Italienske hummerhaler

Først på aftenen kom jeg hjem fra en kort pinseferie hos mine forældre i Jylland, så aftensmaden skulle være en kvik sag. I sidste uge havde Irma frosne hummerhaler på tilbud, så jeg besluttede mig for at give dem en italiensk makeover - sammen med noget spaghetti. Enkelt, hurtigt og ret dejligt.

Til 1 person:


150 g optøede hummerhaler
1 fed hvidløg
1/2 rød chili
En håndfuld basilikum, grofthakket
1-2 spsk olivenolie
Spaghetti - mængde alt efter hvor sulten, du er

Kog spaghettien efter pakkens anvisning. Samtidig hakker du hvidløget fint og skærer chilien i ringe og lader det simre for svag varme i olivenolien. Tilsæt eventuelt lidt salt og hold øje med, at hvidløget ikke branker. Kom hummerhalerne op i olien og lad det stå på eftervarmen. På den måde bliver hummerhalerne smeltende og lækre. Vend spaghettien rundt i hummerhalerne og kom basilikum ved.

___________________
Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Spaghetti carbonara med chorizo og broccoli

 
Dette må være den hurtigste form for aftensmad, men som alligevel formår at overraske en smule. Jeg har længe haft lyst til at lave noget med chorizo - den stærke spanske paprikapølse. Min ide gik i retningen af en klassisk carbonara, der jo normalt laves med bacon, æg og fløde. Jeg havde en ide om, at den krydrede pølse, stegt sprød på panden, ville have den samme effekt som bacon - bare med mere bid i.
Når du steger chorizoen, løber der en del smuk, rød olie fra. Jeg smed en ordentlig bunke fintsnittet broccoli i panden, så det kunne opsuge den velsmagende olie og give lidt frisk kontrast til pølsen.
Jeg droppede fløden i carbonara-æggeblandingen - jeg kan bedst lide, at ægget bare lige dækker pastaen med sin cremethed. Jeg behøver ikke, at det bliver en tung flødesauce-lignende konsistens.

Spaghetti carbonara med chorizo og broccoli til 1 person:

1 mellemstor chorizopølse, skåret i små stykker på cirka 1 x 1 cm
250 g broccoli, fintsnittet
1 æg
Salt
Peber
100 g fuldkornsspaghetti

Sæt en gryde med vand over. Mens vandet kommer i kog, snitter du broccolien og skærer chorizoen ud. Kom chorizoen op i pande med 1 skefuld olivenolie og lad det stege sprødt. Kom broccoli ved og lad det stege med for eftervarmen. Broccolien skal være relativt blød, men ikke helt udsmattet. Smag til med en smule peber og salt.
Pisk ægget sammen i et glas med lidt salt og peber. Når spaghettien er kogt færdig, blander du den med chorizo-blandingen og hælder ægget ved. Rør hurtigt rundt til ægget dækker pastaen som et tyndt, blankt lag. Server med parmesanost på toppen.
___________________
Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Forår på herregårdskoteletten

Jeg har det med at glemme, hvor godt svinekød kan smage. I hvert fald når der er tale om kød fra en gris, der har haft et godt liv. Måske er det fordi, rigtigt mange (og især kvinder) rækker bevidstløst ud efter kyllingen, når vi står vi over supermarkedets køledisk.
Men som sagt kan der vente en stor smagsoplevelse ved at vende trynen den anden vej. Eksempelvis er herregårdskoteletten en fantastisk størrelse. Kød på ben smager jo generelt hundrede gange bedre end kød uden ben, og hvis du så vælger en glad gris, så er du godt på vej til en dejlig middag.

I går skulle jeg lave middag til min kære lillebror, og nok på grund af det ekstremt klare og strålende forårsvejr med høj sol, blå himmel og blomstrende krokusser i Kongens Have besluttede jeg mig for noget, der smagte af årstiden. Gris er glad for citron og timian, tænkte jeg, og komponerede en nem marinade til herregårdskoteletterne. Lad dem marinere et par timer i køleskabet, men tag koteletterne ud en halv times tid inden de skal steges - ellers er de for kolde til den relativt korte stegetid.

