, olier og alt andet, du har brug for i et norditaliensk køkken.

I indkøbskurven røg parmesanost, en fast, moden gedeost, den lokale formaggio di Tremosine i både en røget version og en med trøffel. Og så valgte jeg altså at tage chancen og lade SAS fragte en stor, frisk ricottaost hjem. Den overlevede turen - og landede (kun lidt deform) på mit køkkenbord. Her blev til både morgenmad (Ricottakager med valnødde-ahornsirup-smør) og frokost (Ricottadip med brøndkarse og pinjekerner). Og lur mig om ikke jeg bruger det sidste ost på at genskabe den foromtalte pastaret til aftensmad. En hel dag med ricotta... Uhm! Herhjemme kan du købe en fantastisk ricottaost hos Spaghetti Martelli.
___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Rejecocktail version 2.0

2010-06-08T20:14:00.000+02:00

Rejecocktail. Alene navnet skaber mindelser om 70'erne. Brunt porcelæn, dårligt hår og Abba i højttalerne. Men egentlig synes jeg, det er unfair. En rejecocktail er jo en genial kombination af blødt (rejer), sprødt (frisk salat og agurk), syrligt (tomater) og krydret (dressingen). Men jo, den er blevet serveret til ukendelighed.

Her til aften besluttede jeg mig derfor for at genoplive klassikeren i en ny, lettere og mere moderne version, der passer perfekt til en lys sommeraften. Rejerne var et must, det samme var de grønne asparges, jeg havde gemt i en plastboks i køleskabet (den træede rod knækket af, skyllet og lagt i en plastboks med låg - så holder de lææænge). Resten af ingredienserne får du lige her:

Rejecocktail version 2.0 til 2 (eller 4, hvis du serverer den som forret):

200 g rejer, optøede
1 hoved miniromainesalat, skåret i tynde strimler
1 avocado, skåret i små tern
15 grønne asparges, delt i hoveder og resten af stænglen i stykker på 1 centimeter
1 stor håndfuld mandler, grofthakkede og ristede
1 lille håndfuld dild, finthakket
Olivenolie
Salt
Friskkværnet sort peber

Bland avocadostykkerne med olivenolie, salt og peber og lad det trække, mens du ordner resten af ingredienserne. Bland det hele sammen, anret i en smuk skål (som denne fra Elements til 429 kr.) og server med lunet flute. Glædelig sommer!
___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Rugbrød med rygeost, laks og avocado

2010-05-20T19:48:00.001+02:00

Dagen i dag brugte jeg primært spærret inde i mødelokaler. Så da jeg omkring 15.30 vendte tilbage til mit skrivebord på ALT for damernes redaktion opdagede jeg, at det på det nærmeste var blevet højsommer udenfor. Et smukt syn, de grønne trætoppe mod den blå himmel og ikke mindst duften af udsprungne blomster gik lige i solar plexus.

Det inspirerede mig til en ægte sommermad til aftensmad. Med noget af det bedste, Danmark har at byde på - Løgismoses vidunderlige rygeost. Fra Fyn, naturligvis. Det tager under 10 minutter at lægge maden sammen, og du føler dig som en meget priviligeret dame, når du sætter dig til bords. Det fås ikke bedre, friskere, nemmere - uanset hvor du går hen i byen.

Rugbrød med rygeost, laks og avocado til 1:

2 skiver af dit favoritrugbrød (en maltvariant passer rigtigt godt til de andre ingredienser)
4-5 spsk rygeost 10%
100 g røget laks
1 avocado, skåret i tynde skiver
Friskkværnet sort peber
Dild

Rist rugbrødsskiverne og lad dem køle lidt af. Smør begge skiver med rygeosten og krydr med sort peber. Læg avocado ovenpå, pynt med dild og draper til sidst laksen på toppen. Dæk på den anden skive brød og server. Rigtig godt med et glas kold hvidvin...

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Spinatsalat med pære og parmesanost

2010-04-11T16:35:00.000+02:00

En smuk salat, der både ligner og smager af forår. Hvis du har adgang til en pebret rucola, så skift endelig spinaten ud - den krydrede salat matcher de søde pærer og den salte ost helt perfekt. Salaten her er perfekt til lyst kød som gris og kylling - men du kan også servere den som forret, eksempelvis med lidt reduceret balsamico og en håndfuld ribs drysset henover. Sådan fik jeg den i Barcelona sidste år, og det var genialt.

Spinatsalat med pære og parmesanost til 2:

100 g spinatblade
1 conferencepære, skåret i tynde skiver
Parmesanost efter smag, høvlet i tynde skiver
Olivenolie
Friskkværnet peber

Skyl spinaten og læg den lagvis i salatskålen med pære og parmesanost. Dryp lige inden servering med olivenolie og giv salaten et par kværn sort peber.

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Forår på herregårdskoteletten

2010-04-11T16:27:00.001+02:00

Jeg har det med at glemme, hvor godt svinekød kan smage. I hvert fald når der er tale om kød fra en gris, der har haft et godt liv. Måske er det fordi, rigtigt mange (og især kvinder) rækker bevidstløst ud efter kyllingen, når vi står vi over supermarkedets køledisk.
Men som sagt kan der vente en stor smagsoplevelse ved at vende trynen den anden vej. Eksempelvis er herregårdskoteletten en fantastisk størrelse. Kød på ben smager jo generelt hundrede gange bedre end kød uden ben, og hvis du så vælger en glad gris, så er du godt på vej til en dejlig middag.

I går skulle jeg lave middag til min kære lillebror, og nok på grund af det ekstremt klare og strålende forårsvejr med høj sol, blå himmel og blomstrende krokusser i Kongens Have besluttede jeg mig for noget, der smagte af årstiden. Gris er glad for citron og timian, tænkte jeg, og komponerede en nem marinade til herregårdskoteletterne. Lad dem marinere et par timer i køleskabet, men tag koteletterne ud en halv times tid inden de skal steges - ellers er de for kolde til den relativt korte stegetid.

Herregårdskoteletter med forår på til 2:

2 herregårdskoteletter (på ben)

Til marinaden:
Saften af 1-2 citroner
2 spsk ahornsirup
En lille håndfuld frisk timian, grofthakket
Salt
Friskkværnet peber

Til stegningen:
1,5 dl hvidvin
25 g koldt smør
Evt. lidt ekstra fisk timian, finthakket

Rør marinaden sammen med en gaffel, og læg koteletterne i en lille skål, hvor de lige kan ligge i. Hæld marinaden over koteletterne, dæk med film og stil dem i køleskabet i et par timer. Gem marinaden, til når koteletterne skal steges.
Varm olivenolie op i en sauterpande, brun koteletterne hurtigt på begge sider og hæld hvidvinen samt marinaden ved. Skru ned for varmen og læg låg på. Steg koteletterne fem minutter på hver side. Tag derefter koteletterne op, skru op for varmen og reducer væsken lidt. Tag sauterpanden af varmen og pisk nu det kolde smør i - det er det, der meget fancy hedder at montere en sauce. Smag saucen til med salt, peber og eventuelt lidt mere timian. Læg koteletterne tilbage i saucen og server med frisk pasta og spinatsalat med tynde skiver af conferencepære og parmesanost.

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Kristines Komfur - nu på tryk

2010-04-07T12:14:00.000+02:00

Hvis du synes, Komfuret har været slukket her på det seneste, så har du helt ret. Det skyldes, at jeg har haft travlt med at udvikle min nye madside i ALT for damerne. Fra i dag af finder du hver uge en side fra Kristines Komfur i Danmarks største og bedste ugemagasin til kvinder.

Siden bliver en naturlig forlængelse af det Komfur, du kender her fra bloggen - suppleret med tips, causeri og gode shoppingideer. Jeg håber, du have lyst til både at følge Komfuret her og i ALT for damerne - og vil som altid gerne høre fra dig, hvis du har kommentarer, ideer, historier eller tricks, du gerne vil dele med mig.

Kærlig hilsen
Kristine
___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Pasta med svampe, trøffelcreme og pinjekerner

2010-03-16T19:15:00.000+01:00

Der er nogle ting, der er essensen af Italien: basilikum, parmesanost, trøfler, pinjekerner, alt for åbne skjorter - og pasta. Denne ret har det meste - på nær skjorterne... Den blev til, fordi Irma har tilbud på tre pakker Fini-pasta (ganske skønne friske ravioli). Jeg havde købt en variant med fontina-ost og tartufo (trøffel) - hvilket i mit univers kalder på svampe, fløde og frisk basilikum. Men sådan en gryde kan hurtigt blive for blød og kvalm, så jeg tilføjede nogle sprødristede pinjekerner for crunch og trøffelcreme for en laber, jordagtig dybde i smagen.

Genial til hverdag, fordi det tager 15 minutter at frembringe - men smager som ren luksus. Drik gerne et glas kold hvidvin til og lad en sej dag falde på plads indeni.

Pasta med svampe, trøffelsauce og pinjekerner til 2:

250 g ravioli
250 g blandede svampe
70 g pinjekerner
1-2 håndfulde basilikumblade, fintsnittede
1/4 l piskefløde
1 spsk trøffelcreme (jeg køber min her)
Friskkværnet sort peber
Salt
Basilikumblade til pynt
Parmesanost

Rist pinjekernerne på en pande og stil dem til side. Skær og riv svampene i passende stykker og steg dem gyldne i olivenolie for høj varme. Hæld fløden over, kom trøffelcremen i og lad saucen koge lidt ind. Smag til med salt og peber og kom den fintsnittede basilikum i.
Kog pastaen efter pakkens anvisninger og kom raviolierne over i saucen på panden. Vend rundt, kom pinjekerner i og anret på to tallerkener og pynt med basilikumblade. Riv en masse parmesanost henover og server med det samme.

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Lasagne (helt uden Knorr)

2010-03-14T12:32:00.000+01:00

Det der med at købe en papkarton for at lave lasagne har jeg aldrig fattet. Der er jo intet i pakken, du som regel ikke allerede har stående derhjemme i skabet. Krydderier, tomatpure og pastaplader er cirka det, du får for pengene. Så du skal alligevel ud at købe oksekød. Og du skal alligevel bruge tid på at lægge lasagnen sammen. Det eneste du sparer 'tid' på altså er løget - men et friskhakket løg tåler på ingen måde sammenligning med det løgpulver, de propper i krydderiblandingen. Nåmen, min pointe er egentlig, at en papkarton jo så nogenlunde sparer dig for to minutter. Til gengæld får du så et væld af tilsætningsstoffer, e-numre og smagsforstærkere, som aldrig har stået på selv den mest simple og hurtige hjemmelavede lasagne.

Hvilket bringer mig videre til den hvide sauce. Den originale lasagna emiliana skal have en bechamelsauce, som er en almindelig hvid opbagt sauce (bare rolig, opbagt betyder ikke andet, end at du smelter smør og mel sammen i en gryde og knalder en liter mælk ovenpå. Mere om det senere). I halvfemserne bredte sig en kollegium-dreven glæde for Karolines Mornaysauce, når der stod lasagne på menuen. Og selv om jeg er helt enig i, at en lasagne er bedre stemt med en ostesauce i stedet for ost på toppen (det brænder altid på og bliver bittert), så har jeg aldrig elsket Karolines variant, den smager simpelthen ikke rigtigt rigtig. En Mornaysauce er en bechamelsauce, der er tilsat forskellige typer reven ost - som regel gruyere og parmesan. Men den der med gruyere i en lasagne kan Karoline og hendes ternede ko glemme alt om. Jeg blander mozzarella og emmentaler i - og river parmesanen hen over ved servering.

Lasagne til 6:

600 g hakket oksekød, 3-7%
100 g bacon, fintskåret
2 rødløg, hakkede
2 gulerødder, i fine tern
2 stænger bladselleri, i fine tern
1/2 dl balsamico
2 spsk tomatpure
1 spsk ansjospasta
2 dåser hakkede tomater
1 spsk paprika
1 spsk tørret basilikum
Friskkværnet sort peber
Salt

50 g smør
4 spsk mel
1 1/4 l mælk
200 g revet mozzarella
100 g revet emmentaler

Pastaplader i et antal, som passer til dit fad - og det skal være stort!

Sådan gør du:
Steg løg, gulerødder og bladselleri bløde i lidt olivenolie over medium varme. I en anden gryde steger du baconen for høj varme, indtil fedtet løber af. Kom oksekødet ned i og brun det - gør de gerne af to omgange, så gryden ikke bliver for nedkølet - det koger nemlig bare kødet, så du går glip af den gode stegesmag.
Kom kødet op til grøntsagerne, hæld balsamico, krydderier, topapure, ansjospasta og hakkede tomater ved. Lad det simre for lav til medium varme i mindst en time. Jo længere tid jo bedre - det giver en mere sammensmeltet kødsauce. Når den er færdig, smager du til med flere krydderier - smagen skal være sød, krydret, fyldig og med et skarpt kick af peber til sidst i smagen.
Smelt smørret i en gryde og kom melet op i. Pisk grundigt og hæld al mælken over. Kog langsomt op under jævnlig omrøring. Når saucen koger, vil den tykne - men lad den koge lidt videre, det fjerner melsmagen. Kom osten i, lad den smelte og smag saucen til med salt og peber (gerne hvid, hvis du har det - men sort duer også fint).
Læg nu lasagnen sammen. Jeg begynder med kød, så pastaplader og derefter hvid sauce. Fortsæt - men vær opmærksom på at slutte af med oksekød og så hvid sauce ovenpå. Det giver den smukke overflade, du ser på billedet - og sikrer, at der ikke på toppen ligger en eller anden pastaplade, der ikke er dækket af sauce og derfor tørrer ud.
Giv den 35 minutter ved 200 grader, og husk at lade den stå 10 minutter, inden du serverer den - det giver lasagnen mulighed for at samle sig, så saucen ikke løber ud, når du skærer stykker.

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Parmesanfritter

2010-03-10T21:13:00.000+01:00

Foråret 2006. Egentlig skulle jeg have været i New York. Med min daværende kæreste. Men han slog op med mig i april - og så stod jeg der. Selv om gode veninder tilbød at rejse til Det Store Æble sammen med mig, var det et helt forkert tidspunkt at rejse til New York på. Jeg havde en klar fornemmelse af, at enhver oplevelse ville minde mig om alt det, jeg skulle have oplevet sammen med ham. Derfor købte jeg mig en billet til Cayman Islands for at besøge et vennepar.
En dag spiste jeg frokost på det über-swanky Ritz Carlton - på Periwinkle, deres hyggelige restaurant ved poolen. Menuen stod på cæsarsalat med parmesan-fritter. Lige siden har jeg haft lyst til at genskabe fritterne - og det gjorde jeg så til aften. De er supernemme og har lige det der ekstra ummpphh.

Parmesanfritter til 1:

2 bagekartofler
4 spsk vindruekerneolie
2 tsk salt
2 håndfulde fintrevet parmesanost

Skær kartoflerne i pommes frites-stænger - med eller uden skræl, det bestemmer du selv. Vend dem i olien og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Drys med salt, giv dem 30 minutter ved 200 grader og vend dem flere gange undervejs. Når de er færdige, drysser du osten over fritterne, vender dem rundt og lader dem står et par minutter på eftervarmen, så osten smelter rundt om kartoflerne. Giv dem eventuelt en smule mere salt, men vær opmærksom på, at osten er salt i sig selv. Gode til salater, bøffer eller en sandwich.

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Luksusrester: sandwich med svinekæber, artiskokcreme, avocado og granatæble

2010-03-07T21:54:00.001+01:00

Så er der så småt ved at være gang i komfuret igen. Efter tre ugers køkkenløshed er jeg langsomt ved at vænne mig til min nye køkkenregion. Det har været meget sværere, end jeg havde forestillet mig - den første uge er gået med bare at huske, hvor jeg stillede skålene, lagde parmesanrivejernet og ikke mindst at lære både den nye ovn og de nye kogeplader at kende. Og så er der hele problematikken med, hvor hvad skal stå i det e-n-o-r-m-e køleskab, jeg nu har boende. Altså, der er slet ikke sådan en monster-amerikaner eller noget, men i forhold til tidligere tiders sparsomme køleudstyr, er en 185 x 60 køle/frys-fætter noget af en omvæltning.

Der var på ingen måde ryddet op, da jeg tog dette billede - men så kan I i det mindste få en fornemmelse af mit nye køkken, inklusive den hypersociale kogeø.

