ผัดไทย

Overskriften betyder pad thai, hvis du kom i tvivl. En klassiker - både henne på Eastern Corner på Sølvtorvet og i Thailand. I sidste uge fik jeg besøg af min kære veninde Susanne, der er flyttet over til Kaptajnen i Odense. Denne gang var det med overnatning på 'prinsesseværelset', som mit gæsteværelse bliver kaldt i min omgangskreds. Og det skulle fejres.

Mine smagsløg hungrede efter thai-mad, så jeg besluttede mig for at kaste mig ud i mit livs første hjemmelavede pad thai. Jeg fandt en opskrift på mit yndlings-inspirations-site, www.waitrose.com - men som det madøre, jeg er, begyndte jeg selvfølgelig fluks at customize den. Susannes mave blev glad, og det gjorde min også - så her er min version:

Pad thai til to
3 spsk fiskesauce
3 spsk tamarindpasta
3 spsk brunt sukker (muscovado eller farin)
1-2 tsk chiliflager
3 fed hvidløg, revet på det fine rivejern
200 g tigerrejer, pillede og uden hale
2 spsk neutral olie
2 bundter forårsløg, skåret i skiver
1-2 æg, sammenpiskede
150 g bønnespirer
150 g risnudler (dem, der ligner linguini)
To store håndfulde peanuts. grofthakkede
En håndfuld thaibasilikum, revet i store stykker

Udblød nudlerne i kogende vand i 5-6 minutter. Rør fiskesauce, tamarindpasta, brunt sukker og chiliflager sammen i en skål og stil til siden. Varm olien op i en wok og steg rejer, hvidløg og halvdelen af forårsløgene et par minutter. Hæld vandet fra nudlerne og kom dem ned i wokken sammen med saucen. Vend rundt og skub nudlerne til side. Hæld æg i wokken og lad det stivne let, inden du blander det med nudlerne. Tilsæt bønnespirerne og resten af forårsløgene og rør rundt en sidste gang. Fordel blandingen i to tallerkener og pynt med peanuts og thaibasilikum. Læg eventuelt flere bønnespirer ved siden af.

Pasta med gorgonzola og valnødder

Dagen i dag har været den længste og mørkeste dag længe - og det føles, som om der er hundrede år, til dagen vender og de lyse timer igen bliver flere. Måske derfor gik mine tanker til Italien - mit elskede ferieland. Jeg har ofte sagt, at hvis jeg skulle leve af ét lands køkken resten af mit liv, skulle det være Italiens. Den simple mad, hvor en ret sjældent indeholder flere end 4-5 ingredienser, fordi det er den rene smag, der spiller hovedrollen. Når jeg er i Italien handler ferien som regel om tre ting: kirker, shopping - og MAD! Præcis som et vennepar, der for nylig var i Pisa og havde lavet en udførlig maddagbog over alle måltider på turen, lagrer jeg de fleste ferieminder i måltiderne.

Jeg kan huske Siena på et fad fuld af lammekoteletter, der på én gang var både saftige og sprøde - ledsaget af gratinerede auberginer. Jeg kan huske Rom på silkebløde ravioli med ostefyld i en glinsende smørsuace med salvie. Jeg kan huske Oldesio på en grillet ørred med salat. Jeg kan huske Sorrento på en spaghetti vongole af den røde slags. Og jeg kan huske Verona på en dekonstrueret tiramisu, der langsomt flød ud over tallerkenen og ind i mit hjerte - sammen med byen.

Når jeg savner Italien - duften af lavendlerne, solen, vinen og ikke mindst maden - går jeg i køkkenet. I dag skulle det være hurtigt og let, det er jo mandag. Resultatet var en fyldig pasta med gorgonzola-sauce, valnødder og basilikum. Det er ikke slankemad, men på den anden side en ret, du ikke spiser så meget af. Og helt rigtig en mørk, mørk mandag højt oppe mod nord.