Herregårdskoteletter med forår på til 2:

2 herregårdskoteletter (på ben)

Til marinaden:
Saften af 1-2 citroner
2 spsk ahornsirup
En lille håndfuld frisk timian, grofthakket
Salt
Friskkværnet peber

Til stegningen:
1,5 dl hvidvin
25 g koldt smør
Evt. lidt ekstra fisk timian, finthakket

Rør marinaden sammen med en gaffel, og læg koteletterne i en lille skål, hvor de lige kan ligge i. Hæld marinaden over koteletterne, dæk med film og stil dem i køleskabet i et par timer. Gem marinaden, til når koteletterne skal steges.
Varm olivenolie op i en sauterpande, brun koteletterne hurtigt på begge sider og hæld hvidvinen samt marinaden ved. Skru ned for varmen og læg låg på. Steg koteletterne fem minutter på hver side. Tag derefter koteletterne op, skru op for varmen og reducer væsken lidt. Tag sauterpanden af varmen og pisk nu det kolde smør i - det er det, der meget fancy hedder at montere en sauce. Smag saucen til med salt, peber og eventuelt lidt mere timian. Læg koteletterne tilbage i saucen og server med frisk pasta og spinatsalat med tynde skiver af conferencepære og parmesanost.

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Pasta med svampe, trøffelcreme og pinjekerner

Der er nogle ting, der er essensen af Italien: basilikum, parmesanost, trøfler, pinjekerner, alt for åbne skjorter - og pasta. Denne ret har det meste - på nær skjorterne... Den blev til, fordi Irma har tilbud på tre pakker Fini-pasta (ganske skønne friske ravioli). Jeg havde købt en variant med fontina-ost og tartufo (trøffel) - hvilket i mit univers kalder på svampe, fløde og frisk basilikum. Men sådan en gryde kan hurtigt blive for blød og kvalm, så jeg tilføjede nogle sprødristede pinjekerner for crunch og trøffelcreme for en laber, jordagtig dybde i smagen.

Genial til hverdag, fordi det tager 15 minutter at frembringe - men smager som ren luksus. Drik gerne et glas kold hvidvin til og lad en sej dag falde på plads indeni.

Pasta med svampe, trøffelsauce og pinjekerner til 2:

250 g ravioli
250 g blandede svampe
70 g pinjekerner
1-2 håndfulde basilikumblade, fintsnittede
1/4 l piskefløde
1 spsk trøffelcreme (jeg køber min her)
Friskkværnet sort peber
Salt
Basilikumblade til pynt
Parmesanost

Rist pinjekernerne på en pande og stil dem til side. Skær og riv svampene i passende stykker og steg dem gyldne i olivenolie for høj varme. Hæld fløden over, kom trøffelcremen i og lad saucen koge lidt ind. Smag til med salt og peber og kom den fintsnittede basilikum i.
Kog pastaen efter pakkens anvisninger og kom raviolierne over i saucen på panden. Vend rundt, kom pinjekerner i og anret på to tallerkener og pynt med basilikumblade. Riv en masse parmesanost henover og server med det samme.

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Hvad køkkenskabet gemte

Da jeg kæmpede mig hjem igennem snemasserne i Kongens Have tænkte jeg kun på én ting: at komme hjem i varmen og få mig en tallerken komfortabel aftensmad. Tanken om at hente noget thaimad strejfede mig, men som en, der lige har bestilt nyt køkken for en mindre formue, bør jeg tilegne mig en mere sparsommelig tilgang til hverdagsmenuerne.

Jeg besluttede mig derfor for en udfordring: Jeg skulle kunne lave en lækker aftensmad udelukkende af ting, der allerede stod i mine køkkenskabe. Det var både sjovt og helt sikkert også sundt. I virkeligheden vil det være en klog øvelse at gøre en gang om ugen. Det sparer dig for nogle penge, du så kan bruge på noget ekstragodt kød i weekenden eller en laber restaurantmiddag - og så får du ryddet lidt ud i skabene.


Jeg rodede lidt rundt, fandt både syltede peberfrugter og soltørrede oliven hjembragt fra Barcelona, en rulle butterdej, et glas med peberfrugt/valnøddepesto, et glas bønnepasta hjembragt fra Thailand (og desværre udløbet i december) samt et par glas med henholdsvis marinerede svampe og auberginerfileter. Det blev det sidste, der vandt retten til en tur på panden - et glas krydrede auberginer med hvidløg, chili og masser af smag. Glasset er fra en serie, der hedder Cucina, og som du vist finder hos Rema 1000. De blev sendt til os på ALT for damerne, og jeg lovede redaktionen at trylle med dem.

Resultatet blev fuldkornspasta med aubergine/chili-sauce - og det var fyldigt, krydret, varmt, tilfredsstillende og helt perfekt på en snestormsonsdag. Og det bedste ved det hele? Fra jeg skar hvidløg til retten stod på bordet gik der kun 15 minutter. Jeg sværger!