Nåmen, videre til den første opskrift fra det nye komfur - eller rettere, et tip til at lave en luksusfrokost ud af lidt koldt kød, du har tilbage fra en middag.

I fredags indviede jeg køkkenet med en middag for mine forældre, min lillebror, onkel Søren, fætter Daniel og den smukke Lea. Menuen stod på komfur-klassikere som crostini med artiskokcreme og granatæblekerner, langtidsbraiserede svinekæber med kartoffelmos, salat med avocado, mandler og tørrede tranebær efterfulgt af chokoladekage med lemoncurd-flødeskum. Svinekæberne var i øvrigt lavet på samme måde som lammeskankene fra januar.
Og da selskabet meget mætte forlod bordet, var der to svinekæber tilbage. De røg i køleskabet - og i dag, da jeg skulle have noget frokost, lavede jeg en hurtig sandwich, som viste sig at smage ganske vidunderligt:

Sandwich med svinekæber, artiskokcreme, avocado og grantæble

2 skiver godt, italiensk brød, lunet eller ristet,
2 svinekæber, kolde - eller noget andet koldt reste-kød
4 spsk artiskokcreme med hvidløg
1/2 avocado, skåret i tyndeskiver
1 håndfuld granatæblekerner
1 spsk frisk dild

Smør brødstykkerne med artiskokcreme. Findel kødet og læg det på den ene skive - og drys granatæblekernerne henover. Læg avocadoskiverne på den anden skive brød og drys med dild. Læg de to skiver sammen og fryd dig over en virkelig mættende og luksuriøs reste-frokost.
___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Det stille komfur

2010-02-15T20:38:00.000+01:00

Kære Komfur-ven

Dette korte indlæg blot for at forklare, hvorfor Komfuret har været slukket et stykke tid - det er nemlig blevet smidt på genbrugsstationen sammen med resten af køkkenet. Men inden du bliver ked af det, så lad mig fluks berolige dig - selv om mit nye køkken ikke får et almindeligt komfur, fortsætter bloggen naturligvis. Og også under samme navn. Kristines indbygningsovn og nedfældningskogeplader svinger lige som ikke helt så godt :-)

Det nye køkken bliver monteret i udgangen af næste uge, så forhåbentlig er der ikke så langt tid tilbage før jeg igen kan stå over en flok dampende gryder i mit eget hjem. Jeg nåede lige at tage et billede af mit gamle, ramponerede komfur inden det blev læsset op på traileren og kørt til de evige komfurmarker - jeg har allerede besluttet mig for, at få det indrammet og hængt op i de nye køkkenregioner.

Vi ses snart ved Komfuret igen.

Kh Kristine

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Komfurets Grundskole: Chili con carne

2010-02-05T23:09:00.005+01:00

Chili con carne minder mig især om én ting: Århus Festuge! Komplet med Clemensbro, dugvåd septembernat, plastiktallerken, små rudeformede brød og en gedigen vodkabrandert. Måske i virkeligheden ikke så langt fra den rustikke cowboybaggrund, som chilien har.

Heldigvis behøver du ikke et lejrbål og en ramponeret støbejernsgryde, når du skal lave chili con carne. Men retten blev oprindeligt lavet med groftskåret oksekød - en kødhakker var ikke noget, man lige monterede på hesten - så hvis du har tiden, så køb endelig et helt stykke oksekød, gerne med pæn fedtmarmorering, og hak det groft med en kniv.
Men til daglig - eller en ugetræt fredag aften - så køb endelig en gang hakket kvalitetsoksekød, allerhelst økologisk. Da det der med chili ikke bare handler om at høvle et helt glas støvet rødt pulver i gryden, men om at skabe en dybde i styrken, bruger jeg flere forskellige former for chili. Og putter dem i på forskellige tidspunkter. Jeg synes, at det giver en fuld smag, der langsomt varmer svælget - og sjælen - op.

Server med kølende cremefraiche og et godt brød til at søbe sovsen op med. Øl vil vist være perfekt til, men en iskold cola er nu heller ikke at foragte.

Chili con carne til 4:

500 g oksekød
2 løg, hakket
2 fed hvidløg, hakket
2 laurbærblade
1 spsk chilipulver
3 tsk oregano
2 tsk paprika
2 tsk knust spidskommen
1 tsk chiliflager
1 stor peberfrugt, skåret i små tern
2 dåser hakkede tomater
1 dåse kidneybønner
1 rød chili, finthakket
1/2 dl stærk kaffe
40 g mørk chokolade, minimum 70 % kakaoindhold

Brun oksekød, løg og hvidløg for relativ høj varme og tilsæt laurbærblade, chilipulver, oregano, paprika, spidskommen, chiliflager, peberfrugt og tomater. Skru næsten helt ned, læg låg på og lad simre i mindst en time og gerne halvanden. Tilsæt bønner, rød chili og kaffe og lad koge videre uden låg i et kvarter. Chili con carne må ikke være for flydende, så sørg for at der fordamper en del væde. Måske skal du skrue lidt op for varmen. Smag til med mere oregano, spidskommen og eventuel chiliflager. Kom til sidst chokoladen i - den giver en dybere smag, dæmper det stærke en smule og jævner sovsen lidt.

TIP! Genial gæstemad
Chili con carne bliver kun bedre af, at du laver den dagen før, den skal på bordet. Det er, som om tiden får smagene til at smelte helt sammen. Det gør denne ret perfekt til mange gæster. Så skal du blot varme rette op, dække bord og varme flute. Easy-peasy.

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Rispapirruller - nu med oksekød

2010-02-01T20:37:00.000+01:00

Dette korte indlæg er blot for at fortælle, at rispapirrullerne med teriyakimarineret kylling også fungerer vidunderligt med oksekød - i en næsten rå version.

Tag en oksebøf, smør den med et tyndt lag teriyakimarinade og steg den for høj varme i et minut på hver side - kødet indeni skal stadig være helt rødt og råt. Lad bøffen køle lidt af og skær den så i tynde strimler. Rul rullerne som beskrevet i den oprindelige opskrift. Velbekomme.
___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Bøf Wellington - en klassiker

2010-01-31T20:30:00.001+01:00

Der er mange fortællinger om, hvordan Bøf Wellington blev til. Men mad-historikere er dog (næsten) enige om, at den er opkaldt efter Arthur Wellesley, First Duke of Wellington. I grove træk er der tale om saftigt oksekød pakket ind i svampe og butterdej. Til mange gæster laver du den med en oksemørbrad, men er I bare to, så køb en stor bøf på 400 gram - eller lav individuelle pakker med 2 mindre bøffer.
Nogle foretrækker at pakke bøf og svampe ind i parmaskinke, for at butterdejen ikke bliver for våd - men tricket er blot at stege svampene helt tørre, og brune bøffen grundigt, så stegeskorpen holder saften inde i kødet.

Jeg har en fornemmelse af, at briterne serverer Bøf Wellington med hele molevitten til - men jeg foretrækker en enkel og frisk grøn salat. Det er, som om oksekød, svampe og butterdej er alt rigeligt i sig selv. Du kan supplere med en pebersauce, men egentlig er fyldet nok - synes jeg.

Bøf Wellington til 2:

En oksebøf på ca 400 g
400 g svampe, gerne portobello eller et miks, skåret i tern
1 løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakket
1 tsk timian
3 tsk sennep
1 rulle butterdej
1 æg, sammenpisket

Steg svampe, løg, hvidløg og timian på medium-lav varme, til alt er blødt og vandet er helt fordampet. Krydr med sal og peber undervejs - det skal smage af noget, men selvfølgelig ikke så stærkt, at du ikke kan spise det. Stil det side og lad det køle helt af, eventuelt i køleskabet.

Krydr bøffen og steg den på en grillpande for meget høj varme - ca 2 minutter på hver side. Stil bøffen til side, eventuelt i køleskabet.

Blend svampeblandingen til den ligner en grov tapenade.

Skær butterdejen til, så den kan nå hele vejen omkring bøffen, uden at der er for meget dej til kanterne. Smør svampeblandingen ud på butterdejen, men lad to centimeter være hele vejen rundt. Pensl bøffen på begge sider med sennep, og læg den ovenpå svampene. Pensl kanterne med æg, fold dejen over, fold kanterne en enkelt gang og pensl igen med æg. Pres kanterne ned med en gaffel, sno hjørnerne og pensl hele dejpakken med æg.

Bages ved 200 grader i 25-30 minutter, mindre hvis du laver individuelle pakker med mindre bøffer. Lad pakken hvile ca 10 minutter, inden du serverer.
___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Seriøs steak-sandwich

2010-01-29T20:26:00.000+01:00

Det er ikke fordi, jeg vil anbefale denne seriøse steak-sandwich som scoremad - dertil er den både for tung og for fuld af hvidløg. Men server den for ham (eller hende), som du allerede kysser på - jeg lover dig, at du vil blive elsket for den (selv om du selvfølgelig allerede er elsket i forvejen)!

Inspirationen er helt klart klassisk fransk bistro i min egen fortolkning - men hey, hvis du er vegetar kan du jo sagtens undlade bøffen og så bare fylde sandwichen med et par ekstra skive auberginer.

Og selv om den bare hedder 'sandwich', så tro mig, når jeg fortæller dig, at den er et helt måltid i sig selv. Når du spiser den, vil du vide hvorfor. God appetit!

Steak-sandwich til 2:

2 entrecôtebøffer
1 aubergine
1 avocado
1-2 tomater, skåret i tynde skiver
1 rødløg, skåret i tynde ringe
2 spsk balsamico
1 tsk sukker
1 knivspids salt
2 fed hvidløg
4 spsk mayonnaise
4 store stykker salat, gerne lollo rossa
4 skiver landbrød eller 2 gode italienske boller

Skær to tykke skiver aubergine (ca. 4 cm tykke), skær et kriss-kross-mønster på begge skæreflader, krydr med salt og peber og steg dem i olivenolie. De skal være helt bløde og have en mørk stegeflade. Stil dem til side.

Steg rødløget med salt i olivenolie. Så snart de begynder at falde sammen, kommer du balsamicoen på panden sammen med sukkeret. Steg for lav varme til det hele er smeltet sammen til en syrlig-sød masse. Stil til side.

Pres hvidløgsfeddene eller hak dem fint og rør sammen med mayonnaisen.

Mos avocadoen groft og rør sammen med en smule olivenolie og lidt salt. Ikke for meget - det skal blot fremhæve avocadoens egen smag.

Steg bøfferne, sådan som du kan lide dem.

Rist brødet eller flæk bollerne og rist dem i ovnen.

Saml nu sandwichen:
Smør hvidløgsmayonnaisen på begge stykker brød.
Læg bøfferne på to skiver brød.
Anret aubergineskiverne og rødløgsmarmeladen på bøfferne.
Kom en stor skefuld avocadomos og salatbladene ovenpå.
Læg tomatskiver på den øverst skive brød og læg den på salaten.

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Hvad køkkenskabet gemte

2010-01-27T21:32:00.001+01:00

Da jeg kæmpede mig hjem igennem snemasserne i Kongens Have tænkte jeg kun på én ting: at komme hjem i varmen og få mig en tallerken komfortabel aftensmad. Tanken om at hente noget thaimad strejfede mig, men som en, der lige har bestilt nyt køkken for en mindre formue, bør jeg tilegne mig en mere sparsommelig tilgang til hverdagsmenuerne.

Jeg besluttede mig derfor for en udfordring: Jeg skulle kunne lave en lækker aftensmad udelukkende af ting, der allerede stod i mine køkkenskabe. Det var både sjovt og helt sikkert også sundt. I virkeligheden vil det være en klog øvelse at gøre en gang om ugen. Det sparer dig for nogle penge, du så kan bruge på noget ekstragodt kød i weekenden eller en laber restaurantmiddag - og så får du ryddet lidt ud i skabene.

Jeg rodede lidt rundt, fandt både syltede peberfrugter og soltørrede oliven hjembragt fra Barcelona, en rulle butterdej, et glas med peberfrugt/valnøddepesto, et glas bønnepasta hjembragt fra Thailand (og desværre udløbet i december) samt et par glas med henholdsvis marinerede svampe og auberginerfileter. Det blev det sidste, der vandt retten til en tur på panden - et glas krydrede auberginer med hvidløg, chili og masser af smag. Glasset er fra en serie, der hedder Cucina, og som du vist finder hos Rema 1000. De blev sendt til os på ALT for damerne, og jeg lovede redaktionen at trylle med dem.

Resultatet blev fuldkornspasta med aubergine/chili-sauce - og det var fyldigt, krydret, varmt, tilfredsstillende og helt perfekt på en snestormsonsdag. Og det bedste ved det hele? Fra jeg skar hvidløg til retten stod på bordet gik der kun 15 minutter. Jeg sværger!

Fuldkornspasta med aubergine/chilisauce til 1:

125 g fuldkornsspaghetti
1 glas auberginefileter
1/2 løg, finthakket
1 fed hvidløg, finthakket
1 tsk chiliflager
2 tsk ansjospasta
1/2 dåse hakkede tomater (måske lidt mere, hvis saucen er ved at koge tør)
1 spsk tomatpure
1-2 spsk balsamico
2 tsk sukker
Salt
Peber

Steg løg, hvidløg og chiliflager bløde for medium varme - pas endelig på at hvidløget ikke branker. Kom herefter de afdryppede auberginefileter på på panden og steg dem med et par minutter. Kom nu ansjospasta, hakkede tomater og tomatpure på panden og lad det stege i fem minutter. Kom balsamico i og sukker i og lad det stege yderligere fem minutter, til saucen bliver tyk og lidt mørkere. Hvis den er ved koge tør, kan du komme lidt ekstra hakkede tomater i, men husk at saucen ikke skal være tyndflydende. Smag til med salt, peber og måske lidt ekstra balsamico og sukker. Smagen skal være fyldig, krydret, syrlig og sød - og have et mærkbart chilikick. Server med masser af fintrevet parmesanost.

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Madtrends i 2010

2010-01-22T13:40:00.001+01:00

Waitrose har netop udgivet deres årlige liste over det kommende års hotteste madtrends. Det er interessant at se, at især finanskrisen har sat sine tydelige spor på listen; både lokal mad, rester og delemad har ramt listen. Et tegn på, at vi begynder at tænke mere over, hvor vi får vores mad fra, og hvad vi gør med det, der er tilbage efter festen.

Apropos rester vil jeg gerne henlede din opmærksomhed på et fantastisk initiativ. Stop spild af mad er en dansk organisation, skabt af Selina Juul, der arbejder for at minimere spild af mad ved blandt andet at formidle kontakt mellem restauranter og herberger for hjemløse. Det er et nødvendigt samarbejde, som du kan hjælpe med at udbrede. Næste gang du levner mad på tallerkenen eller fadet på en restaurant, så spørg tjeneren, om de har nogle hjemløse ved bagdøren, de giver maden til. Eller fortæl dem om Stop spild af mad, som du selv kan læse meget mere om ved at klikke her.

Nåmen, tilbage til Waitroses liste over madtrends i 2010:

1. Gaderestauranter
2. Vildt
3. Nye fisketyper på bordet
4. Superlokal mad
5. Fryserens comeback
6. Delemad
7. Koreansk mad
8. Spise hjemme
9. Sund mad på farten
10. Istanbul

Læs mere om listen her.
___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Nederst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad også gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig, efterladt tvivl eller blot inviterer til et par ord - jeg vil elske at høre fra dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com.

Rispapirruller med teriyakimarineret kylling og grønt

2010-01-18T20:57:00.000+01:00

Der er ikke så meget at sige om disse fætre. Inspireret af de meget labre, men hundedyre rispapirruller på Sticks & sushi. En delikat blanding af karamelliserede kyllingestykker, cremet avocado, sprøde grøntsager og frisk mynte. En af de få ting i denne verden, der er både sund og tilfredsstillende på den gode måde.

Rispapirruller med teriyakimarineret kylling og grønt til 1:

8 stykker kyllingeinderfilet
3-4 spsk teriyakimarinade (brug eventuelt denne opskrift)
2-3 tsk sorte sesamfrø (og rist dem på en tør pande inden, det maksimerer smagen)

4 ark rispapir
1 lille hjertesalat-hoved
12-16 tynde agurkestave
1 forårsløg, skåret i tynde strimler
1/2 avocado, skåret i tynde skiver
1 håndfuld mynteblade

Vend kyllingestykkerne i marinaden og hæld hele molevitten over på en varm pande. Lad dem stege for medium-lav varme og pas endelig på, at de ikke bliver tørre. Drys med sesamgrø og lad kyllingestykkerne køle af.