Pasta med gorgonzola og valnødder til 1 person
125 g frisk pasta
75 g gorgonzola
0,6 dl piskefløde
To håndfulde valnøddekerne, grofthakket
En håndfuld basilikumblade, strimlet - men gem et par blade til pynt
Friskkværnet sort peber
Evt. salt

Smelt osten i fløden i en gryde over medium varme og hæld de grofthakkede valnødder i saucen (du kan også bare brække nødderne i stykker med fingrene). Kog pastaen som angivet på pakken - husk at kog det i rigeligt med saltet vand, ellers klistrer det sammen. Vend de strimlede basilikumblade i saucen og smag til med sort peber. Kom gerne rigeligt i. Tjek også, om der skal salt i - måske er osten salt nok i selv. Vend derefter pastaen i saucen og anret i en dyb tallerken. Pynt med et par basilikumblade og nogle hele valnøddekerner. Hvis det har været en meeeget hård mandag, så drik et glas pinot grigio til :-)

Take it slow roasted tomatoes

Næste gang, du står med en pakke tomater, der nærmer sig udløbsdato - og du ikke lige er i humør til tomater - så prøv at bage dem laaaaangsomt i ovnen. Det gjorde jeg i dag, hvilket pakkede min stue og mit køkken ind i en solrig duft af syditalien og knaldrøde tomater. Det er meget enkelt, og jeg er ret sikker på, at det vil imponere dine kommende gæster. Nå ja, og så smager disse tomater uendeligt meget bedre end de der pap-agtige soltørrede tomater, man kan købe, og som håbløse cafeer stadig bruger. Jeg husker eksempelvis en cæsar-salat, jeg bestilte engang. Der var soltørrede tomater i! Whyyyyyyyy?!?! I øvrigt giver jeg mine tomater et kick med chiliflager. Det behøver du ikke gøre. Men de vil også være lækre med lidt friks merian henover - et krydderi, der burde være fast bestanddel af enhver tomatret, du laver resten af dit liv. Ciao!

Take it slow roasted tomatoes
500 g cherrytomater
1-2 spsk olie
Salt
Peber
Chiliflager

Varm ovnen op til 150 grader varmluft. Vask og tør tomaterne og skær dem over på tværs. Læg dem i ildfast fad, dryp med rigelig olie, krydr med salt, peber og chili (eller merian). Stil dem i ovnen og bag dem i 2 til 2,5 timer til de er faldet helt sammen og har svedne kanter. Lad dem køle af og læg dem i et steriliseret glas og dæk dem med olie. Det holder ilten ude, så de holder læææænge.

TIP! Sådan steriliserer du glas
Vask glasset og låget i varm sæbevand og stil dem i en 160 grader varm ovn. Lad dem blive der, til de er helt tørre. Fyld tomater og olie på, mens glasset er varm, luk det og stil i køleskabet.

Vild med fredagskylling

I aftes ringede min mor og orienterede mig om, at hun, min far og min lillebror kom til middag i dag. Okay. Rart at vide. Tænkte jeg og kiggede ind i mit køleskab, hvor der for tiden er usædvanligt langt mellem beboerne. Kriterierne for fredagsmad i Abildgaardsgade 4 er enkle: det skal være nemt og også sådan lidt festligt - og absolut kompatibelt med en flaske hvidvin. Måske er derfor, jeg alt for tit ender med en Hells Kitchen Roll, rispapir med and og Beef Tataki fra Sticks & Sushi.

Men sushi er ikke en mulighed, når mine kære forældre rykker ind. Den eneste fisk, min far og lillebror spiser er paneret og stegt til ukendelighed - og min mor elsker al fisk. Tilberedt. Anyway, jeg tænkte, at det måske var tid til at eksperimentere en lille smule. Kylling er altid et hit med Høeg'ene - selv om det egentlig virker en kende kannibalistisk, nu jeg tænker over det. Men det blev nu fjerkræet, der kom i gryden. Og da jeg har haft en dyb trang til mandler (måske er det den nyankomne julestemning, der gør sig gældende), skulle det altså være en art kylling med mandler.

Jeg har tidligere lavet noget a la denne ret i ovnen - her er den blot baseret på hoisin-sauce og har derfor en mere asiatisk 'feel' - men denne gang skulle det være gryde og mere fransk-agtig. Resultatet var et hit. Jeg håber, du vil kaste dig ud i min fredagskylling. Jeg lavede den med kyllingefileter, for det er hurtigst, men hvis du har god tid, så bruge for guds skyld kylling på ben. Det smager en million gange bedre.