Fuldkornspasta med aubergine/chilisauce til 1:

125 g fuldkornsspaghetti
1 glas auberginefileter
1/2 løg, finthakket
1 fed hvidløg, finthakket
1 tsk chiliflager
2 tsk ansjospasta
1/2 dåse hakkede tomater (måske lidt mere, hvis saucen er ved at koge tør)
1 spsk tomatpure
1-2 spsk balsamico
2 tsk sukker
Salt
Peber

Steg løg, hvidløg og chiliflager bløde for medium varme - pas endelig på at hvidløget ikke branker. Kom herefter de afdryppede auberginefileter på på panden og steg dem med et par minutter. Kom nu ansjospasta, hakkede tomater og tomatpure på panden og lad det stege i fem minutter. Kom balsamico i og sukker i og lad det stege yderligere fem minutter, til saucen bliver tyk og lidt mørkere. Hvis den er ved koge tør, kan du komme lidt ekstra hakkede tomater i, men husk at saucen ikke skal være tyndflydende. Smag til med salt, peber og måske lidt ekstra balsamico og sukker. Smagen skal være fyldig, krydret, syrlig og sød - og have et mærkbart chilikick. Server med masser af fintrevet parmesanost.

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Mandagspasta med nøddecitronpesto

Der stod 05.06 på mit ur, da jeg vågnede i morges. Og efter en unaturligt opslidende første arbejdsdag efter juleferien, var jeg komplet opbrugt, da jeg trådte ind ad døren lidt over fem i eftermiddags - og i øvrigt også lige så sulten som et hittebarn i en Charles Dickens-roman. Så min middag skulle selvsagt være både lynhurtig og nærende.

Denne nemme ret fandt jeg på mellem hylderne i Netto - og den tog helt ærligt ikke længere end ti minutter at frembringe. I mindre portioner vil den i øvrigt også kunne fungere smukt som forret.

Tagliatelle med nøddecitronpesto til 2:

250 g frisk pasta
2,5 dl valnøddekerner
Skrællen af 1 citron, revet eller finthakket
Et stort bundt basilikum, fintskåret
1-2 håndfuld reven parmasanost
Olivenolie
Salt
Peber

Hak valnøddekernerne, så størstedelen er finthakket men med nogle få, lidt større stykker imellem. Bland dem med citronskallen og basilikummen. Rør olivenolie i til blandingen løsner sig en smule, men husk at den ikke skal være flydende. Bland osten i og smag til med lidt salt og peber. Kog pastaen og dræn den - men gem en smule af kogevandet. Det skal du nemlig bruge til at løsne pestoen lidt mere, så den nemt kan smyge sig omkring den silkebløde pasta. Pynt med lidt basilikumblade og et par kværn sort peber. Og spis.

Pasta salsiccia

Egentlig skulle jeg have spist hos min veninde Camilla i aften, men sæsonens virusfest vandt over hende, så nu ligger hun i sengen. I stedet fandt jeg endnu engang mig selv stående i Irma, søgende efter en eller anden form for inspiration. Mine øjne faldt på Æble/timian-pølserne fra Crown of Cooking, som jeg svagt kunne huske tidligere på året scorede topkarakter i en test i forbrugermagasinet TÆNK. De kunne bruges!

I Italien er det helt normalt at bruge farsen fra pølser - det er en nem måde at få smagfulde kødboller eller -fars på, uden selv at skulle rode med krydderier og andre gode sager. Altså perfekt på en travl hverdagsaften. Derfor tænkte jeg, at selv om disse pølser med indholdet af æbler og timian giver klare billeder af et dansk efterår, ville de fint kunne fungere som 'salsiccia', som svinekødspølser hedder på italiensk. Og det kunne de. Den krydrede fars med en fin frugtsødme spiller perfekt sammen med en syrlig-sød tomatsauce og fløjlsblød pasta - og fra jeg skar løg til maden stod dampende og delikat på bordet, gik der 20 minutter.

Pasta salsiccia til 1 person
2 Æble/timian-pølser (eller en anden god, kødfyldt pølse)
Et halvt løg, finthakket
1 fed hvidløg, finthakket
1 dåse hakkede tomater, gerne økologiske
1 tsk tørret merian
1/4 dl balsamico
Evt. 2 tsk tomatpuré
En håndfuld basilikumblade, groftrevne
Peber
Salt

Sådan gør du:
Pres kødet ud af pølseskindet, du skal have cirka 10 små kugler ud af hver pølse - bare lad dem være skæve i formen, det giver det rigtige, rustikke look. Brun dem på panden i olivenolie.
Kom derefter løget på panden og lad det få en smule farve. Krydr med friskkværnet peber og en lille smule salt og hæld derefter tomaterne og hvidløg ved. Krydr med merian og hæld balsamicoen ved. Lad det simre i 15 minutter, til saucen er kogt ind.
Smag på saucen - den skal smage fyldigt, krydret, sødt og syrligt på samme tid. Juster eventuelt med mere balsamico, merian, peber eller salt. Hvis saucen stadig er lidt tynd i det, kan du 'jævne' med lidt tomatpuré. Kom til sidst basilikumbladene i.
Vend friskkogt pasta i saucen på pande og tip over i fin tallerken. Slut af med en stor håndfuld fintrevet parmasanost og et par basilikumblade - og und dig selv et godt glas rødvin.