Udblød rispapiret i varmt vand (et ad gangen, så er det hele nemmere at styre). Fordel salatblade, avocado, agurk, mynteblade og 2 kyllingestykker på hvert ark og rul det sammen. Sørg for at rulle så stramt du kan, uden at rispapiret revner. Skær hver rulle i 3-4 stykker og drys eventuelt med lidt ekstra sesamfrø.

Jeg serverer dem med en dyppesauce af 1/2 dl lys soyasauce med saften af en lime i - den friske smag passer godt til de sødlige kyllingestykker og det sprøde grønne.

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Nederst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad også gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig, efterladt tvivl eller blot inviterer til et par ord - jeg vil elske at høre fra dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com.

Leas guldkage

2010-01-18T20:37:00.000+01:00

Guldkagen er et relativt nyt medlem af min familie - den blev bragt ind i vores liv af den smukke Lea Skov. Jeg tror, den er en klassiker i hendes familie, og den er allerede et must ved fødselsdage og andre festligheder.

Kort fortalt har vi at gøre med en bombe af sukkerdej, marengs, hindbær og flødeskum - og den virker!

Guldkage til 8:

4 æggeblommer
70 g sukker
70 g smør
110 g mel
2 spsk mælk
2 tsk bagepulver
4 æggehvider
170 g sukker

5-6 spsk hindbær- eller jordbærsyltetøj
1/4 l piskefløde, piske til blødt flødeskum

Pisk æggeblommer og 70 gram sukker grundigt sammen. Smelt smørret over lav varme. Bland mælken i det smeltede smør og hæld blandingen op i æggesnapsen i en tynd stråle, mens du pisker. Bland mel og bagepulver og rør det i dejen.

Pisk nu æggehviderne til de danner små toppe, kom 2 spsk sukker i og pisk, til marengsen bliver sej og vend så resten af sukkeret i.

Fordel dejen i to springforme og fordel derefter marengsen ovenpå. Bag de to kager på ovnens nederste rille i 30-60 minutter på 120 grader. Pas endelig på at kanten ikke bliver for tør.

Når de to kager er kølet af, lægger du dem sammen omkring et tyndt lag syltetøj og flødeskummet. Hvis det er sommer, så brug endelig friskebær i stedet for syltetøj.

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Nederst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad også gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig, efterladt tvivl eller blot inviterer til et par ord - jeg vil elske at høre fra dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com.

Med iTunes i køkkenet

2010-01-17T10:30:00.000+01:00

Bare lige et lille tip - hvis du ikke allerede selv har opdaget det. På iTunes kan du abonnere på fede og gratis podcasts om mad - lige fra kulinariske rejser rundt i verden til hardcore how to-tutorials og tricks fra kendte kokke.

Gå ind på iTunes og lav en søgning på 'podcasts food' - så får du et væld af podcasts, du kan abonnere på eller bare downloade enkeltafsnit fra. Når du har fundet en podcast, du kan lide, så tjek øverst til højre hvad andre abonnenter også ser. På den måde bliver du ledt rund i food-labyrinten og finder endnu flere spændende podcasts.

Lige nu følger jeg blandt andre:

# Martha Stewart
# Simply Ming
# Cook's Illustrated
# Culinary Institute of America
# Epicurious

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Nederst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad også gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig, efterladt tvivl eller blot inviterer til et par ord - jeg vil elske at høre fra dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com.

Nimb 2010

2010-01-17T10:09:00.000+01:00

Da jeg fik en gavekort på en god middag i afskedsgave fra Benjamin Medias medarbejderforening, som jeg var formand for, vidste jeg med det samme, at det skulle bruges sammen med min lillebror. Som tak for at jeg måtte bo hos ham i efteråret 2009, hvor jeg fik lavet nyt badeværelse. I aftes var det så endelig aftenen. Kristoffer havde valgt stedet - Nimb. Det kan godt være, at jeg ærgrede mig over, at jeg ikke havde råd til en aften på Herman, men da først tallerkenerne kom på bordet, glemte jeg alt om Michelinstjernen ovenpå (det betyder selvfølgelig ikke, at jeg ikke stadig drømmer om Herman. Middagsinvitationer modtages med taknemmelige hjerteslag).

Restauranten er enkelt indrettet; borde i den ene side (ud mod Tivoli), åbne køkkener i den anden. Vi sad ud for forrets- og dessertkøkkenet, og det var en stor fornøjelse at se kokkene (og de stakkels små, men storsvedende elever) trylle smukke retter frem i timevis. I den anden ende, ved indgangen, stod flammerne fra grillen op med jævne mellemrum. Køkkenerne arbejdede effektit, men underligt stille. Beviset for, at man ikke behøver at te sig som Gordon Ramsay eller René Redzepi i et køkken, for at sende velkomponerede og über-delikate retter ud over disken. Det virkede nærmest, som om kokkene og tjenerne arbejdede sammen som én lydløs organisme. Og fint at se, at en tjener også godt lige kune gribe en flaske med sauce og afslutte anretningen, for at hjælpe en fortravlet kok med fire gryder på komfuret og otte tallerkener på anretterbordet.

Jeg havde på forhånd luret, at der var kalvebrisler på menuen. Glem alt om, at det er en kirtel og prøv den. Nimbs variant er marineret i urter, vakuumpakket og dampet i 6-8 minutter og derefter hårdt stegt på panden, så den får en karamelliseret skorpe. Den bliver serveret i jordskokkepuré, ditto skum, med både rå og stegte bøgehatte samt sprøve, papirtynde skiver af jordskokke. En totalt lækker ret, som jeg kunne dufte det meste af middagen igennem, fordi den søde kok fik rigtig mange brisler på bestillingen.

Hovedretten var sværere at beslutte sig for, syntes jeg. Jeg vaklede mellem rokke, lam eller bøf. Rokken faldt på, at det var en bidende kold lørdag, og jeg derfor havde lyst til noget substantielt til middag. Lammeskank stod på mit eget komfur forrige weekend, så valget faldt på bøffen.

En saftig, rødstegt entrecôte blev serveret med glaserede skorzonerrødder, friterede skorzonerstrimler, hårdtgrillede salater, glaseret skalotteløg og en varm mayonnaise på gul rapsolie. En meget rigelig ret, men utrolig rar - især de grillede salater (endivie og hjerte) var jeg begejstret for. Så enkelt, men alligevel en genial bitterhed i selskab med den fede mayonnaise og det søde løg.

Til dessert blev jeg ret hurtigt klar over, at det skulle være ost. Montren stod næsten lige ved siden af mig, og jeg havde derfor haft alt for god tid til at småsavle over de labre, danske udskæringer. Derfor var jeg også så klar på at kaste mig over de modnede mirakler, at jeg først alt for sent kom i tanke om at tage et billede - derfor får du et billede, der er noget mangelfuldt.

Der var fem oste arrangeret på et rustikt skærebræt i massiv træ. Der var en Vesterhavsost, lagret i et fyrtårn, angiveligt for at absorbere saltet i luften. Osten var tør, men alligevel blød - og præget af salt. Dernæst en brie, der var vasket i hyldeblomst. Den var overraskende kraftig i smagen, absolut lækker på det medfølgende knækbrød og med lidt af den bløde æblemos med peberkorn. Så kom turen til en modnet brie - totalt cremet og lækker. Den kunne jeg have spist lææænge. Øverst på brættet lå en røget brie, som er en af mine absolut favorit-oste og til sidst en blåskimmelost fra Bornholm, som var en drøm på det lune ristede rugbrød.
Nogle gange, når jeg vælger ost til dessert, kan jeg godt fortryde, når de søde desserter kommer på bordet. Men ikke denne gang - Nimbs oste matchede mit temperament og min tunge.

Vi rundede af med kaffe med medfølgende chokolader fra Summerbird. Og gik mætte og glade ud i vinterkulden igen. Jeg glæder mig allerede til næste Nimb-besøg, som skal være til sommer - så kan vi nemlig sidde ude på terrassen.
___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Nederst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad også gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig, efterladt tvivl eller blot inviterer til et par ord - jeg vil elske at høre fra dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com.

Komfurets Grundskole: Kristoffers magiske pizzadej

2010-01-16T00:40:00.001+01:00

Som lovet har jeg endelig fået opdateret med opskriften på min brors fantastiske pizzadej. Den giver en blød, glat og elastisk dej, der resulterer i sprøde bunde. Du finder opskriften under Grundskolens pizza lige her.

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Nederst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad også gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig, efterladt tvivl eller blot inviterer til et par ord - jeg vil elske at høre fra dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com.

Komfurets Grundskole: Risotto

2010-01-14T20:01:00.003+01:00

Min første risotto kan jeg huske for alle de forkerte ting. Den var noget rod. Risene liiidt for al dente, konsistensen langt fra cremet. Og det generelle indtryk blev en bastant risfætter, der slet ikke var en fornøjelse af spise. Den næstværste risotto jeg har fået var på en italiensk restaurant i London. Det var nærmest udkogte ris i bouillon. Så der gik meget længe inden jeg begyndte på det der med risotto igen. Men for et par år siden tænkte jeg, at det var en skændsel, at en italianofila som mig burde kunne en risotto på rygraden - og derfor indkøbte jeg ris, noilly prat og parmesanost og gik i gang med at øve mig. Og nu sidder den der!

Risotto er blevet den ultimative hverdags-comfortfood for mig. For den kræver ganske vist, at du står et stykke tid over dit komfur - men forberedelserne tager ingen tid. Så den er egentlig modsætningen til asiatisk mad, hvor du skærer og skærer og skærer, men kun steger i få sekunder. Så alt i alt tager det ikke længere tid - du rører bare i en gryde i 20 minutter. Og retten er så tilfredsstillende at spise...

Min basis-risotto er ikke bare en hvid risotto - i min verden bliver det simpelthen for kedeligt. Jeg laver min med tørrede svampe og pynter med en gavmild skefuld pesto. Du kan også pynte med nogle stegte svampe - eller ligefrem begge dele.

Jeg lige tale lidt om konsistensen på den perfekte risotto. Den skal være cremet, glidende, flydende - og alligevel fast. Når du kører en ske igennem risottoen i gryden, skal der gå nogle sekunder før 'cremen' mødes igen. Den nemmeste måde at opnå det på, er at komme smør, parmesanost og lidt ekstra noilly prat i risen, når du har taget dem af varmen. Læg så låg på og lad risottoen stå i 3-5 minutter. Nå, nu har jeg vist lidt fra travlt - jeg begynder fra begyndelsen.

Komfurets risotto til 1:

125 g risottoris (arborio eller carnaroli)
2 små stænger bladselleri, fintskåret
1 lille løg, finthakket
2 spsk olivenolie
1,5 dl noilly prat (eller tør hvidvin)
En lille håndfuld tørrede svampe, udblødt i varmt vand og finthakkede - og gem vandet
5 dl varm kyllingefond (eller grøntsagsfond, hvis du er vegetar)
Evt. salt
En stor håndfuld revet parmesanost
15 g smør
En sjat noilly prat
1 stor skefuld pesto (jeg køber den geniale og hjemmelavede variant fra Spaghetti Martelli)

Varm olien op over medium varme og steg bladselleri og løg til de bliver bløde uden at tage farve. Kom risene og de finthakkede svampe i og lad det stege med et par minutter. Når risene er blevet gennemsigtige, skruer du lidt op for varmen og hælder noilly prat ved. Rør rundt indtil væsken er væk og kom svampevandet i. Rør rundt igen indtil væsken er væk og tilsæt så en suppeskefuld kyllingefond og rør igen. Sådan forsætter du, indtil risene er færdige - de skal have et lille bid og saucen rundt om skal være cremet. Tag gryden af varmen, rør smør, ost og ekstra noilly prat i, læg låg på og lad risottoen stå 3-5 minutter. Smag eventuelt til med en smule salt, men husk at både fond, ost og smør er salt.

Komfurets Grundskole: Pizza

2010-01-12T11:31:00.001+01:00

Den hjemmelavede pizza er i den grad blevet udkonkurreret af diverse takeaway-etablissementer - både dem, der leverer veltillavede modeller med tynd, sprød bund og lækre råvarer på toppen, og dem der excellerer i at læsse blandet salat, beanaisesauce, spaghetti, pomfritter og alverdens andre grillbar-traditioner ovenpå.

Jeg tror, det har noget med tid at gøre. Mange tænker på den hjemmelavede pizza som et tidskrævende projekt, der ikke bliver bedre end købevarianterne. Intet kunne være mere forkert. Til daglig, hvor det ofte skal gå hurtigt, ser jeg ingen skam i at købe en færdigudrullet pizzadej i Irma. Rul den ud og fyld den med dine yndlingssager - og voila, 15 minutter senere har du en dampende varm pizza, hvor du ved præcis, hvad der er på. Det synes jeg er en fordel, når det handler om den mad, jeg putter i min krop.

Når det så er weekend, kan du give den gas med en håndæltet dej som den, min lillebror, Kristoffer, har perfektioneret. Du får hans opskrift lidt senere i dette indlæg - og tro mig, det er den bedste pizzadej, der findes.

Nogle gange laver jeg en hvid pizza - altså bare med mascarpone og mozzarella på bunden. Mit favoritfyld er stegte blandede svampe, pesto, ristede pinjekerner, trøffelsauce, parmesan og rucola. Og naturligvis en god omgang friskkværnet sort peber på toppen. Du skal nok få opskriften på denne model, næste gang jeg laver den.

Men her koncentrerer jeg mig om den røde pizza, med tomatsauce. Overraskende nok er der ingen grund til at slave over en gryde for at lave tomatsaucen. En kogt sauce vil nemlig blive bitter i ovnen, så i virkeligheden har du kun brug for din stavblender.

Tomatsauce til 4 pizzaer:

1 dåse hakkede tomater, helst økologiske
2 tsk tørret basilikum
1 tsk chiliflager
Salt
Peber

Blend alting til en skummende, ensartet sauce. Smag på den - mangler den noget? Du kan undlade chilien, hvis du ikke vil have en sauce med kick. I stedet kan du tilsætte 1 tsk paprika. Du kan også skifte basilikummen ud med oregano. Eller supplere med 1 tsk merian. Duft dig frem - hvis du kan lide duften, kan du også lide smagen.

Komfurets pizza til 1-2:

1 pizzabund
3-4 store skefulde tomatsauce
150 g revet mozzarellaost
2-3 italienske pølser
Olivenolie
Peber
3-4 spsk groftrevet parmesanost
Chiliflager
Tørret basilikum
1/2 bakke rucola

Smør tomatsaucen på bunden og dæk med revet mozzarellaost. Pres nu farsen ud af pølserne i meget små stykker. Tryk dem lidt flade og fordel den på osten. Det er vigtigt, at de ikke bliver for tykke, for ellers kan de ikke nå at blive gennemstegte på den korte tid i ovnen. Dryp nu pizzaen med lidt olivenolie og giv den et par kværn sort peber. Bag 10-15 minutter på 225 grader.
Når pizzaen kommer ud af ovnen, fordeler du parmesanosten over fyldet, drysser med chili og basilikum og dækker med skyllet, tørret rucola. Prego!

Kristoffers magiske pizzadej til 4 pizzaer:

5 dl lunkent vand
25 g gær
1 spsk sukker
1,5 tsk salt
2 spsk olie
Så meget mel, som der skal til, for at dejen bliver blød, glat og elastisk

Bland ingredienserne og ælt dejen i 10-15 minutter. Nu kan du vælge mellem to hævestrategier:
1. Lad den hæve 6 timer i køleskabet. Del herefter dejen i fire boller, som efterhæver 1 times tid på et lunt komfur. Form herefter pizzabundene.
2. Lad dejen hæve 2-3 timer ved stuetemperatur og form herefter pizzabundene.

Chokoladekage med lemoncurd-flødeskum og granatæblekerner

2010-01-10T10:06:00.001+01:00

Verdens nemmeste dessert. Simpelthen. I hvert fald hvis du, som jeg nogle gange gør, køber en god chokoladekage. Emmerys er tung og snasket og helt perfekt til denne dessert - fordi den får selskab af syrligsød flødeskum rørt op med den skønne britiske lemoncurd og ikke mindst de smukke, syrlige granatæblekerner.