Vild med fredagskylling (til 5 personer)
6-7 kyllingefileter
2 courgetter (zucchinier eller squash eller hvad du nu kalder dem)
100 gram mandler
1/2 flaske chardonnay
Salt
Peber
Sukker

Skær kyllingefileterne i 3 stykker hver og courgetterne i stave, der er cirka 1,5 x 7 centimeter. Varm olie op i en stor gryde og brun kyllingestykkerne og krydr med salt og peber. Kom mandlerne ved og lad dem stege et par minutter. Hæld så vinen ved, skru ned for varmen og lad det simre i cirka 15 minutter. Tag så kyllingestykkerne og mandlerne op, skru op or varmen og reducer saucen lidt. Kom kyllingestykker og mandler tilbage i gryden sammen med courgetter og smag til med salt og peber - og sukker, hvis saucen er bitter. Det kan den blive med vinen. Lad stege videre 5-10 minutter, til courgetterne er bløde.

Jeg serverede retten med jasminris, en grøn salat og mine grønne bønner med saltmandler (inspireret af den labre restaurant MASH).

Grønne bønner med saltmandler
400 gram friske grønne bønner (du kan godt lave den med frosne, men det er ikke helt det samme)
100 gram mandler
Fint salt
Peber

Smut mandlerne og rist dem i lidt olivenolie på en hed pande. Når de er lige ved at tage farve, krydrer du generøst med salt og tager mandlerne af varmen. Stil til side.
Nip bønnerne og steg dem for høj varme krydret med peber og en smule salt - husk, der kommer saltede mandler på til sidst. Bønnerne skal have synlige sorte mærker, men stadig være grønne og have bid.
Hak saltmandlerne groft og drys dem over bønnerne - der i øvrigt også smager fænomenalt til en god bøf. Velbekomme - og god fredag.

Lady and the Mike Tramp

Lige siden Disney tegnede to hunde og en tallerkenfuld spaghetti med kødboller i tegnefilmen Lady and the Tramp, har denne pseudoitalienske klassiker haft et helt særligt og romantisk skær. Hvilket jeg egentlig ikke forstår. For det er sjældent, at jeg er romatisk og lækker, når jeg sidder der og kæmper med ustyrlig spaghetti og tomatsovs - jeg ved ikke med dig?

Men det ændrer jo ikke på det faktum, at det er både nem, nærende og totalt laber mad. Og enormt velegnet til en kold, mørk vinteraften. Jeg boede for nylig hos min bror i et par måneder, mens håndværkere havde invaderet mit hjem. I den periode udviklede jeg denne opskrift, som fint kan indgå i en sund kost med fokus på protein og fibre - hvis bare du sparer på spaghettien.

Her til aften serverede jeg mine 'Lady and the Mike Tramp-kødboller' for min veninde Anja, der dukkede op til valgaften. Vi var sultne, så der røg hurtigt en kæmpe portion ned, mens vi krydsede fingre for min far, der er spidskandidat for SF i Favrskov kommune. Hun spiste så meget, at hun bagefter sad med meget ondt i maven - men hun var glad og tilfreds.

Lady and the Mike Tramp-kødboller (til 2 meget sultne eller 3 normalt sultne maver)

Kødboller:
500 g oksekød 3-7%
1 mellemstort løg, finthakket
1-2 fed hvidløg, finthakket
2 spsk paprika
1 spsk tørret basilikum
Salt
Peber
2 spsk mel

Steg løg og hvidløg blødt og sødt for medium varme, ca. 5 minutter. Pas på det ikke brænder på - du kan eventuelt drysse en god gang salt på, det trækker væde ud, så det ikke branker. Køl det af. Bland derefter løg, kød og krydderier og rør farsen fast med mel. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt farsen er krydret nok, så steg en lille klump og smag på den. Når du er tilfreds med farsen, former du små kødboller på størrelse med en golfbold og steger dem for medium varme.