Pasta med gorgonzola og valnødder

Dagen i dag har været den længste og mørkeste dag længe - og det føles, som om der er hundrede år, til dagen vender og de lyse timer igen bliver flere. Måske derfor gik mine tanker til Italien - mit elskede ferieland. Jeg har ofte sagt, at hvis jeg skulle leve af ét lands køkken resten af mit liv, skulle det være Italiens. Den simple mad, hvor en ret sjældent indeholder flere end 4-5 ingredienser, fordi det er den rene smag, der spiller hovedrollen. Når jeg er i Italien handler ferien som regel om tre ting: kirker, shopping - og MAD! Præcis som et vennepar, der for nylig var i Pisa og havde lavet en udførlig maddagbog over alle måltider på turen, lagrer jeg de fleste ferieminder i måltiderne.

Jeg kan huske Siena på et fad fuld af lammekoteletter, der på én gang var både saftige og sprøde - ledsaget af gratinerede auberginer. Jeg kan huske Rom på silkebløde ravioli med ostefyld i en glinsende smørsuace med salvie. Jeg kan huske Oldesio på en grillet ørred med salat. Jeg kan huske Sorrento på en spaghetti vongole af den røde slags. Og jeg kan huske Verona på en dekonstrueret tiramisu, der langsomt flød ud over tallerkenen og ind i mit hjerte - sammen med byen.

Når jeg savner Italien - duften af lavendlerne, solen, vinen og ikke mindst maden - går jeg i køkkenet. I dag skulle det være hurtigt og let, det er jo mandag. Resultatet var en fyldig pasta med gorgonzola-sauce, valnødder og basilikum. Det er ikke slankemad, men på den anden side en ret, du ikke spiser så meget af. Og helt rigtig en mørk, mørk mandag højt oppe mod nord.

Pasta med gorgonzola og valnødder til 1 person
125 g frisk pasta
75 g gorgonzola
0,6 dl piskefløde
To håndfulde valnøddekerne, grofthakket
En håndfuld basilikumblade, strimlet - men gem et par blade til pynt
Friskkværnet sort peber
Evt. salt

Smelt osten i fløden i en gryde over medium varme og hæld de grofthakkede valnødder i saucen (du kan også bare brække nødderne i stykker med fingrene). Kog pastaen som angivet på pakken - husk at kog det i rigeligt med saltet vand, ellers klistrer det sammen. Vend de strimlede basilikumblade i saucen og smag til med sort peber. Kom gerne rigeligt i. Tjek også, om der skal salt i - måske er osten salt nok i selv. Vend derefter pastaen i saucen og anret i en dyb tallerken. Pynt med et par basilikumblade og nogle hele valnøddekerner. Hvis det har været en meeeget hård mandag, så drik et glas pinot grigio til :-)

Lady and the Mike Tramp

Lige siden Disney tegnede to hunde og en tallerkenfuld spaghetti med kødboller i tegnefilmen Lady and the Tramp, har denne pseudoitalienske klassiker haft et helt særligt og romantisk skær. Hvilket jeg egentlig ikke forstår. For det er sjældent, at jeg er romatisk og lækker, når jeg sidder der og kæmper med ustyrlig spaghetti og tomatsovs - jeg ved ikke med dig?

Men det ændrer jo ikke på det faktum, at det er både nem, nærende og totalt laber mad. Og enormt velegnet til en kold, mørk vinteraften. Jeg boede for nylig hos min bror i et par måneder, mens håndværkere havde invaderet mit hjem. I den periode udviklede jeg denne opskrift, som fint kan indgå i en sund kost med fokus på protein og fibre - hvis bare du sparer på spaghettien.

Her til aften serverede jeg mine 'Lady and the Mike Tramp-kødboller' for min veninde Anja, der dukkede op til valgaften. Vi var sultne, så der røg hurtigt en kæmpe portion ned, mens vi krydsede fingre for min far, der er spidskandidat for SF i Favrskov kommune. Hun spiste så meget, at hun bagefter sad med meget ondt i maven - men hun var glad og tilfreds.