Lemoncurd er en britisk opfindelse og kan nok bedst beskrives som citronsmør. Det består oftest af æggeblommer, sukker, citronsaft og -skal, men nogle gange også smør. Du kan, udover denne skønne dessert, bruge det på ristet brød til morgenmad, lægge lagkager sammen med det, og du kan bruge det til en citrontærte, som du dækker med marengs.

Chokoladekage med lemoncurd-flødeskum og granatæblekerner til 4:

1 chokoladekage fra Emmerys
2 dl piskefløde
Cirka 3 spsk lemoncurd
Kerner af et halvt granatæble

Pisk fløden og vend den sammen med lemoncurd - smag til, så den er præcis så syrligsød, som du foretrækker. Læg flødeskummet op på kagen og drys med de fine granatæblekerner. Hvis du er i tvivl om, hvordan du får kernerne ud, så se her.

Langtidsstegt lammeskank med cremede hestebønner

2010-01-10T09:53:00.005+01:00

Med denne ret er det slut med sidste øjebliks-panik, når du har middagsgæster. Sådan er det nemlig med langtidsstegte sager - de passer sig selv, indtil du er klar til at servere. Jeg valgte lammeskank, fordi de er relativt billige - skanken er i virkeligheden det tynde, irriterende ben i din lammekølle og normalt noget, man smider væk, fordi kødet omkring skanken er lidt sejt at arbejde med. Men faktisk er tricket bare at langtidsstege det. Den lave, langsomme varme nedbryder nemlig fiberene og smelter det høje gelatineindhold væk, så kødet bliver smørblødt. Hvis du nægter at spise lam, så kan du også lave denne ret med en fedtmarmoreret nakkekam af gris.

Smagen er kraftig og fyldig, og du behøver ikke servere forskellige typer fancy tilbehør - en enkel bønnegryde som er, er rigelig. Du kan også lave en rodfrugtmos, men så bliver retten om muligt endnu tungere. DU kan også gå helt italiensk og bare servere en salat bagefter - og hvis du gør, så anbefaler jeg denne her, som jeg serverede til en kylling engang.

Nå, tilbage til lammeskanken. Det er en topnem ret - og du kan nå både at dække bord, lave forret og blive lækker, mens skankene står og snurrer på komfuret. Husk bare at vende dem engang imellem, så de ikke bliver tørre.

Langtidsstegt lammeskank til 4:

4 lammeskanke (jeg køber mine hos de dygtige, bowlerhatteklædte mænd i Slagteren på Kultorvet)
4 rødløg, skåret i tynde ringe
1 håndfuld finthakket rosmarin
1 spsk ansjospasta
2 dl balsamico
3-5 dl rødvin
Mel
Salt
Peber
Olie

Vend skankene i mel, der er krydret med salt og peber. Varm olie op i en stor gryde og brun skankene godt. De skal se ud, som du kan se på billedet her ved siden af.

Tag skankene op og stil til side. Skru ned for varmen, kom løgringene op i gryden og steg dem i 15 minutter, til de er faldet helt sammen og begynder at karamellisere. Kom så rosmarinen og ansjospastaen op i gryden og steg et par minutter. Hæld balsamico og rødvin ved, skru op og lad væsken reducere lidt - cirka fem minutter. Skru ned, læg skankene op i gryden - de behøver ikke at være dækket af væske, bare husk at vende dem cirka hver halve time. Læg låg på og lad skankene simre i 2,5-3 timer.

Når du nærmer dig servering, tager du skankene op og sier grydens indhold over i en skål. Fjern så meget fedt som muligt fra overfladen - eksempelvis med en sovseske - og hæld saucen tilbage i gryden. Skru helt op og lad saucen reducere til en kraftig, næsten sort, glace. Den skal smage kraftigt, vinøst, sødt og lidt skarpt. Smag eventuelt til med lidt peber - det er sjældent, den har brug for mere salt. Nu slukker du for varmen, lægger du skankene tilbage i saucen og lægger låg på - og her kan de egentlig stå lidt tid. En støbejernsgryde holder relativt længe på varmen, men du kan også lade gryden stå på laveste varme. Hvis den skal stå længere tid end et kvarter, så skal du ikke koge saucen helt så meget ind.

Cremede hestebønner til 4:

2 dåser hestebønner
1-2 gulerødder, skåret i bittesmå tern
2 stænger bladselleri, skåret i bitesmå tern
1 mellemstort løg, finthakket
2,5 dl hønsebouillon
1 laurbærblad
30 g smør
Salt
Olie
3 spsk finthakket bredbladet persille
Fintrevet skal af 2 citroner

Varm olien op for medium varme og sved gulerødder, bladselleri og løg til de begynder at blive bløde. Kom de afdryppede bønner op i gryden, tilsæt bouillon, laurbærblad og smør. Skru ned for varmen, læg låg på og lad dem simre i 30 minutter. Hvis bønnerne er ved at blive tørre, kan du komme lidt mere bouillon ved.
Når bønnerne har opnået en cremet konsistens, men stadig er nogenlunde hele, tager du gryden af varmen, smager til med salt og tilsætter persille og citronskal.

Crostini med artiskokcreme, granatæble og dild

2010-01-10T09:14:00.000+01:00

Nogle gange er en forret for meget og ingenting for lidt. Sådan var det, da jeg i aftes havde gode veninder om mit bord til tre retter og endnu flere timers snak og sladder. Løsningen - ved Kristines Komfur - er ofte en crostini af en art. Det er nemt, kan laves lidt tid i forvejen og ser altid festligt og delikat ud. Og bag det fancy, italienske ord gemmer sig ikke andet end ristet landbrød med noget cremet labert på toppen.

Udover denne variant kan du også servere crostini med:

Hakkede svampe stegt med hvidløg og rosmarin
Ovnbagte auberginer med hvidløg
Hakkede oliven med hakkede ansjoser og basilikum
Mos af hvide bønner og hvidløg
Mos af ærter med parmesanost

Egentlig var udgangspunktet for min menu i går italiensk. Men da jeg havde udviklet denne crostini, kunne jeg godt se, at den nok er mere mellemøstlig. Men hey, den smager fabelagtigt - uanset hvilket land den kommer fra.

Crostini med artiskokcreme, granatæble og dild til 4:

12 skiver brød (et godt, italiensk flute vil være genialt)
150 g artiskokcreme (med eller uden hvidløg - det bestemmer du selv)
Kernerne fra et halvt granatæble (se nedenfor, hvordan du håndterer sådan en fætter)
12 små kviste dild

Rist brødet i ovnen til det har fået relativt meget farve, men ikke er brændt på. Vend eventuelt brødskiverne - det er vigtigt, at de bliver meget sprøde. Smør skiverne med rigelig artiskokcreme, drys med granatæblekerner og pynt med dildkviste. Server.

TIP!
Kvinde, kend dit granatæble
For at vælge et modent granatæble, går jeg efter de mest røde og bløde. Skær det over på tværs og bank på det med bagsiden af en træske - så falderde smukke, rubinrøde kerner ud af sig selv. Hvis æblet er virkeligt modent, kan du også nemt pille kernerne ud med fingrene - det sviner lidt mindre.

Komfurets Grundskole: Bolognese

2010-01-06T21:53:00.001+01:00

Der er de her retter, som man altid vender tilbage til. Laver igen og igen hele livet igennem. Men alligevel begynder mange også forfra på opskriften hver eneste gang. Måske er det derfor, som den smukke Silke, der inspirerede denne opskrift, skrev - at de smager forskelligt hver gang. Ville det ikke være befriende dejligt at have en opskrift, der bare virker? Det er det, som Komfurets Grundskole vil gøre. I løbet af den kommende tid kan du her på sitet finde opskrifter på det, du med garanti for brug for på et tidspunkt. Ideen til serien kommer fra Morten Leerhøy, så tak for den, Morten!

Første afsnit i Grundskolen handler om bolognesen. Og selv om italienerne ikke spiser den på samme måde, som vi gør, har de alligevel deres egen version - den hedder ragú. Fordi pastaen er det vigtige i støvlelandet, er det også den, der er mest af. Saucen er nærmest blot et krydderi. Derfor vil du i italienske kogebøger se opskrifter til 4 personer, hvor der bliver brugt 250 g oksekød. Min opskrift er mængdemæssigt mere dansk, men smagen er autentisk italiensk - især takket være den uundværlige ansjospasta.

Og inden du nu stejler og siger, at det vil du fandme ikke putte i din bolognese, så læs lige lidt videre. Ansjoserne bliver brugt til at salte og har desuden den formidable kvalitet, at de tilfører saucen de femte smag, umami. Kort sagt er umami en ny grundsmag, som forskerne har opdaget. Du kender sødt, salt, surt og bittert - umami er den femte smag. Rent teknisk er det noget med glutamat, der blandt andet findes i tørret fisk, modne tomater, parmesanost og shiitakesvampe. Du kan læse mere om det her.
Nåmen, ansjospastaen smelter fuldstændig sammen med saucen og tilfører den udover en rund saltning også en dybere, fyldigere smag. Du smager den ikke, men du oplever effekten.

Du vil se forgæves efter tørret basilikum eller oregano, og der er med garanti også meget lidt tomat i, i forhold til hvad du er vant til. Det er fordi en bolognese skal være fast, ikke flydende. Så egentlig er det en tilsnigelse at kalde det for en sauce... Absolut nødvendigt er det at lade saucen simre i lang tid. Jeg ved ikke, hvorfor bolognese har udviklet sig til en 'hurtig hverdagsret' - for den bliver først rigtig god, når den får lov til at stå længe på lav varme og smelte sammen. En tommelfingerregel er, at du ikke skal kunne mærke kødet og saucen separat, når du spiser. Det er eksempelvis også derfor en bolognese ofte er bedre dagen efter, du lavede den. Så lad den endelig stå og simre længere tid end angivet herunder - hvis du har tid altså.

Bolognese til 4:

500 g oksekød (lav fedtprocent)
1 stort rødløg, hakket
2 gulerødder, i fine tern
3 spsk balsamico
1/2 dåse hakkede tomater
1 spsk tomatpure
3 tsk ansjospasta
Peber
Salt (måske)
2 spsk olivenolie

Varm olivenolien op i en stor gryde og kom kød, rødløg og gulerødder i. Steg for medium-høj varme til grøntsagerne er begyndt at blive bløde og kødet er brunet. Tilsæt balsamico, hakkede tomater, tomatpure, ansjospasta og peber. Læg låg på og lad simre for lav varme i 1,5 time. Kig til den indimellem og tilsæt lidt mere balsamico eller lidt varmt vand, hvis saucen er ved at koge tør. Smag til med peber, ansjospasta og eventuelt salt. Server med spaghetti og friskrevet parmesanost.

TIP!
Ansjospasta
Den ligner tandpasta, men med sådan en tube i køleskabet kan du altid trylle en fantastisk smag frem. Prøv den i alle former for gryderetter, i almindelig tomatsauce, i ovnstegte bønner, på bruchetta... Jeg køber min i Spaghetti Martelli - og det kan du også. Lige her.

Asian Sensation

2010-01-05T22:16:00.001+01:00

I et eller andet anfald af 'gad vide, hvad jeg kan lave med det', købte jeg i går en pakke hakket kyllingekød. For selv om fars i alle afskygninger altid minder mig om min barndom i et 70'er-parcelhuskvarter lidt uden for Århus, så kan det ikke være helt umuligt at frembringe noget labert af de stakkels dyr.

Fordi jeg her efter nytår er blevet relativt asiatisk i min kulinariske inspiration - som du jo tydeligt kan se her på Komfuret - så lå det mig nært at kreere en japansk kyllingekødbolle, måske lidt a la dem, man får som yakitoristicks på sushirestauranter. Mange opskrifter kalder på brødkrummer, æg og mel for at få farsen til at hænge sammen, men min erfaring er, at det gør kyllingefars meget sejt. Derfor laver jeg dem uden. Det gør farsen en he del mere 'fiddly' at arbejde med og forme, men helt ærligt - så er det jo det endelige resultat, der tæller.

Tilbehøret lå lige for: En kold risnudelsalat med grøntsager, krydderurter og en soyabaseret dressing. Alt i alt var jeg meget tilfreds med det sunde måltid - lige indtil jeg talte med den søde mand, der havde fået bøf stroganoff og pomfritter til aftensmad. Så tænkte jeg alligevel 'mmm... fritter'. Nå, det bliver en anden god gang. Nu: Asian Sensation!

Teriyaki-kyllingekødboller til 2:

450 g hakket kyllingekød
6 tsk sesamfrø
1 tsk fiskesauce
4 tsk teriyakimarinade (se eventuelt opskrift her)
1/2 dl teriyakimarinade (til servering)

Bland forsigtigt farsen med en gaffel og form derefter boller, der matcher bordtennisbolde i størrelse. Kog dem forsigtigt i vand i 7 minutter - pas endelig på, at vandet ikke bulderkoger. Sæt kødbollerne på bambusspyd og grill dem på en grillpande, til de har fået tydelige mærker. Varm nu 1/2 dl teriyakimarinade lidt op i en gryde og hæld over kødbollerne. Drys gerne med lidt ekstra sesamfrø - det ser så pænt ud.

Kold nudelsalat til 2:

100 g vermicelli-risnudler
1 gulerod, skåret i tynde stænger
2 store forårsløg, skåret i tynde strimler
2 håndfulde sukkerærter, skåret på skrå i små stykker
1 avocado, skåret i tynde skiver
1 rød chili, skåret på skrå i tynde skiver
1 lille håndfuld mynteblade
1 endnu mindre håndfuld korianderblade
1 håndfuld peanuts, grofthakkede

Dressing:
2 spsk lys soyasauce
Saften af 1 lime
2 tsk sukker
En smule sesamolie (doser hellere lidt ad gangen, så smagen ikke bliver for dominerende)

Udblød nudlerne i kogende vand, til de er møre. Bland med alle grøntsagerne, krydderurterne og nødderne. Rør herefter dressingen sammen - det er vigtigt, at du lader den stå, til sukkeret er opløst. Og smag endelig dressingen til. Den skal smage salt, syrligt, sødt og lidt brændt. Hæld den over salaten og vend rundt - gerne med hænderne. Arranger på et flot fad og drys med lidt ekstra peanuts. Du kan i øvrigt også servere nudelsalaten alene - enten som en vegetarisk ret eller med grillede kæmperejer i.

TIP!
Sådan får du mest saft ud af din limefrugt
Har du også tit stået med en lime, der virker helt tør og ikke var til at drive én dråbe saft ud af? Fortvivl ej! Rul frugten hårdt mod bordpladen, til du kan mærke saften i skallen på din hånd. Skær frugten over og pres nemt al saften ud.

Mandagspasta med nøddecitronpesto

2010-01-04T19:56:00.000+01:00

Der stod 05.06 på mit ur, da jeg vågnede i morges. Og efter en unaturligt opslidende første arbejdsdag efter juleferien, var jeg komplet opbrugt, da jeg trådte ind ad døren lidt over fem i eftermiddags - og i øvrigt også lige så sulten som et hittebarn i en Charles Dickens-roman. Så min middag skulle selvsagt være både lynhurtig og nærende.

Denne nemme ret fandt jeg på mellem hylderne i Netto - og den tog helt ærligt ikke længere end ti minutter at frembringe. I mindre portioner vil den i øvrigt også kunne fungere smukt som forret.

Tagliatelle med nøddecitronpesto til 2:

250 g frisk pasta
2,5 dl valnøddekerner
Skrællen af 1 citron, revet eller finthakket
Et stort bundt basilikum, fintskåret
1-2 håndfuld reven parmasanost
Olivenolie
Salt
Peber

Hak valnøddekernerne, så størstedelen er finthakket men med nogle få, lidt større stykker imellem. Bland dem med citronskallen og basilikummen. Rør olivenolie i til blandingen løsner sig en smule, men husk at den ikke skal være flydende. Bland osten i og smag til med lidt salt og peber. Kog pastaen og dræn den - men gem en smule af kogevandet. Det skal du nemlig bruge til at løsne pestoen lidt mere, så den nemt kan smyge sig omkring den silkebløde pasta. Pynt med lidt basilikumblade og et par kværn sort peber. Og spis.

Kontakt til komfuret

2010-01-03T20:18:00.000+01:00

Kære Komfur-læser

Jeg vil elske at høre fra dig. Fortæl mig, hvordan du bruger Kristines Komfur, om det har inspireret dig til at prøve noget nyt ved dit eget komfur, eller hvis du har ideer til en ret, jeg bare skal prøve. Mail mig endelig også, hvis du har spørgsmål til en af mine opskrifter - og selvfølgelig, hvis du er interesseret i at hyre mig til at lave mad til et af dine selskaber. Du mailer mig på kristineskomfur (at) gmail (dot) com.