Tomatsovs:
1 mellemstort løg, finthakket
2 dåser hakkede tomater
1-2 spsk tomatpure
2 spsk balsamico
2 spsk paprika
2 spsk tørret basilikum
1-2 tsk tørrede chiliflager
Salt
Peber

Steg løget blødt i en gryde og hæld tomater, tomatpure og balsamico ved. Tilsæt krydderier og smag til. Hvis sovsen er for flydende, kan du tilsætte lidt mere tomatpure eller lade sovsen koge lidt mere ind. Den bliver kun bedre af at stå længe og simre. Balsamicoen erstatter sukker, som ellers er et must i retter med tomat, fordi det fremhæver dybden i tomaternes smag. Hvis du ikke er eddikefan, så brug 1 spsk sukker i stedet.

Læg nu kødbollerne i et ovnfast fad og dæk dem med tomatsovs. Sæt i ovnen på 150 grader og kog spaghettien imens. Nogle minutter inden spaghettien er kogt færdig, kan du gratinere kødbollerne med en kugle frisk mozzarella (125 gram) i små tern. Osten skal kun lige smelte, den må ikke blive brun.

Hvis du er på sund diæt, så hold dig til 30 gram fuldkornsspaghetti (ukogt vægt). Du kan også erstatte det med revne gulerødder eller groft brød - men så er det ikke Lady and the Mike Tramp-kødboller.  Buon appetito!

Suppe til sjælen

Når jeg trænger til et knus, laver jeg altid suppe. Det er, som om en skålfuld rygende varm og fyldig suppe luner hele vejen ned i maven og ind i hjertet. Nu er suppe jo ikke bare suppe - der findes lette, friske asiatiske supper (og hvis det er sådan en, du er på jagt efter, så prøv min kyllingesuppe med ingefær), klassiske mormor-hønsekødssuppe med kød- og melboller og rustikke rodfrugts-fætre, der minder om simpel landkost fra Sydfrankrig. Men når det er en råkold november-aften, så skal det altså være flødelegeret kartoffel- og porresuppe. I hvert fald for mig.

Min suppe er sikkert baseret på den gamle model fra Karoline køkken - det tror jeg egentlig, de fleste danske kartoffel- og porresupper er. Men jeg har aldrig brudt mig om hele porreringe i min suppe. Mine smagsløg foretrækker en fløjlsblød og glat suppe, der uden besvær transporterer varme, energi og kærlighed ud til hver celle i min krop. Indrømmet, suppen er den store stivelsesfest - især hvis du serverer den med brød - men nogle gange er det det, der skal til.

Kristines kartoffel- og porresuppe til 1 person
1-2 porrer (afhængig af størrelse)
1-2 bagekartofler (afhængig af størrelse, bagekartofler koger dejligt ud og er derfor perfekte til blendning)
0,5 liter hønsebouillon
1 dl piskefløde (kan udelades)
Salt
Peber

Skære porrerne i skiver og kartoflerne i små tern. Kog dem 15-20 minutter i bouillonen og tag gryden af varmen. Blend med en stavblender, rør piskefløden i og smag til med salt og peber - der skal altid mere salt i, end du tror. Server med godt brød ved siden af. Jeg er vild med Emmerys hvedeflutes - den lidt syrlige brødkrumme passer perfekt til den fede suppe.

TIP!
Suppen vil absolut ikke lide af en håndfuld sprødstegte baconstykker på toppen - og nogle mænd synes jo ikke, at det er mad, hvis ikke der er gris i.

En tallerkenfuld sommer i november

Efter tre dage i virusland vendte jeg i dag tilbage til de levendes land. Feberen og de ømme muskler var væk, og for lige som at være helt sikker, svedte jeg det sidste ud med to timers rengøring på trappen i mit hus. Derefter var det tid til et laaaangt varmt bad og en gåtur ved Sortedamssøen, der ligger næsten lige uden for min hoveddør.

Mens jeg gik der og kiggede på den lysegrå himmel og spottede svanerne og ænderne, der også så ud til småfryse, tænkte jeg, at det var en aften, der kaldte på en smule solskin - om ikke andet på en tallerken. Jeg har denne her vidunderlige pastaret, som smager af sommerferie og lyse nætter, og som tilmed er klar på 15 minutter. I mine øjne beviset på, at der aldrig er en undskyldning for ikke at lave god og velsmagende mad til sig selv - heller ikke på en hverdag.