Lady and the Mike Tramp-kødboller (til 2 meget sultne eller 3 normalt sultne maver)

Kødboller:
500 g oksekød 3-7%
1 mellemstort løg, finthakket
1-2 fed hvidløg, finthakket
2 spsk paprika
1 spsk tørret basilikum
Salt
Peber
2 spsk mel

Steg løg og hvidløg blødt og sødt for medium varme, ca. 5 minutter. Pas på det ikke brænder på - du kan eventuelt drysse en god gang salt på, det trækker væde ud, så det ikke branker. Køl det af. Bland derefter løg, kød og krydderier og rør farsen fast med mel. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt farsen er krydret nok, så steg en lille klump og smag på den. Når du er tilfreds med farsen, former du små kødboller på størrelse med en golfbold og steger dem for medium varme.

Tomatsovs:
1 mellemstort løg, finthakket
2 dåser hakkede tomater
1-2 spsk tomatpure
2 spsk balsamico
2 spsk paprika
2 spsk tørret basilikum
1-2 tsk tørrede chiliflager
Salt
Peber

Steg løget blødt i en gryde og hæld tomater, tomatpure og balsamico ved. Tilsæt krydderier og smag til. Hvis sovsen er for flydende, kan du tilsætte lidt mere tomatpure eller lade sovsen koge lidt mere ind. Den bliver kun bedre af at stå længe og simre. Balsamicoen erstatter sukker, som ellers er et must i retter med tomat, fordi det fremhæver dybden i tomaternes smag. Hvis du ikke er eddikefan, så brug 1 spsk sukker i stedet.

Læg nu kødbollerne i et ovnfast fad og dæk dem med tomatsovs. Sæt i ovnen på 150 grader og kog spaghettien imens. Nogle minutter inden spaghettien er kogt færdig, kan du gratinere kødbollerne med en kugle frisk mozzarella (125 gram) i små tern. Osten skal kun lige smelte, den må ikke blive brun.

Hvis du er på sund diæt, så hold dig til 30 gram fuldkornsspaghetti (ukogt vægt). Du kan også erstatte det med revne gulerødder eller groft brød - men så er det ikke Lady and the Mike Tramp-kødboller.  Buon appetito!

En tallerkenfuld sommer i november

Efter tre dage i virusland vendte jeg i dag tilbage til de levendes land. Feberen og de ømme muskler var væk, og for lige som at være helt sikker, svedte jeg det sidste ud med to timers rengøring på trappen i mit hus. Derefter var det tid til et laaaangt varmt bad og en gåtur ved Sortedamssøen, der ligger næsten lige uden for min hoveddør.

Mens jeg gik der og kiggede på den lysegrå himmel og spottede svanerne og ænderne, der også så ud til småfryse, tænkte jeg, at det var en aften, der kaldte på en smule solskin - om ikke andet på en tallerken. Jeg har denne her vidunderlige pastaret, som smager af sommerferie og lyse nætter, og som tilmed er klar på 15 minutter. I mine øjne beviset på, at der aldrig er en undskyldning for ikke at lave god og velsmagende mad til sig selv - heller ikke på en hverdag.

Bonus med denne ret er, at den er nemt at doble op til flere. Men nogle gange er lykken bare at sætte sig alene med en stor skål pasta med kammuslinger, avokado, rucola, chili og hvidløg og en gaffel. Det er nemt at lave, nemt at spise - og nemt at elske.

Hot sommerpasta - 1 person
En pose frosne kammuslinger (jeg køber dem tit på tilbud i Irma, de tøer op på en halv time)
1 rød chili
1 fed hvidløg (hvis du er eller lige har været syg, så put to i)
1 avokado
En stor håndfuld rucola
Olienolie
15 g smør
Salt
Peber
Fuldkornsspaghetti (mængde efter hvor sulten du er)

Sæt en stor gryde vand over til pastaen. Mens du venter på, at vandet koget, finthakker du chili og hvidløg. Når vandet koger, kommer du en håndfuld salt og spaghettien i.

Varm olie op på panden. Når den er rygende varm smider du de optøede kammuslinger på og salter. De skal kun have et minuts tid. Tilsæt chili og hvidløg og kør det lidt rundt på panden. Hvidløget må ikke tage farve. Tag panden af varmen, og tilsæt smør, så det danner en art sauce med olien, chili og hvidløg. Smag til med peber. Lad det stå.

Skyl salaten og skær avokadoen i tynde skiver. Dræn pastaen for vand, når det er kogt færdig. Bland spaghettien, avokado og rucola med kammuslingerne i panden og server i en stor skål. Velbekomme - og glædelig sommer.