Kærlig hilsen
Kristine

Et spørgsmål om smag

2010-01-03T15:55:00.005+01:00

Hver måned stiller et af mine favorit-madmagasiner, Food Illustrated, de samme spørgsmål til en kendis under overskrifter A question of taste. De handler om mad og måltider - og for at du kan komme lidt tættere på mig, besvarer jeg her FI's spørgsmål:

Hvad spiste du i aftes?
Rispapirruller med rejer, grøntsager, krydderurter og risnudler med hoisinsauce og hakkede peanuts. Dampede dumplings med henholdsvis rejer og svinekød med en dyppesauce af lys soyasauce og limesaft. Hertil dampede edamamebønner med Maldon-salt.

Hvem ville du invitere til dit drømme-middagsselskab?
Jeg holder damemiddage for mine nærmeste veninder en eller to gange om året, og det er nogle fantastiske damer jeg har i mit liv. Men derfor kan der jo godt være plads til et par tilføjelser: Michelle Obama, Oprah, Anna Wintour, Whitney Houston og Martha Stewart.

Er du en god kok?
Ja. Ikke fordi jeg kan lave souffle, beurre blanc og alle mulige fancy franske sager (for det har jeg ikke prøvet endnu), men fordi jeg kan lave mad, der er fuld af smag og kærlighed, og som folk elsker at spise. Men jeg vil gerne prøve at kokkerere mig gennem nogle af de store klassikere, så måske jeg skulle se at komme i gang med Julia Childs samlede værker...

Hvad har du altid i dit køleskab?
Peppadew-pebre, Mutti-tomatpure på tube, chilipasta (grøn og rød), parmasanost (den fra Mad & Vin er fantastisk) og abrikosmarmelade fra Cipriani.

Hvilken mad minder dig om din barndom?
Enhver form for farsret. Svinekoteletter. Gul karry. Popcorn. Kold spaghetti. Vandbakkelser.

Hvilken restaurant er din favorit?
Det er næsten umuligt at sige - det kommer helt an på anledningen og selskabet. Men jeg har spist mange gode måltider på Umami. Jeg havde en fantastisk aften på Famo i Saxogade. Jeg føler mig altid hjemme hos den gale spanier Kiko, der bestyrer El Porron i Vendersgade (prøv hans 'nissehuer'). Og jeg mindes en festlig aften med dim sum og oksekød i wasabisauce på Pak Ka på Halmtorvet. Og så er der Saigon i Sølvgade, der har åbnet mine øjne for det vietnamesiske køkken på en måde, som Le Le aldrig formåede.

Hvad er det mærkeligste, du nogensinde har spist?
Stegt lammehjerne med grønne pebre. Det smagte fantastisk, men det var alligevel en sjov ting. Det var på Somor Rostro i Barcelona, og først vidste vi ikke, hvad det var. Men jeg rodede lidt med et stort stykke, og pludselig spottede jeg den velkendte struktur. Jeg er ikke sikker på, at resten af selskabet nød det så meget, som jeg gjorde...

Hvad skulle dit sidste måltid være?
Foie gras. Steak frites med bearnaise og en grøn salat. Creme Brûlée.

Hvis du har lyst til at læse nogle af de originale FI-questionnaires, så klik her!

Delikate ord

2010-01-03T14:56:00.001+01:00

Jeg bliver tit spurgt om, hvor jeg har lært at lave mad. Selv min far, som jeg ellers synes har inspireret mig, har spurgt til det. Og svaret er vel, at jeg ikke helt ved det. Jeg begyndte nok at lave mad for alvor, da jeg begyndte at arbejde som journalist. For indtil da havde det at skrive nærmest været min hobby, men det er nok de færreste journalister, der sætter sig ned og skriver for sjov efter en lang arbejdsdag. Så min ventil blev madlavningen.

Jeg begyndte med det basale - lærte mig selv at frembringe de rigtige smagssammensætninger og de rigtige konsistenser. Jeg lærte hurtigt, at gaven ved krydderier er, at de smager, som de dufter. Det gør dem meget nemme at arbejde med. Hvis du kan lide duften af to-tre krydderier samme, så vil de med al sandsynlighed også fungere i gryden. Det var også heromkring, min kogebogssamling begyndte at vokse. Opskrifter og kulinarisk inspiration fra hele verden har fået mig til at kokkere mig kloden rundt.
En stor hjælp har været alverdens madblade. Derfor vil jeg præsentere mine årelange favoritter for dig:

Food Illustrated
Verdens smukkeste madblad er Food Illustrated blevet kaldt. Egentlig er det et magasin produceret og udgivet af en supermarkedskæde, Waitrose, men det ligner alt andet end en tilbudsavis. Hvor Irmas Krydderiet er meget tydeligt salgsorienteret, har FI også masser af indhold, der ikke handler om deres egne produkter eller leverandører. Jeg elsker deres temaer, der lettilgængelige opskrifter og ikke mindst de meget delikate billeder. Og så var der Professor Spoon, der lærte mig, hvorfor brød bliver brunt, når du rister det (det er sukkerindholdet i brødet), og hvorfor æg ikke smager godt, når du spiser dem udenfor (svovlen går i forbindelse med luften eller noget i den dur). Der er også Eating their words-spalten, der gennemgår forskellige anmeldelser af nye (britiske) restauranter. I love it!
Læs mere her: Food Illustrated

Delicious.
Dette magasin er hjemsted for mange af de kendte tv-kokke, men det er ikke magasinets force. Jeg synes, de har en virkelig god tilgang til mad og madlavning. Her er masser af inspiration til hverdagsmaden, indkøbskurve til en uges menuer og gode tips, der gør det nemt at få god mad på en travl dag. Der er også nye måder at lave klassikerer på og så er Delicious. eksponent for friske, farverige og easy to eat-retter. Det var her, jeg stødte på Bill Granger første gang. Hans udprægede Sydney-køkken tiltaler mig - det er let mad, ofte med seafood, chili og andre friske smagsnoter. Og selv om han er fra Australien, er det nemt at overføre mange af hans opskrifter til havlandet Danmark. Især om sommeren.
Læs mere her: Delicious.

Liangs Cashew Chicken

2010-01-02T15:08:00.001+01:00

Indrømmet, dette er ikke verdens smukkeste ret - til gengæld smager den som en drøm! Første gang jeg fik den, var hos min fætter Nikolaj og hans kone, Beverley, der er fra Malaysia. Nu kunne du måske tro, at opskriften er fra hendes hjemland, men faktisk er den kinesisk - bragt til landet af deres roommate, Liang. Han brugte eftersigende obskøne mængder af olie, sukker og salt, så jeg har lavet en lidt lettere version.

Jeg bruger altid usaltede, hjemmeristede cashewnødder, for ellers kan retten gå hen og blive den rene saltfest med soyasauce und alles. Og server endelig med klistrede jasminris. Og nej, begynd ikke på noget med at proppe grøntsager i. Charmen ved denne ret ligger i det klistrede, det søde, de crunchy nødder og den kraftige smag. Begynd i stedet hellere måltidet med en omgang vietnamesiske sommerruller med rejer.

Cashew chicken til 4:

400 g kyllingefilet, skåret i tynde, tynde strimler
3 spsk vindruekerneolie (eller en anden neutral olie, olivenmodellen duer ikke her)
2-4 tsk chiliflager, alt efter hvor stærk, du vil have din mad
2 dl vand
1/2 dl mørk soyasauce (jeg køber Pearl River hos Den Kinesiske Købmand)
3 tsk sukker
2 tsk oksefond (den flydende fra Irma)
2-3 tsk majsstivelse rørt op med lidt koldt vand
150 g cashewnødder, ristet på panden over medium varme til de får farve

Varm olien op over høj varme og tilsæt chiliflagerne. Rist dem, til de bliver mørke og dufter sødt. Kom kyllingestrimlerne i og steg et par minutter. Kom nu soyasauce, vand, oksefond og sukker i og lad det stege 10 minutter uden at skrue ned for blusset. Husk at røre i de labre sager undervejs. Juster til sidst saucen med majsstivelse, til den har den konsistens, du vil have. Smag til - saucen skal smage sød, krydret, fyldig og lidt salt. Vend nødderne i lige inden servering. Yummy!

Rock og rul a la Vietnam

2009-12-31T00:31:00.000+01:00

Jeg har aldrig været i Vietnam. Men jeg elsker maden derfra. Eller rettere, den nede fra Saigon i Sølvgade. Jeg nyder den friske, sprøde, spidse smag - maden har en lethed, som eksempelvis det thailandske køkken savner. Mange friske krydderurter, mindre sovs. Min helt klare favorit er de friske rispapirruller - kaldet sommerruller.

Så da det i aften var tid til den årlige post-julemiddag med familien i København, og hvor vi traditionelt går langt uden om traditionel julemad, tænkte jeg, at det var tid til disse milde, sprøde og sunde ruller. Jeg rundede først Den Kinesiske Købmand i Nørre Voldgade i København, der bugner med nudler, friske krydderurter, grøntsager og frosne mærkværdigheder. Med sådan en fætter fem minutter fra min hoveddør, er det verdens nemmeste ting at koge sig om på den anden side af kloden.

Sommerruller kræver helt sikkert lidt øvelse, men efter 4-5 ruller har du lært rulleteknikken - det, der tager tid er at skære grøntsager. Det er her, hvor jeg liiiige nævner, hvor meget jeg ønsker mig et mandolinjern. Suuuuk. Nåmen, jeg lavede - med storartet og uundværlig hjælp fra min lillebror - to forskellige slags ruller. Nogle med lynstegte rejer og andre med hoisin-marineret oksekød med chili. Alle røg ned i en forrygende fart og var virkeligt hyggelige at sidde sammen omkring.

Sommerruller med rejer/oksekød til 8:

16 stykker firkantet rispapir
250 g rå tigerrejer
250 g oksebøf, gerne højreb med fedtkanten skåret af
2 hjertesalathoveder, delt i blade med de hårde stængler skåret af
100 g ris-vermicellinudler
1 stor gulerod, skåret i fiiiine, tynde stave
1 agurk, skrællet, udhulet og skåret i lige så tynde stave
3 forårsløg, skåret i i tynde, lange stave
En håndfuld thailandske basilikumblade
En håndfuld mynteblade
En håndfuld korianderblade
Chiliflager
Hoisinsauce
Peanuts

Halver rejerne på langs og steg dem lynhurtigt i varm vindruekerneolie. Stil til side og lad køle af. Skær oksebøffen i tynde skiver. Varm derefter olie op i en pande og tilsæt 2 tsk chiliflager. Når de er let brankede vender du kødet ud på panden og tilsætter 1 stor tsk hoisinsauce. Steg kødet færdigt, stil til side og lad køle af.
Læg risnudlerne i en skål og lad dem trække i varmt vand, til de er bløde og møre men ikke udsmattede - hæld koldt vand over og dræn dem.

Fyld nu en bradepande med varmt vand og hav alle ingredienser klar - så er det rulletid!
Tag et ark rispapir ad gangen og udblød det i vandet - det tager max 30 sekunder. Læg nu arket på et skærebræt og læg fyldet ovenpå - det skal ligge lidt ind mod midten, men ikke helt. Begynd med salatblad - det er nemlig med til at holde på alle løsdelene. Læg nu en portion nudler (klip det eventuelt fri fra nudelbunken med en saks), gulerødder, agurk, forårsløg, krydderiblade og til sidst rejer eller oksekød. Fold derefter kanterne ind over fyldet og rul så rullen stramt sammen, uden at rive rispapiret over.

Du kan godt lave rullerne et par timer i forvejen og så stille dem køligt, men ikke længere - så bliver rispapiret sejt og usjovt at spise. Når du er klar til at servere rullerne, skærer du dem over diagonalt og serverer dem med hoisinsauce og hakkede peanuts.

Pollo con crema di carchofi, pancetta e rosmarino

2009-12-20T22:14:00.001+01:00

I aftes fik jeg min veninde Stine til middag. Jeg ved, at hun elsker det italienske køkken, så menuen var rimelig nem at udtænke. I min køleskabslåge fandt jeg et glas med den skønneste artiskokcreme med hvidløg, og det var egentlig den, der satte gang i ideen om denne ret.

Normalt når jeg laver kylling, plejer jeg at proppe alverdens gode sager (smør, hvidløg, krydderurter) ind under skindet. På den måde trænger det ind i kødet og giver det smag hele vejen igennem. Derfor blev menuen denne lørdag til kylling med artiskokcreme - pakket ind i pancetta (som er en særlig smagfuld italiensk bacon) og rosmarin, som giver en dejlig dybde til kylling og svinger helt utroligt godt sammen med pancettaens salte kød.

I Italien spiller kødet (eller fisken) altid hovedrollen - og når du bestiller på en restaurant, er det som regel kun kødet, du bestiller. Vil du have tilbehør (kartofler, grøntsager), skal du kigge under 'contorni'. Aftenens tilbehør var ristede svampe med hvidløg og et drys rosmarin samt smørdampede grønne bønner.

Pollo con crema di carchofi, pancetta e rosmarino til 2:

4 stykker kylling, eksempelvis overlår
8 tsk artiskokcreme med hvidløg
8-12 skiver pancetta
6-7 kviste rosmarin
Salt
Peber
Olivenolie

Løsn forsigtigt skindet fra kyllingestykkerne med pegefingeren. Du skal lave en lomme mellem kødet og skindet. Smør 2 tsk artiskokcreme på kødet og tryk skindet ned igen. Hak 2-3 kviste rosmarin fint og drys det over kyllingestykkerne sammen med lidt salt. Pak nu kyllingestykkerne ind i 2-3 skiver pancetta og fæstn stykkerne med en kvist rosmarin. Ved at pakke kyllingestykkerne ind i pancetta holder du på saften, så kyllingen bliver smørmør og saftig, og samtidig bliver pancettaen supersprød. Mmmm...

Læg kyllingen i et ovnfast fad, dryp med olivenolie og drys friskkværnet peber over. Sæt fadet i en forvarmet ovn på 225 grader. Efter 10 minutter sænker du varmen til 180 grader og steger kyllingen videre i 50 minutter.

Tilbage til Capri

2009-12-20T21:49:00.002+01:00

Capri. Bare ordet fremkalder billeder af 50'ernes elegante filmstjerner på eksklusiv ferie på den lille italienske ø. Hvor mændene knappede skjorten op og drak campari på det lille torv, og hvor kvinderne gik rundt med tørklæde om håret og mørke solbriller. Også i dag er klippeøen i Napolibugten et ferieparadis for de få, med luksuriøst spahotel, alverdens designerboutiques og hemmelige private villaer med Hollywoodstjerner som Michael Douglas og Catherine Zeta-Jones bag de tætte låger. Jeg har kun besøgt øen en enkelt gang, på en-dagstur lige som så mange andre. Villa San Michele er en stor oplevelse, tænk at bo sådan, som den svenske længe Axel Munthe gjorde i villaen - med den udsigt... Jeg har lovet mig selv at vende tilbage engang. Men indtil da kan jeg jo genskabe minderne med en insalata caprese. Capri-salat. Med italiens farver og smag. Og meget lækrere end capribukser!

Insalata Caprese til 2:

125 g bøffelmozzarella (jeg køber den helst i mit lokale mini-Italien, Spaghetti Martelli)
1 stor, moden tomat (og husk at du aldrig må opbevare tomater i køleskabet, det dræber al smag)
God olivenolie
Salt
Peber
Basilikumblade

Skær osten i to halvdele og anret dem på hver sin tallerken med to kvarte stykker tomat. Dryp med olivenolie, salt, peber og pynt med en kvist basilikum.

Polarruller - diner style

2009-12-17T21:39:00.004+01:00

Nogle aftener gider jeg bare ikke stå i mit køkken. Det er sjældent, men det sker. Det er noget med, at sofaen trækker mere end skærebrættet. Måske har du også sådan nogle aftener? Og er det så her, du henter takeaway - eller nøjes med en skål havregryn? Det behøver du jo ikke! Jeg har et helt batteri af retter, der praktisk taget ikke engang kræver, at du tænder for komfuret. Bonus ved disse retter er, at du får mere næring og smag end med eksempelvis havregryn, og at du ved, præcis hvad der er i - i modsætning til takeaway. Det kan jeg godt lide.