Bonus med denne ret er, at den er nemt at doble op til flere. Men nogle gange er lykken bare at sætte sig alene med en stor skål pasta med kammuslinger, avokado, rucola, chili og hvidløg og en gaffel. Det er nemt at lave, nemt at spise - og nemt at elske.

Hot sommerpasta - 1 person
En pose frosne kammuslinger (jeg køber dem tit på tilbud i Irma, de tøer op på en halv time)
1 rød chili
1 fed hvidløg (hvis du er eller lige har været syg, så put to i)
1 avokado
En stor håndfuld rucola
Olienolie
15 g smør
Salt
Peber
Fuldkornsspaghetti (mængde efter hvor sulten du er)

Sæt en stor gryde vand over til pastaen. Mens du venter på, at vandet koget, finthakker du chili og hvidløg. Når vandet koger, kommer du en håndfuld salt og spaghettien i.

Varm olie op på panden. Når den er rygende varm smider du de optøede kammuslinger på og salter. De skal kun have et minuts tid. Tilsæt chili og hvidløg og kør det lidt rundt på panden. Hvidløget må ikke tage farve. Tag panden af varmen, og tilsæt smør, så det danner en art sauce med olien, chili og hvidløg. Smag til med peber. Lad det stå.

Skyl salaten og skær avokadoen i tynde skiver. Dræn pastaen for vand, når det er kogt færdig. Bland spaghettien, avokado og rucola med kammuslingerne i panden og server i en stor skål. Velbekomme - og glædelig sommer.

Kunsten at være værtinde

En af mine nyanskaffelser til min allerede proppede kogebogssamling er How to feed your friends with relish af Joanna Weinberg. Udover at bugne af appetitlige og lige til at gå til-opskrifter, er den et mindre opslagsværk i gode værtinde-tips. Alle med et begrænset budget i baghovedet. Eksempelvis er der et helt afsnit dedikeret til weekenden - uanset om den bliver tilbragt på landet, i byen eller sammen med små børn. Og selv om du er vant til at have gæster - både overnattende og til middag - så er der virkeligt mange brugbare råd.


Jeg elsker at samle familie, veninder og venner omkring mit langbord (ja, det lyder meget fancy, men er i virkeligheden sammensat af to Ikea-borde til 550 kroner stykket) - og derfor bliver mit hjem tit rammen om forskellige sammenkomster. En gang om året samler jeg 10-15 veninder til 'damemiddag', hvor der bliver serveret champagne, tre retter, vin, kaffe og drinks. Jeg elsker forberedelserne lige så meget som selve aftenen; at beslutte mig for en menu, at gå ned til grønthandleren i nabohuset og bestille frugt og grønt, udarbejde en arbejdsplan for  dagen, borddækningen og især at stille snacks frem og åbne champagnen lige inden gæsterne ankommer.

For mange er det et nødvendigt onde at forberede en middag - og mange stresser helt ud i køkkenet på selve dagen og aftenen. Ofte fordi, de fleste har tendens til at tænke 'nu kommer der gæster, så nu skal den bare have hele armen med menuen' - og derfor vælger nogle retter, de aldrig har lavet før. Så er det da klart, det går galt. Jeg kan også godt stresse, hvis jeg står med en ny opskrift, der ikke arter sig, som jeg forestillede mig, eller ikke ser ud som på billedet i kogebogen. Derfor holder jeg mig til at eksperimentere med nye opskrifter, når jeg er alene hjemme - eller har besøg af venner og veninder, jeg ved siger sandheden.

Så næste gang du får gæster, så styr udenom premiere-retter og hold dig til succesrige kendinge. På den måde frigiver du en masse energi, du kan bruge på at smooche med dine gæster. Og det er jo i virkeligheden det, sådan en aften handler om.

Forberedelse er et andet vigtigt ord i middagsselskabs-sammenhæng. Det siger næsten sig selv, at sidste øjebliks-sager kan få dig til at svede seriøst, når du har 12 sultne gæster, som du gerne vil nå at skåle og tale med. Langtidsstegte godter og no nonsense-desserter, der kræver et minimum af anretning, plejer at være løsningen for mig. Det giver lidt mere plads til at gøre noget ud af forretten.

Til min seneste damemiddag var menuen:
Salat med bøffelmozzarella, parmaskinke og friske figner
Vitello tonnato
Stegt kylling med hvidløgskartofler og tomatgratinerede auberginer
Tiramisu

Og før det:
Kammuslinger med hjemmelavet ingefær/lime-smør og mango/chili-salsa
Langtidsstegt gris i balsamico, rosmarin og rødløg med rodfrugtmos og grøn salat med mandler
Chokolademousse

Det sidste, der er vigtigt for at få en fænomenal aften: Glem de fine fornemmelser. Forstået på den måde, at en værtinde, der bruger aftenen med en klud i hånden og har al sin opmærksomhed rettet mod risikoen for smadrede glas eller pletter på gulvet, ikke er meget af en værtinde. Hvis der er noget arve-krystal eller et dyyyyrt kashmirtæppe, du er øm over, så fjern det, inden gæsterne vælter ind. Så kan du selv - og dermed også dine gæster - nyde aftenen maksimalt.

Min langtidsstegte gris til 10:

2 kilo nakkekam (sørg for at den har seriøs fedtmarmorering, jeg regner 200 gram per gæst)
5 store rødløg skåret i tynde skiver
10 kviste rosmarin, nålene finthakkede
4 fed finthakkede hvidløg
2-3 dl balsamico
4-5 dl rødvin
Olivenolie

Vend nakkekammen i mel på alle sider. Varm olien op i en stor gryde og brun kødet på alle sider. Tag kammen op og læg til side.

Skru ned for varmen og steg løgene for lav-medium varme i 15 minutter indtil de karamelliserer. Tilsæt rosmarin og hvidløg og steg videre i et par minutter.

Skru op for varmen og hæld balsamico og rødvin i gryden og lad det reducere et par minutter.

Læg nu kødet ned i gryden, skru næsten helt ned for varmen, læg låg på og lad dem stege i 3 timer.

Kig til kammen jævnligt og vend den eller øs noget af væsken op over, så den ikke tørrer ud på toppen.

Når kødet er så mørt, at det næsten fader fra hinanden, tager du det op og lader det hvile tildækket.

Si væsken, hæld den tilbage i gryden og skru op for varmen. Lad den koge ind 10 minutter, så du har en sauce, der er blank og lidt tykkere i konsistensen. Hæld glacen over kødet og server.

Nyt navn, samme råvarer

Velkommen til Kristines komfur, den danske titel på min blog, der tidligere hed Taste Central - hvilket intet har at gøre med en støvet, hengemt 'taste-central' fra halvfjerdserne, men derimod var en homage til Sarah Jessica Parkers birolle i filmen Ekskonernes klub. I en scene, hvor hun er til frokost hos societydamernes queen bee, fortæller hun om sine ambitioner om at blive en del af den stilfulde New Yorker-overklasse. 'And here I am, at taste central', som hun siger.

Min blog er blevet genfødt på dansk for - forhåbentlig - at kunne passe ind på ALT for damernes website. I forvejen laver nogle af landets bedste kokke mad i det gamle, hæderkronede ugeblad, og hvis jeg, en hjemmerørt kogekone fra Kartoffelrækkerne, kunne passe ind i det selskab, vil jeg være lykkelig.

Bloggen har altid handlet om mad. Du får små historier, tips til fantastiske kogebøger, opkrifter på mine favoritter (og eksperimenter) samt autodidakte billeder fra restaurantbesøg og resultater fra mit Gorenje-komfur. Jeg vil elske at høre fra dig - både med sjove kommentarer og måske dine egne tips fra dit køkken.

Velkommen - og god appetit!

The Big Language Debate

I've decided upon switching my blog language to Danish. Our web editor at ALT for damerne magazine has asked if I'm interesed in publishing Taste Central on www.altfordamerne.dk - and I actually like the idea. It would be wonderful to spread my word about positive eating and the joy of cookbooks to all our lovely readers. I'm not yet sure of the exact location of my blog, but I'll keep you posted. Who knew? Me, a bonafide food blogger with an audience...

More agony for my cookbook shelf

Damn you, Amazon. You always know when I feel the need for new additions to my already bursting collection of cookbooks. I know it's all auto generated from a no-reply email, but it works. And so I did as ordered... and ordered.