Denne ret - og jeg bruger ordet 'ret' meget let i denne sammenhæng - kan du lave med mange slags brød. I aften valgte jeg polarbrød, som er en frisk firkantet fætter fra Irma, men du kan også rulle med fuldkorns-tortillaer eller orientalske fladbrød. Du kan varme dem, hvis du har lyst, men der kommer ikke noget madpoliti og fængsler dig efter 'krymmelparagraffen', hvis du spiser dem kolde.

Går du hele diner-vejen skal du naturligvis servere sprøde fritter til, men rullerne er også dejlige og lidt sommerlige, hvis du spiser dem solo. Et must i mine ruller er Peppadew-pebre, runde chilier, der er picklede så de smager sødt, pikant, stærkt på samme tid. Jeg spiser dem nærmest til alt, og synes der er noget galt, hvis der ikke står et glas i mit køleskab. Du køber dem i Irma.

Polarruller til 2:

2 Polarbrød
8 kyllinge-inderfilet
6-8 blade miniromainesalat
1 tomat i smalle både
1 avokado i smalle skiver
6 smalle skiver cheddarost
8 Peppadew-pebre
2 spsk mayonnaise (jeg foretrækker Hellmann's, når jeg ikke laver den selv)
Chiliflager
Salt

Krydr kyllingestykkerne med salt og chiliflager og steg dem på panden. Smør Polarbrødene med mayonnaise og rul dem omkring salat, tomat, avokado, cheddarost, Peppadew-pebre og den lune kylling. Hvis du elsker chili, kan du også drysse chiliflager på mayonnaisen, inden du ruller løs.

Chilifritter til 2:

500 g pommes frites (bølgefritter har mere overflade end lige, og derfor bliver de sprødere)
Chiliflager
Salt

Steg fritterne i ovnen og i det øjeblik du tager dem ud, drysser du med salt og rigeligt med chiliflager. Det giver fritterne et kick, både at se på og at spise.

Coq sans vin

2009-12-14T22:34:00.005+01:00

I fredags var der Cosmopolitan-reunion omkring mit spisebord. Eller, det vil sige, det var Camilla Nivaro og mig, der mødtes og talte gamle dage, kommende dage og ikke mindst mad - vores fælles favorit-emne. Hun var inviteret til klokken 19 - jeg ræsede ind ad døren 18.55, så det siger sig selv, at jeg ikke gad stå at hakke, hakke, hakke. Vi skulle jo drikke rødvin og snakke (ha-ha, et mad-rim). Nåmen, i sådan et tilfælde går jeg altid efter min elskede, kæmpestore Le Creuset-stegegryde. Der kan være en mindre ø deri, og det tunge låg holder på væden, så eksempelvis kylling ikke tørrer ud.

Og kylling var netop, hvad jeg lagde ned i gryden. Sammen med timian, perleløg og champignoner. Meget rustikt og fransk. Komplet uden antydningen af den vin, der egentlig burde have været med til festen. Men jeg havde glemt det der med, at marinere kyllingen, for jeg havde ret travlt med at komme ud ad døren om morgenen, så jeg måtte improvisere. Som så mange gange før blev det Irmas kyllingefond, der reddede dagen. Sammen med fløden, naturligvis.

For at understrege den rustikke ret blev tilbehøret ovnstegte jordskokker og pastinakker, men du skal ikke høre et ondt ord fra mig, hvis du vælger at servere kartoffelmos eller ligefrem ris (men så bør det være total old school parboiled ris). Dertil en let salat med blandede blade, avokado, hakkede mandler og tørrede tranebær - det er jo vinter.

Coq sans vin til 2:
4-5 store kyllingeoverlår
En håndfuld timiankviste
1 glas perleløg
250 g markchampignon, skåret i kvarte
3 dl kyllingefond
1/4 l piskefløde
Salt
Peber

Salt kyllingeoverlårene (men hold lidt igen, for senere tilsætter du fond, der er ret salt i sig selv), og brun dem i olivenolie over medium-høj varme med timiankvistene. Når begge sider har fået god farver, hælder du de drænede perleløg ved og lader stege, til de blive let karamelliserede. Tilsæt svampene, steg et minut eller to og hæld så fonden ved. Skru næsten helt ned for varmen og læg låg på. Lad kyllingestykkerne snurre i 45 minutter eller til kødet falder fra benet. Tag overlårene op og skru op for varmen, så fonden koger lidt ind. Tilsæt fløden og lad den koge lidt, så saucen tykner. Smag saucen til med friskkværnet sort peber og måske lidt salt, læg kyllingestykkerne tilbage i saucen og server. Pynt eventuelt med lidt hakket frisk timian.

Ovnstegte rodfrugter:
300 g jordskokker, skrællede
300 g pastinakker, skrubbede og med eventuelt sorte 'øjne' skåret af
Olivenolie
Salt

Skær rodfrugterne i nogenlunde ens størrelse, så de bliver færdige på samme tid. Vend dem i olivenolie og salt og steg dem ved 225 grader i cirka 30 minutter. Vend dem undervejs. De er færdige, når pastinakkerne har fået lækre, karamelliserede kanter.

Salat med avokado, mandler og tørrede tranebær:
En blanding af dine favoritsalatblade (jeg elsker spinat og rucola sammen)
1 avokado, skåret i tynde stykker
En stor håndfuld mandler, grofthakkede
En lille håndfuld tørrede tranebær
En god olivenolie
Peber

Anret vend salatblade og avokado sammen og drys mandler og tranebær på toppen. Dryp med olivenolie og giv salaten et par kværn sort peber.

Æggesalat med ægte K på

2009-12-10T19:38:00.006+01:00

Der er ikke noget, der kan få min kære chef i gear som kage og chokolade. Det skulle da lige være æggesalat. Men når jeg så samtidig ved, at hun sjældent folder sig ud i køkkenet, frygter jeg, at æggesalaten er en butiksvariant. Og lige så crappy en færdigkøbt model er, lige så velsmagende og tilfredsstillende er min hjemmegjorte æggesalat. Derfor dedikerer jeg denne rugbrødssandwich med æggesalat, avokado og feldsalat til Camilla Frank. Velbekomme.

Æggesalat med ægte K på til 1 person
2 store, økologiske æg
4 tsk økologisk mayonnaise (eller hjemmelavet, hvis du er virkelig entusiastisk)
1/4 tsk karry
Salt
Peber
1 tsk fintklippet purløg

2 tykke skiver rugbrød (jeg elsker Emmerys Maltrugbrød)
1/2 avokado i supertynde skiver
1 stor håndfuld feldsalat

Kog æggene i 8 minutter - de må endelig blive for hårde, for kun let smilende æg smelter sammen med mayonnaisen og giver en cremet æggesalat. Køl æggene i vand og pil dem. Skær dem i stykker, der er lidt under 1x1 centimeter. Bland æg med mayonnaise og smag til med karry, salt og peber og purløg.

Anret avokadoen på den ene skive rugbrød, læg æggesalaten ovenpå og slut af med feldsalaten og den sidste skive rugbrød. Luk øjnene, nyd smagen af perfekt æggesalat og vend K-salaterne ryggen for altid.

Gammel-skole-sukkerbrødskage med vaniljemarinerede æbler og mørk chokolade

2009-12-06T20:18:00.002+01:00

Egentlig er jeg ikke sikker på, at min mormor eller farmor nogensinde har serveret sukkerbrødskage for mig, da jeg var lille. Fra min mormor kan jeg mest huske hendes marengs med chokolade, melbollerne i hendes hønsekødssuppe og de stenhårde 'rutebiler' på kaffebordet. Minderne om min farmor handler mest om de dage, jeg tilbragte i Fru Grønlunds Ost i Randers, hvor hun arbejdede. Jeg kan stadig lugte alle de mange oste og huske, hvordan lydene ekkoede på flisevæggene.

Nåmen, tilbage til sukkerbrødskagen. Basisopskriften er fra Gyldendals Kogebog og efter billederne at dømme har vi at gøre med en oldgammel kagefætter, den er i hver fald fra halvfjerdserne... Traditionelt ruller man æblerne i hvidt sukker og kanel, men da jeg er sikker på, at jeg nok skal få rigeligt med kanel i den kommende tid, tog jeg chokoladevejen. Den smager også meget bedre. Resultatet bliver en saftig æblekage, som er nem at tage med til kolleger, veninder - eller på skovtur. Når den tid altså kommer.

Sukkerbrødskage med vaniljemarinerede æbler og mørk chokolade:

150 g blødt smør
250 g lyst rørsukker
3 æg
210 g mel
1 tsk bagepulver
4-5 æbler
5 tsk hjemmelavet vaniljesukker (se tip nedenfor)
100 g god mørk chokolade (70-85% kakaoindhold), grofthakket

Skræl æblerne, skær i kvarte, fjern kernehuset og skær hver kvart i 2-4 stykker. Vend æblerstykkerne sammen med vaniljesukkeret og stil til side.

Pisk smør og sukker blødt og piske æggene i ét ad gangen. Bland mel og bagepulver og fold i dejen. Kom dejen op i en springform, som du har smurt og beklædt med bagepapir (så er det meeeget nemmere at tage kagen ud bagefter). Kom æblerne ovenpå dejen, drys chokoladen over og pres det hele godt ned i dejen.

Bages 45-50 minutter ved 175 grader. Glem det gamle trick med strikkepinden, for at se, om dejen er bagt færdig. Æblerne gør dejen så fugtig, at strikkedimsen aldrig bliver helt ren. Vurder i stedet det yderste af oversiden på kagen - den skal være relativt sprød og fast.

Kagen kan godt serveres lun - eksempelvis med letpisket flødeskum eller creme fraiche. Du kan også køle den af og drysse den med flormelis. Mmmm...

TIP! Hjemmelavet vaniljesukker
Når du har brugt vaniljestænger, må du endelig ikke smide dem ud. Stik dem i stedet i et gammelt syltetøjsglas og hæld almindeligt sukker over. Lad det stå i en måned eller to - ryst gerne en gang imellem. Så smager sukkeret dejligt af vanilje. Skal det være luksusmodellen, blender du hele vaniljestænger sammen med sukker i en foodprocessor og sier sukkeret bagefter.

Kung Fu Kristine

2009-12-06T19:56:00.003+01:00

I aftes spiste jeg med to veninder på Kung Fu Izakaya i Sundevedsgade på Vesterbro. Maden er japansk - fisk, tang, bønner, ris og så videre i den dur - og det duer! Især når maden er ledsaget af stedets skønne cocktails, jeg anbefaler Ginger Apple Saketini.

En almindelig søndag aften kaster jeg mig sjældent ud i cocktails - det der søndagsclubbing har aldrig fanget an hos mig. Men maden kan jeg jo godt lade mig inspirere af. Derfor stod min søndagsmenu i dag på teriyaki-marineret laks, ris med sesam og chili samt spinat og avokado med tahin/fromage frais-dressing. Relativt sundt, og du er velkommen til at gøre det endnu sundere med vilde eller brune ris, eksempelvis. Uanset ris-type er dette her i virkeligheden den ultimative tømmermands-mad: laks og avokado spækket med sundt fedt, gode fibre i spinaten og kulhydrater i risen til at opsuge al alkoholen i din krop.

En eller anden gammel klog japaner vil sikkert mene, at du bør lave dine teriyaki-sauce selv - og derfor får du også min opskrift herunder - men du kan også købe udmærkede saucer på flaske hos eksempelvis Asien Supermarked på Østerbrogade i København. En fætter fra flaske er især velegnet på hverdage, hvor det hele skal gå lidt stærkt.

Laks med teriyaki-marinade:

1,25 dl soyasauce
1,25 dl mirin (sød risvin)
2 spsk sukker

2 små laksefileter
0,5 dl teriyaki-marinade

Bland alle ingredienserne til marinaden i en lille gryde og varm op over medium varm. Lad det simre nogle få minutter, sluk for blusset og lad saucen køle helt af. Bland eventuelt en smule sesamolie i. Hæld på flaske og opbevar i køleskabet.

Mariner laksen i 20 minutter og steg den derefter 15 minutter i saucen i ovnen på 180 grader. Server den med klistrede jasminris, som du har drysset med sesamfrø og tørrede chiliflager - det smager dejligt og ser godt ud. Præcis, som mad bør være.

Salat med spinat og avokado med tahin/fromage frais-dressing:

1 dl fromage frais (eller yoghurt naturel)
1 spsk tahin (sesampasta)
1 lille hvidløg, presset eller revet fint
Vand
Salt
Peber
Sukker

2-3 håndfuld friske spinatblade
1/2 avokado (eller en hel, hvis du elsker avokado ligesom jeg gør)

Rør fromage frais og tahin sammen - bliv ikke nervøs, hvis den først stivner og bliver meget fast. Det er fordi, fromage fraisen er køleskabskold og derfor nedkøler olieindholdet i tahinen. Bare bliv ved med at røre, så skal dressingen nok blive glat. Tilsæt hvidløg og rør vand i, til dressing bliver tyndere, men ikke vandet. Smag til med salt og peber - hvis dressingen er meget bitter, kan du justere med en smule sukker.

Anret spinatblade og tynde avokadoskiver i et lille fad, dryp dressingen over og pynt med sesamfrø.

Pasta salsiccia

2009-12-02T19:54:00.002+01:00

Egentlig skulle jeg have spist hos min veninde Camilla i aften, men sæsonens virusfest vandt over hende, så nu ligger hun i sengen. I stedet fandt jeg endnu engang mig selv stående i Irma, søgende efter en eller anden form for inspiration. Mine øjne faldt på Æble/timian-pølserne fra Crown of Cooking, som jeg svagt kunne huske tidligere på året scorede topkarakter i en test i forbrugermagasinet TÆNK. De kunne bruges!

I Italien er det helt normalt at bruge farsen fra pølser - det er en nem måde at få smagfulde kødboller eller -fars på, uden selv at skulle rode med krydderier og andre gode sager. Altså perfekt på en travl hverdagsaften. Derfor tænkte jeg, at selv om disse pølser med indholdet af æbler og timian giver klare billeder af et dansk efterår, ville de fint kunne fungere som 'salsiccia', som svinekødspølser hedder på italiensk. Og det kunne de. Den krydrede fars med en fin frugtsødme spiller perfekt sammen med en syrlig-sød tomatsauce og fløjlsblød pasta - og fra jeg skar løg til maden stod dampende og delikat på bordet, gik der 20 minutter.

Pasta salsiccia til 1 person
2 Æble/timian-pølser (eller en anden god, kødfyldt pølse)
Et halvt løg, finthakket
1 fed hvidløg, finthakket
1 dåse hakkede tomater, gerne økologiske
1 tsk tørret merian
1/4 dl balsamico
Evt. 2 tsk tomatpuré
En håndfuld basilikumblade, groftrevne
Peber
Salt

Sådan gør du:
Pres kødet ud af pølseskindet, du skal have cirka 10 små kugler ud af hver pølse - bare lad dem være skæve i formen, det giver det rigtige, rustikke look. Brun dem på panden i olivenolie.
Kom derefter løget på panden og lad det få en smule farve. Krydr med friskkværnet peber og en lille smule salt og hæld derefter tomaterne og hvidløg ved. Krydr med merian og hæld balsamicoen ved. Lad det simre i 15 minutter, til saucen er kogt ind.
Smag på saucen - den skal smage fyldigt, krydret, sødt og syrligt på samme tid. Juster eventuelt med mere balsamico, merian, peber eller salt. Hvis saucen stadig er lidt tynd i det, kan du 'jævne' med lidt tomatpuré. Kom til sidst basilikumbladene i.
Vend friskkogt pasta i saucen på pande og tip over i fin tallerken. Slut af med en stor håndfuld fintrevet parmasanost og et par basilikumblade - og und dig selv et godt glas rødvin.

ผัดไทย

2009-11-30T20:45:00.002+01:00

Overskriften betyder pad thai, hvis du kom i tvivl. En klassiker - både henne på Eastern Corner på Sølvtorvet og i Thailand. I sidste uge fik jeg besøg af min kære veninde Susanne, der er flyttet over til Kaptajnen i Odense. Denne gang var det med overnatning på 'prinsesseværelset', som mit gæsteværelse bliver kaldt i min omgangskreds. Og det skulle fejres.

Mine smagsløg hungrede efter thai-mad, så jeg besluttede mig for at kaste mig ud i mit livs første hjemmelavede pad thai. Jeg fandt en opskrift på mit yndlings-inspirations-site, www.waitrose.com - men som det madøre, jeg er, begyndte jeg selvfølgelig fluks at customize den. Susannes mave blev glad, og det gjorde min også - så her er min version:

Pad thai til to
3 spsk fiskesauce
3 spsk tamarindpasta
3 spsk brunt sukker (muscovado eller farin)
1-2 tsk chiliflager
3 fed hvidløg, revet på det fine rivejern
200 g tigerrejer, pillede og uden hale
2 spsk neutral olie
2 bundter forårsløg, skåret i skiver
1-2 æg, sammenpiskede
150 g bønnespirer
150 g risnudler (dem, der ligner linguini)
To store håndfulde peanuts. grofthakkede
En håndfuld thaibasilikum, revet i store stykker

Udblød nudlerne i kogende vand i 5-6 minutter. Rør fiskesauce, tamarindpasta, brunt sukker og chiliflager sammen i en skål og stil til siden. Varm olien op i en wok og steg rejer, hvidløg og halvdelen af forårsløgene et par minutter. Hæld vandet fra nudlerne og kom dem ned i wokken sammen med saucen. Vend rundt og skub nudlerne til side. Hæld æg i wokken og lad det stivne let, inden du blander det med nudlerne. Tilsæt bønnespirerne og resten af forårsløgene og rør rundt en sidste gang. Fordel blandingen i to tallerkener og pynt med peanuts og thaibasilikum. Læg eventuelt flere bønnespirer ved siden af.

Pasta med gorgonzola og valnødder

2009-11-30T19:53:00.003+01:00

Dagen i dag har været den længste og mørkeste dag længe - og det føles, som om der er hundrede år, til dagen vender og de lyse timer igen bliver flere. Måske derfor gik mine tanker til Italien - mit elskede ferieland. Jeg har ofte sagt, at hvis jeg skulle leve af ét lands køkken resten af mit liv, skulle det være Italiens. Den simple mad, hvor en ret sjældent indeholder flere end 4-5 ingredienser, fordi det er den rene smag, der spiller hovedrollen. Når jeg er i Italien handler ferien som regel om tre ting: kirker, shopping - og MAD! Præcis som et vennepar, der for nylig var i Pisa og havde lavet en udførlig maddagbog over alle måltider på turen, lagrer jeg de fleste ferieminder i måltiderne.

Jeg kan huske Siena på et fad fuld af lammekoteletter, der på én gang var både saftige og sprøde - ledsaget af gratinerede auberginer. Jeg kan huske Rom på silkebløde ravioli med ostefyld i en glinsende smørsuace med salvie. Jeg kan huske Oldesio på en grillet ørred med salat. Jeg kan huske Sorrento på en spaghetti vongole af den røde slags. Og jeg kan huske Verona på en dekonstrueret tiramisu, der langsomt flød ud over tallerkenen og ind i mit hjerte - sammen med byen.

Når jeg savner Italien - duften af lavendlerne, solen, vinen og ikke mindst maden - går jeg i køkkenet. I dag skulle det være hurtigt og let, det er jo mandag. Resultatet var en fyldig pasta med gorgonzola-sauce, valnødder og basilikum. Det er ikke slankemad, men på den anden side en ret, du ikke spiser så meget af. Og helt rigtig en mørk, mørk mandag højt oppe mod nord.

Pasta med gorgonzola og valnødder til 1 person
125 g frisk pasta
75 g gorgonzola
0,6 dl piskefløde
To håndfulde valnøddekerne, grofthakket
En håndfuld basilikumblade, strimlet - men gem et par blade til pynt
Friskkværnet sort peber
Evt. salt

Smelt osten i fløden i en gryde over medium varme og hæld de grofthakkede valnødder i saucen (du kan også bare brække nødderne i stykker med fingrene). Kog pastaen som angivet på pakken - husk at kog det i rigeligt med saltet vand, ellers klistrer det sammen. Vend de strimlede basilikumblade i saucen og smag til med sort peber. Kom gerne rigeligt i. Tjek også, om der skal salt i - måske er osten salt nok i selv. Vend derefter pastaen i saucen og anret i en dyb tallerken. Pynt med et par basilikumblade og nogle hele valnøddekerner. Hvis det har været en meeeget hård mandag, så drik et glas pinot grigio til :-)

Take it slow roasted tomatoes

2009-11-22T18:55:00.002+01:00

Næste gang, du står med en pakke tomater, der nærmer sig udløbsdato - og du ikke lige er i humør til tomater - så prøv at bage dem laaaaangsomt i ovnen. Det gjorde jeg i dag, hvilket pakkede min stue og mit køkken ind i en solrig duft af syditalien og knaldrøde tomater. Det er meget enkelt, og jeg er ret sikker på, at det vil imponere dine kommende gæster. Nå ja, og så smager disse tomater uendeligt meget bedre end de der pap-agtige soltørrede tomater, man kan købe, og som håbløse cafeer stadig bruger. Jeg husker eksempelvis en cæsar-salat, jeg bestilte engang. Der var soltørrede tomater i! Whyyyyyyyy?!?! I øvrigt giver jeg mine tomater et kick med chiliflager. Det behøver du ikke gøre. Men de vil også være lækre med lidt friks merian henover - et krydderi, der burde være fast bestanddel af enhver tomatret, du laver resten af dit liv. Ciao!

Take it slow roasted tomatoes
500 g cherrytomater
1-2 spsk olie
Salt
Peber
Chiliflager

Varm ovnen op til 150 grader varmluft. Vask og tør tomaterne og skær dem over på tværs. Læg dem i ildfast fad, dryp med rigelig olie, krydr med salt, peber og chili (eller merian). Stil dem i ovnen og bag dem i 2 til 2,5 timer til de er faldet helt sammen og har svedne kanter. Lad dem køle af og læg dem i et steriliseret glas og dæk dem med olie. Det holder ilten ude, så de holder læææænge.

TIP! Sådan steriliserer du glas
Vask glasset og låget i varm sæbevand og stil dem i en 160 grader varm ovn. Lad dem blive der, til de er helt tørre. Fyld tomater og olie på, mens glasset er varm, luk det og stil i køleskabet.

Vild med fredagskylling

2009-11-20T23:35:00.002+01:00

I aftes ringede min mor og orienterede mig om, at hun, min far og min lillebror kom til middag i dag. Okay. Rart at vide. Tænkte jeg og kiggede ind i mit køleskab, hvor der for tiden er usædvanligt langt mellem beboerne. Kriterierne for fredagsmad i Abildgaardsgade 4 er enkle: det skal være nemt og også sådan lidt festligt - og absolut kompatibelt med en flaske hvidvin. Måske er derfor, jeg alt for tit ender med en Hells Kitchen Roll, rispapir med and og Beef Tataki fra Sticks & Sushi.

Men sushi er ikke en mulighed, når mine kære forældre rykker ind. Den eneste fisk, min far og lillebror spiser er paneret og stegt til ukendelighed - og min mor elsker al fisk. Tilberedt. Anyway, jeg tænkte, at det måske var tid til at eksperimentere en lille smule. Kylling er altid et hit med Høeg'ene - selv om det egentlig virker en kende kannibalistisk, nu jeg tænker over det. Men det blev nu fjerkræet, der kom i gryden. Og da jeg har haft en dyb trang til mandler (måske er det den nyankomne julestemning, der gør sig gældende), skulle det altså være en art kylling med mandler.

Jeg har tidligere lavet noget a la denne ret i ovnen - her er den blot baseret på hoisin-sauce og har derfor en mere asiatisk 'feel' - men denne gang skulle det være gryde og mere fransk-agtig. Resultatet var et hit. Jeg håber, du vil kaste dig ud i min fredagskylling. Jeg lavede den med kyllingefileter, for det er hurtigst, men hvis du har god tid, så bruge for guds skyld kylling på ben. Det smager en million gange bedre.

Vild med fredagskylling (til 5 personer)
6-7 kyllingefileter
2 courgetter (zucchinier eller squash eller hvad du nu kalder dem)
100 gram mandler
1/2 flaske chardonnay
Salt
Peber
Sukker

Skær kyllingefileterne i 3 stykker hver og courgetterne i stave, der er cirka 1,5 x 7 centimeter. Varm olie op i en stor gryde og brun kyllingestykkerne og krydr med salt og peber. Kom mandlerne ved og lad dem stege et par minutter. Hæld så vinen ved, skru ned for varmen og lad det simre i cirka 15 minutter. Tag så kyllingestykkerne og mandlerne op, skru op or varmen og reducer saucen lidt. Kom kyllingestykker og mandler tilbage i gryden sammen med courgetter og smag til med salt og peber - og sukker, hvis saucen er bitter. Det kan den blive med vinen. Lad stege videre 5-10 minutter, til courgetterne er bløde.

Jeg serverede retten med jasminris, en grøn salat og mine grønne bønner med saltmandler (inspireret af den labre restaurant MASH).

Grønne bønner med saltmandler
400 gram friske grønne bønner (du kan godt lave den med frosne, men det er ikke helt det samme)
100 gram mandler
Fint salt
Peber

Smut mandlerne og rist dem i lidt olivenolie på en hed pande. Når de er lige ved at tage farve, krydrer du generøst med salt og tager mandlerne af varmen. Stil til side.
Nip bønnerne og steg dem for høj varme krydret med peber og en smule salt - husk, der kommer saltede mandler på til sidst. Bønnerne skal have synlige sorte mærker, men stadig være grønne og have bid.
Hak saltmandlerne groft og drys dem over bønnerne - der i øvrigt også smager fænomenalt til en god bøf. Velbekomme - og god fredag.

Lady and the Mike Tramp

2009-11-17T22:03:00.004+01:00

Lige siden Disney tegnede to hunde og en tallerkenfuld spaghetti med kødboller i tegnefilmen Lady and the Tramp, har denne pseudoitalienske klassiker haft et helt særligt og romantisk skær. Hvilket jeg egentlig ikke forstår. For det er sjældent, at jeg er romatisk og lækker, når jeg sidder der og kæmper med ustyrlig spaghetti og tomatsovs - jeg ved ikke med dig?

Men det ændrer jo ikke på det faktum, at det er både nem, nærende og totalt laber mad. Og enormt velegnet til en kold, mørk vinteraften. Jeg boede for nylig hos min bror i et par måneder, mens håndværkere havde invaderet mit hjem. I den periode udviklede jeg denne opskrift, som fint kan indgå i en sund kost med fokus på protein og fibre - hvis bare du sparer på spaghettien.

Her til aften serverede jeg mine 'Lady and the Mike Tramp-kødboller' for min veninde Anja, der dukkede op til valgaften. Vi var sultne, så der røg hurtigt en kæmpe portion ned, mens vi krydsede fingre for min far, der er spidskandidat for SF i Favrskov kommune. Hun spiste så meget, at hun bagefter sad med meget ondt i maven - men hun var glad og tilfreds.

Lady and the Mike Tramp-kødboller (til 2 meget sultne eller 3 normalt sultne maver)

Kødboller:
500 g oksekød 3-7%
1 mellemstort løg, finthakket
1-2 fed hvidløg, finthakket
2 spsk paprika
1 spsk tørret basilikum
Salt
Peber
2 spsk mel

Steg løg og hvidløg blødt og sødt for medium varme, ca. 5 minutter. Pas på det ikke brænder på - du kan eventuelt drysse en god gang salt på, det trækker væde ud, så det ikke branker. Køl det af. Bland derefter løg, kød og krydderier og rør farsen fast med mel. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt farsen er krydret nok, så steg en lille klump og smag på den. Når du er tilfreds med farsen, former du små kødboller på størrelse med en golfbold og steger dem for medium varme.

Tomatsovs:
1 mellemstort løg, finthakket
2 dåser hakkede tomater
1-2 spsk tomatpure
2 spsk balsamico
2 spsk paprika
2 spsk tørret basilikum
1-2 tsk tørrede chiliflager
Salt
Peber

Steg løget blødt i en gryde og hæld tomater, tomatpure og balsamico ved. Tilsæt krydderier og smag til. Hvis sovsen er for flydende, kan du tilsætte lidt mere tomatpure eller lade sovsen koge lidt mere ind. Den bliver kun bedre af at stå længe og simre. Balsamicoen erstatter sukker, som ellers er et must i retter med tomat, fordi det fremhæver dybden i tomaternes smag. Hvis du ikke er eddikefan, så brug 1 spsk sukker i stedet.

Læg nu kødbollerne i et ovnfast fad og dæk dem med tomatsovs. Sæt i ovnen på 150 grader og kog spaghettien imens. Nogle minutter inden spaghettien er kogt færdig, kan du gratinere kødbollerne med en kugle frisk mozzarella (125 gram) i små tern. Osten skal kun lige smelte, den må ikke blive brun.

Hvis du er på sund diæt, så hold dig til 30 gram fuldkornsspaghetti (ukogt vægt). Du kan også erstatte det med revne gulerødder eller groft brød - men så er det ikke Lady and the Mike Tramp-kødboller. Buon appetito!

Suppe til sjælen

2009-11-16T19:35:00.003+01:00

Når jeg trænger til et knus, laver jeg altid suppe. Det er, som om en skålfuld rygende varm og fyldig suppe luner hele vejen ned i maven og ind i hjertet. Nu er suppe jo ikke bare suppe - der findes lette, friske asiatiske supper (og hvis det er sådan en, du er på jagt efter, så prøv min kyllingesuppe med ingefær), klassiske mormor-hønsekødssuppe med kød- og melboller og rustikke rodfrugts-fætre, der minder om simpel landkost fra Sydfrankrig. Men når det er en råkold november-aften, så skal det altså være flødelegeret kartoffel- og porresuppe. I hvert fald for mig.

Min suppe er sikkert baseret på den gamle model fra Karoline køkken - det tror jeg egentlig, de fleste danske kartoffel- og porresupper er. Men jeg har aldrig brudt mig om hele porreringe i min suppe. Mine smagsløg foretrækker en fløjlsblød og glat suppe, der uden besvær transporterer varme, energi og kærlighed ud til hver celle i min krop. Indrømmet, suppen er den store stivelsesfest - især hvis du serverer den med brød - men nogle gange er det det, der skal til.

Kristines kartoffel- og porresuppe til 1 person
1-2 porrer (afhængig af størrelse)
1-2 bagekartofler (afhængig af størrelse, bagekartofler koger dejligt ud og er derfor perfekte til blendning)
0,5 liter hønsebouillon
1 dl piskefløde (kan udelades)
Salt
Peber

Skære porrerne i skiver og kartoflerne i små tern. Kog dem 15-20 minutter i bouillonen og tag gryden af varmen. Blend med en stavblender, rør piskefløden i og smag til med salt og peber - der skal altid mere salt i, end du tror. Server med godt brød ved siden af. Jeg er vild med Emmerys hvedeflutes - den lidt syrlige brødkrumme passer perfekt til den fede suppe.

TIP!
Suppen vil absolut ikke lide af en håndfuld sprødstegte baconstykker på toppen - og nogle mænd synes jo ikke, at det er mad, hvis ikke der er gris i.

En tallerkenfuld sommer i november

2009-11-15T21:43:00.002+01:00

Efter tre dage i virusland vendte jeg i dag tilbage til de levendes land. Feberen og de ømme muskler var væk, og for lige som at være helt sikker, svedte jeg det sidste ud med to timers rengøring på trappen i mit hus. Derefter var det tid til et laaaangt varmt bad og en gåtur ved Sortedamssøen, der ligger næsten lige uden for min hoveddør.

Mens jeg gik der og kiggede på den lysegrå himmel og spottede svanerne og ænderne, der også så ud til småfryse, tænkte jeg, at det var en aften, der kaldte på en smule solskin - om ikke andet på en tallerken. Jeg har denne her vidunderlige pastaret, som smager af sommerferie og lyse nætter, og som tilmed er klar på 15 minutter. I mine øjne beviset på, at der aldrig er en undskyldning for ikke at lave god og velsmagende mad til sig selv - heller ikke på en hverdag.

Bonus med denne ret er, at den er nemt at doble op til flere. Men nogle gange er lykken bare at sætte sig alene med en stor skål pasta med kammuslinger, avokado, rucola, chili og hvidløg og en gaffel. Det er nemt at lave, nemt at spise - og nemt at elske.