First up a book which has been in my shopping bag for quite a while. I fell for it because of the customer reviews which seemed proof that people actually cook from this book. If you think about it, how many of the recipes from a cookbook do you actually cook? Probably not a whole lot. Which is weird, because this is what your cookbooks are here for. But with the Ottolenghi cookbook things seem to be different. And flipping through the glossy 288 pages I can see why. This is real food. This is food with flavour, ideas and simple ingredients. Admitted, it's not four-ingredient-food, but it's not go-to-fifteen-specality-stores-and-f***-up-your-visa-card either.

There a three chapters; Vegetables, pulses and grains, Meat and fish and Baking and patisserie. Especially the first part is filled with delicious looking dishes. I've already decided on a few things I have to try:
# French bean and mangetout with hazelnut and orange
# Cauliflower and cumin fritters with lime yoghurt
# Peaches and speck with orange blossom

When you hit the sweet department of the book - get ready to drool. These have already tickled my teastebuds:
# Pistachio shortbreads
# Caramel and macadamia cheesecake
# Cinnamon and hazelnut meringue
+ there's even recipes for you to master the classic Ladurée macaroons. Hmm... maybe I should invite some of the ladies for afternoon tea soon?

Chicken soup for a sore throat - or heart

So, it seems like I can't get out of bed this time. From my being ill, that is. An ordinary flu has developed into a throat virus, which has robbed me of my voice completely. It's a weird experience for someone who talks as much as I do. My brother - who I'm living with at the moment, due to bathroom renovation at my house - seems to, as Depeche Mode says, enjoy the silence. And my mother describes my laugh as sounding like a small dog. And my dad isn't too keen on speaking with me on the phone, since he thinks I sound like my grandmother did in the days before she died. So as you can imagine, I feel a bit lonely in all my muteness.

Somewhere between reading my new shipment of cook books from Amazon - I'll tell you about them later - and watching Rachael Ray and Oprah I decided to make a chicken soup for dinner. Not a classic Danish one with meatballs and flour dumplings like my maternal grandmother used to serve up when I was little, but a Kristine chicken soup. Something for my throat as well as my heart. Something to fill my body with warmth much needed in these crappy November days where the sun doesn't seem to come out at all and where the heavens open up and release rain and nearly snow upon us.

On my favourite food website, www.waitrose.com, I found a recipe for gingered chicken soup, but since it seems a bit too much like a broth, I decided to beef it up a bit. Here's my result:

Kind to your throat chicken soup
For the chicken:
4 chicken upper thighs
Whole peppercorns
1 small onion
1 small carrot
5 cm peeled ginger
Salt

For the soup:
250 grams of brow button mushrooms
8 spring onions
100 grams of bean sprouts
8 cm peeled ginger
1 lime
Freshly ground black pepper
Salt
Chicken or vegetable stock

Cut the onion in halve, the carrot into three pieces and the ginger into 4-5 big chunks and place them in a pot with the chicken, peppercorns and salt. Fill up with water until it comes about 2 cm's above the chicken. Bring to the boil and simmer for 45 minutes.

Meanwhile rinse the vegetables, finely slice the mushrooms and spring onions and put aside. Finely grate the ginger and pound together with a little rock salt in a pestle and mortar.

When the chicken is cooked drain the pieces and leave to cool a bit. Drain the liquid and skim as much of the surface fat as possible. Pick the meat from the chicken bones and rip or cut it into to bitesize pieces.

Heat a little oil in your favourite soup pot and shortly fry the mushrooms. Add the cooking liquid, but be sure to stop pouring before you reach the grubby stuff on the bottom. Pour another half or whole litre water and some chicken or vegetable stock. Bring to a simmer and add the chicken pieces and the ginger.

Now roll the lime fruit so you release the juices inside - if you don't do this, buying limes a pretty much a waste of money and effort. Press the juices into the soup and taste with pepper and salt. When you're satisfied wih flavour, add the spring onion and the bean sprouts and serve up. If you're feeling particularly hungry, or is serving the soup for a man with a healthy appetite, you could add some noodles or serve with crusty bread. And if you're serving it for a Mexican, throw in a little chilli.