Hot sommerpasta - 1 person
En pose frosne kammuslinger (jeg køber dem tit på tilbud i Irma, de tøer op på en halv time)
1 rød chili
1 fed hvidløg (hvis du er eller lige har været syg, så put to i)
1 avokado
En stor håndfuld rucola
Olienolie
15 g smør
Salt
Peber
Fuldkornsspaghetti (mængde efter hvor sulten du er)

Sæt en stor gryde vand over til pastaen. Mens du venter på, at vandet koget, finthakker du chili og hvidløg. Når vandet koger, kommer du en håndfuld salt og spaghettien i.

Varm olie op på panden. Når den er rygende varm smider du de optøede kammuslinger på og salter. De skal kun have et minuts tid. Tilsæt chili og hvidløg og kør det lidt rundt på panden. Hvidløget må ikke tage farve. Tag panden af varmen, og tilsæt smør, så det danner en art sauce med olien, chili og hvidløg. Smag til med peber. Lad det stå.

Skyl salaten og skær avokadoen i tynde skiver. Dræn pastaen for vand, når det er kogt færdig. Bland spaghettien, avokado og rucola med kammuslingerne i panden og server i en stor skål. Velbekomme - og glædelig sommer.

Kunsten at være værtinde

2009-11-04T21:48:00.002+01:00

En af mine nyanskaffelser til min allerede proppede kogebogssamling er How to feed your friends with relish af Joanna Weinberg. Udover at bugne af appetitlige og lige til at gå til-opskrifter, er den et mindre opslagsværk i gode værtinde-tips. Alle med et begrænset budget i baghovedet. Eksempelvis er der et helt afsnit dedikeret til weekenden - uanset om den bliver tilbragt på landet, i byen eller sammen med små børn. Og selv om du er vant til at have gæster - både overnattende og til middag - så er der virkeligt mange brugbare råd.

Jeg elsker at samle familie, veninder og venner omkring mit langbord (ja, det lyder meget fancy, men er i virkeligheden sammensat af to Ikea-borde til 550 kroner stykket) - og derfor bliver mit hjem tit rammen om forskellige sammenkomster. En gang om året samler jeg 10-15 veninder til 'damemiddag', hvor der bliver serveret champagne, tre retter, vin, kaffe og drinks. Jeg elsker forberedelserne lige så meget som selve aftenen; at beslutte mig for en menu, at gå ned til grønthandleren i nabohuset og bestille frugt og grønt, udarbejde en arbejdsplan for dagen, borddækningen og især at stille snacks frem og åbne champagnen lige inden gæsterne ankommer.

For mange er det et nødvendigt onde at forberede en middag - og mange stresser helt ud i køkkenet på selve dagen og aftenen. Ofte fordi, de fleste har tendens til at tænke 'nu kommer der gæster, så nu skal den bare have hele armen med menuen' - og derfor vælger nogle retter, de aldrig har lavet før. Så er det da klart, det går galt. Jeg kan også godt stresse, hvis jeg står med en ny opskrift, der ikke arter sig, som jeg forestillede mig, eller ikke ser ud som på billedet i kogebogen. Derfor holder jeg mig til at eksperimentere med nye opskrifter, når jeg er alene hjemme - eller har besøg af venner og veninder, jeg ved siger sandheden.

Så næste gang du får gæster, så styr udenom premiere-retter og hold dig til succesrige kendinge. På den måde frigiver du en masse energi, du kan bruge på at smooche med dine gæster. Og det er jo i virkeligheden det, sådan en aften handler om.

Forberedelse er et andet vigtigt ord i middagsselskabs-sammenhæng. Det siger næsten sig selv, at sidste øjebliks-sager kan få dig til at svede seriøst, når du har 12 sultne gæster, som du gerne vil nå at skåle og tale med. Langtidsstegte godter og no nonsense-desserter, der kræver et minimum af anretning, plejer at være løsningen for mig. Det giver lidt mere plads til at gøre noget ud af forretten.

Til min seneste damemiddag var menuen:
Salat med bøffelmozzarella, parmaskinke og friske figner
Vitello tonnato
Stegt kylling med hvidløgskartofler og tomatgratinerede auberginer
Tiramisu

Og før det:
Kammuslinger med hjemmelavet ingefær/lime-smør og mango/chili-salsa
Langtidsstegt gris i balsamico, rosmarin og rødløg med rodfrugtmos og grøn salat med mandler
Chokolademousse

Det sidste, der er vigtigt for at få en fænomenal aften: Glem de fine fornemmelser. Forstået på den måde, at en værtinde, der bruger aftenen med en klud i hånden og har al sin opmærksomhed rettet mod risikoen for smadrede glas eller pletter på gulvet, ikke er meget af en værtinde. Hvis der er noget arve-krystal eller et dyyyyrt kashmirtæppe, du er øm over, så fjern det, inden gæsterne vælter ind. Så kan du selv - og dermed også dine gæster - nyde aftenen maksimalt.

Min langtidsstegte gris til 10:

2 kilo nakkekam (sørg for at den har seriøs fedtmarmorering, jeg regner 200 gram per gæst)
5 store rødløg skåret i tynde skiver
10 kviste rosmarin, nålene finthakkede
4 fed finthakkede hvidløg
2-3 dl balsamico
4-5 dl rødvin
Olivenolie

Vend nakkekammen i mel på alle sider. Varm olien op i en stor gryde og brun kødet på alle sider. Tag kammen op og læg til side.

Skru ned for varmen og steg løgene for lav-medium varme i 15 minutter indtil de karamelliserer. Tilsæt rosmarin og hvidløg og steg videre i et par minutter.

Skru op for varmen og hæld balsamico og rødvin i gryden og lad det reducere et par minutter.

Læg nu kødet ned i gryden, skru næsten helt ned for varmen, læg låg på og lad dem stege i 3 timer.

Kig til kammen jævnligt og vend den eller øs noget af væsken op over, så den ikke tørrer ud på toppen.

Når kødet er så mørt, at det næsten fader fra hinanden, tager du det op og lader det hvile tildækket.

Si væsken, hæld den tilbage i gryden og skru op for varmen. Lad den koge ind 10 minutter, så du har en sauce, der er blank og lidt tykkere i konsistensen. Hæld glacen over kødet og server.

Nyt navn, samme råvarer

2009-11-04T16:58:00.000+01:00

Velkommen til Kristines komfur, den danske titel på min blog, der tidligere hed Taste Central - hvilket intet har at gøre med en støvet, hengemt 'taste-central' fra halvfjerdserne, men derimod var en homage til Sarah Jessica Parkers birolle i filmen Ekskonernes klub. I en scene, hvor hun er til frokost hos societydamernes queen bee, fortæller hun om sine ambitioner om at blive en del af den stilfulde New Yorker-overklasse. 'And here I am, at taste central', som hun siger.

Min blog er blevet genfødt på dansk for - forhåbentlig - at kunne passe ind på ALT for damernes website. I forvejen laver nogle af landets bedste kokke mad i det gamle, hæderkronede ugeblad, og hvis jeg, en hjemmerørt kogekone fra Kartoffelrækkerne, kunne passe ind i det selskab, vil jeg være lykkelig.

Bloggen har altid handlet om mad. Du får små historier, tips til fantastiske kogebøger, opkrifter på mine favoritter (og eksperimenter) samt autodidakte billeder fra restaurantbesøg og resultater fra mit Gorenje-komfur. Jeg vil elske at høre fra dig - både med sjove kommentarer og måske dine egne tips fra dit køkken.

Velkommen - og god appetit!

The Big Language Debate

2009-11-03T13:51:00.000+01:00

I've decided upon switching my blog language to Danish. Our web editor at ALT for damerne magazine has asked if I'm interesed in publishing Taste Central on www.altfordamerne.dk - and I actually like the idea. It would be wonderful to spread my word about positive eating and the joy of cookbooks to all our lovely readers. I'm not yet sure of the exact location of my blog, but I'll keep you posted. Who knew? Me, a bonafide food blogger with an audience...

More agony for my cookbook shelf

2009-11-03T11:47:00.002+01:00

Damn you, Amazon. You always know when I feel the need for new additions to my already bursting collection of cookbooks. I know it's all auto generated from a no-reply email, but it works. And so I did as ordered... and ordered.

First up a book which has been in my shopping bag for quite a while. I fell for it because of the customer reviews which seemed proof that people actually cook from this book. If you think about it, how many of the recipes from a cookbook do you actually cook? Probably not a whole lot. Which is weird, because this is what your cookbooks are here for. But with the Ottolenghi cookbook things seem to be different. And flipping through the glossy 288 pages I can see why. This is real food. This is food with flavour, ideas and simple ingredients. Admitted, it's not four-ingredient-food, but it's not go-to-fifteen-specality-stores-and-f***-up-your-visa-card either.

There a three chapters; Vegetables, pulses and grains, Meat and fish and Baking and patisserie. Especially the first part is filled with delicious looking dishes. I've already decided on a few things I have to try:
# French bean and mangetout with hazelnut and orange
# Cauliflower and cumin fritters with lime yoghurt
# Peaches and speck with orange blossom

When you hit the sweet department of the book - get ready to drool. These have already tickled my teastebuds:
# Pistachio shortbreads
# Caramel and macadamia cheesecake
# Cinnamon and hazelnut meringue
+ there's even recipes for you to master the classic Ladurée macaroons. Hmm... maybe I should invite some of the ladies for afternoon tea soon?

Chicken soup for a sore throat - or heart

2009-11-02T19:13:00.002+01:00

So, it seems like I can't get out of bed this time. From my being ill, that is. An ordinary flu has developed into a throat virus, which has robbed me of my voice completely. It's a weird experience for someone who talks as much as I do. My brother - who I'm living with at the moment, due to bathroom renovation at my house - seems to, as Depeche Mode says, enjoy the silence. And my mother describes my laugh as sounding like a small dog. And my dad isn't too keen on speaking with me on the phone, since he thinks I sound like my grandmother did in the days before she died. So as you can imagine, I feel a bit lonely in all my muteness.

Somewhere between reading my new shipment of cook books from Amazon - I'll tell you about them later - and watching Rachael Ray and Oprah I decided to make a chicken soup for dinner. Not a classic Danish one with meatballs and flour dumplings like my maternal grandmother used to serve up when I was little, but a Kristine chicken soup. Something for my throat as well as my heart. Something to fill my body with warmth much needed in these crappy November days where the sun doesn't seem to come out at all and where the heavens open up and release rain and nearly snow upon us.

On my favourite food website, www.waitrose.com, I found a recipe for gingered chicken soup, but since it seems a bit too much like a broth, I decided to beef it up a bit. Here's my result:

Kind to your throat chicken soup
For the chicken:
4 chicken upper thighs
Whole peppercorns
1 small onion
1 small carrot
5 cm peeled ginger
Salt

For the soup:
250 grams of brow button mushrooms
8 spring onions
100 grams of bean sprouts
8 cm peeled ginger
1 lime
Freshly ground black pepper
Salt
Chicken or vegetable stock

Cut the onion in halve, the carrot into three pieces and the ginger into 4-5 big chunks and place them in a pot with the chicken, peppercorns and salt. Fill up with water until it comes about 2 cm's above the chicken. Bring to the boil and simmer for 45 minutes.

Meanwhile rinse the vegetables, finely slice the mushrooms and spring onions and put aside. Finely grate the ginger and pound together with a little rock salt in a pestle and mortar.

When the chicken is cooked drain the pieces and leave to cool a bit. Drain the liquid and skim as much of the surface fat as possible. Pick the meat from the chicken bones and rip or cut it into to bitesize pieces.

Heat a little oil in your favourite soup pot and shortly fry the mushrooms. Add the cooking liquid, but be sure to stop pouring before you reach the grubby stuff on the bottom. Pour another half or whole litre water and some chicken or vegetable stock. Bring to a simmer and add the chicken pieces and the ginger.

Now roll the lime fruit so you release the juices inside - if you don't do this, buying limes a pretty much a waste of money and effort. Press the juices into the soup and taste with pepper and salt. When you're satisfied wih flavour, add the spring onion and the bean sprouts and serve up. If you're feeling particularly hungry, or is serving the soup for a man with a healthy appetite, you could add some noodles or serve with crusty bread. And if you're serving it for a Mexican, throw in a little chilli.

A nod to Hamptons Chutney Co. in NYC

2009-06-22T23:19:00.001+02:00

Found a bunch of big lovely portobella mushrooms today. And my thoughts wandered off to New York, where I had the best sandwich ever. It was at Hamptons Chutney Co. at Prince & Greene. Multigrain bread with goats cheese, mushroom, picked red onion and rocket salad.

Tonight I made my own version - with pickled chilies instead of onion. It worked beautifully. And for a moment I was back in Soho.

No picture - I ate it all to fast :-)

2008-06-02T23:25:00.000+02:00

The best way to enjoy a mellow summer evening? In the garden, with a good friend and a bowl of fresh strawberries. Combined with lemony buttermilk and bisquits. Happy, happy, happy.

Library additions

2008-05-22T22:07:00.001+02:00

Ooops, forgot: I was really sick around my birthday in March - and in my feverish state I bought cook books on Amazon.

Spectacular cakes has awaken my inner Martha Stewart - I now want to be an amazing cake decorator. My exam will be this saturday, where I'm creating wedding cupcakes for the royal wedding between prince Joachim and Marie Cavallier.

Then there's Medina Kitchen. I love North African food and this book is so inspiring - and I especially enjoy the portraits of the women who makes all the food. The men in North Africa apparently mainly cook for feasts and in public.

Last, but not least - UK hit chef, Skye Gyngell is out with her first cook book. She has an amazing story, she used be a drug addict, but she cleaned up and discovered a love for food. She now runs a very popular restaurant in London. Her approach to food is interesting - she works with two basic flavourings; earth and sky, which are included in every recipe.

Summer's here!

2008-05-22T22:00:00.000+02:00

It's been too long since I've posted - but tonight I was inspired by my own dinner: new Danish potatos. There's only one way to eat them - boiled, served with cold butter and crunchy Maldon sea salt. So simple and still pure heaven. Oh yeah, and don't forget a glass of chilled Pinot Grigio!

Easy fruits

2008-02-25T18:24:00.000+01:00

Just a fun little thing:
An amazingly funny man, Rune, send me a link to this. I love it! Although, the coconut has been omitted since it's so difficult it's off the charts! Enjoy ;-)

Chili and green tea

2008-01-28T15:43:00.003+01:00

So, it's January. And of course I'm to be found under my duvet. Sick. I am - however - trying to get rid of fever and sneezing by eating an obscene amount of chili and downing green tea by the litres. My dear colleague Camilla Nivaro wrote, that green tea can cure just about everything, so green tea: Consider this you exam!

I made my favourite thai chicken chili dish last night - and there's enough to feed my tonight as well. Ahh, joy!

You can make it yourself:
Heat oil in a wok and roast dried chili flakes and finely chopped fresh red chili (as hot as you need it). Then add black chili paste and thinly sliced chicken fillets. Fry for five minutes and then add tomato ketchup, fish sauce, a bit of sugar and more dried chili flakes. At the end, add thick slices of spring onion and caschew nuts. Eat with rice - on the side, to douse the chili's heat. You might want to call this dish go away mucus chicken chili...

Words of Food

2008-01-24T21:48:00.002+01:00

I always read cook books on the toilet. It seems to be the best place for getting inspired and cooking up new ideas. So which books do I bring with me at the moment?

# Silver Spoon - more than 2.000 recipes from the Italian kitchen. It covers everything - there's even a chapter on wild boar.

# Pork & Sons - the most beautiful cook book. Pig is the only animal that counts here, and you'll need a lot of time to cook yourself through these pages. Especially the patés sounds delicious.

# Domestic Goddess - an all time favourite from Nigella Lawson. She got me baking when I thought I couldn't. Thanks!

# River Cafe Cook Book - not new, but so inviting. This is the place Jamie Oliver learned to make simple, italian inspired dishes - and it shows. Try the pressed chocolate cake. I serve it with whipped cream folded with lemon curd.

And here I am! Taste central!

2008-01-24T21:29:00.000+01:00

First, this page is 100 percent inspired by Alejandra Ramos's genius blog (www.alwaysorderdessert.com). I discovered that I'm not the only one who loves food; shopping for it, cooking it, discussing it, reading about it and most importantly - eating it. How magical!

This blog is an extension of my kitchen - and of my ever expanding restaurant budget. Look forward to ups and downs of my own food experiments (and maybe some recipes thrown in) and nitty gritty detailed descriptions from dinners on the town. I promise to be honest, fun and appetizing (or not).

Welcome.