Viser opslag med etiketten sundt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sundt. Vis alle opslag

onsdag den 1. juni 2011

Dansk sommerbøf med spidskålssalat


Intet skriger sommer højere end rygeost fra fynske Løgismose, sprødt spidskål og skarpe radiser - så det var det, der kom på min tallerken her til aften. I samarbejde med en saftig entrecôte.

Flere jeg kender har det svært med spidskål. Det er, som om det bliver sat i bås med al den kedelige kålmad, folk kan komme i tanke om. Men jeg synes, spidskål er den fineste i kålklassen. Skåret helt tyndt og marineret kort i olivenolie synes jeg, det bliver en magisk sprød salat med tusind gange mere smag end almindelig salat. Og med en god bøf og den friske rygeost - så behøver du i sandhed ikke mere. Selv om du ikke skal høre et ondt ord fra mig, hvis du supplerer med en flok nye danske kartofler.

Det skal du bruge til 1:

1/4 eller 1/2 spidskål - alt efter størrelse, tyndt snittet
5 radiser, skåret i tynde skiver
1 håndfuld hasselnødder, grofthakkede
1 spsk olivenolie
Lidt risvineddike
Lidt salt og peber
1 god bøf
1 spsk rygeost

Vend spidskål og radiser sammen med olie, eddike, salt og peber. Drys med hasselnødder og lad salaten stå og trække, mens du steger bøffen. Server bøffen med en god skefuld rygeost på toppen - dryp gerne med en smule olivenolie og peber. Anret salaten ved siden af og smag på sommeren!

___________________
Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

mandag den 18. januar 2010

Rispapirruller med teriyakimarineret kylling og grønt



Der er ikke så meget at sige om disse fætre. Inspireret af de meget labre, men hundedyre rispapirruller på Sticks & sushi. En delikat blanding af karamelliserede kyllingestykker, cremet avocado, sprøde grøntsager og frisk mynte. En af de få ting i denne verden, der er både sund og tilfredsstillende på den gode måde.

Rispapirruller med teriyakimarineret kylling og grønt til 1:

8 stykker kyllingeinderfilet
3-4 spsk teriyakimarinade (brug eventuelt denne opskrift)
2-3 tsk sorte sesamfrø (og rist dem på en tør pande inden, det maksimerer smagen)

4 ark rispapir
1 lille hjertesalat-hoved
12-16 tynde agurkestave
1 forårsløg, skåret i tynde strimler
1/2 avocado, skåret i tynde skiver
1 håndfuld mynteblade

Vend kyllingestykkerne i marinaden og hæld hele molevitten over på en varm pande. Lad dem stege for medium-lav varme og pas endelig på, at de ikke bliver tørre. Drys med sesamgrø og lad kyllingestykkerne køle af.

Udblød rispapiret i varmt vand (et ad gangen, så er det hele nemmere at styre). Fordel salatblade, avocado, agurk, mynteblade og 2 kyllingestykker på hvert ark og rul det sammen. Sørg for at rulle så stramt du kan, uden at rispapiret revner. Skær hver rulle i 3-4 stykker og drys eventuelt med lidt ekstra sesamfrø.

Jeg serverer dem med en dyppesauce af 1/2 dl lys soyasauce med saften af en lime i - den friske smag passer godt til de sødlige kyllingestykker og det sprøde grønne.

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Nederst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad også gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig, efterladt tvivl eller blot inviterer til et par ord - jeg vil elske at høre fra dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com.

tirsdag den 5. januar 2010

Asian Sensation



I et eller andet anfald af 'gad vide, hvad jeg kan lave med det', købte jeg i går en pakke hakket kyllingekød. For selv om fars i alle afskygninger altid minder mig om min barndom i et 70'er-parcelhuskvarter lidt uden for Århus, så kan det ikke være helt umuligt at frembringe noget labert af de stakkels dyr.

Fordi jeg her efter nytår er blevet relativt asiatisk i min kulinariske inspiration - som du jo tydeligt kan se her på Komfuret - så lå det mig nært at kreere en japansk kyllingekødbolle, måske lidt a la dem, man får som yakitoristicks på sushirestauranter. Mange opskrifter kalder på brødkrummer, æg og mel for at få farsen til at hænge sammen, men min erfaring er, at det gør kyllingefars meget sejt. Derfor laver jeg dem uden. Det gør farsen en he del mere 'fiddly' at arbejde med og forme, men helt ærligt - så er det jo det endelige resultat, der tæller.

Tilbehøret lå lige for: En kold risnudelsalat med grøntsager, krydderurter og en soyabaseret dressing. Alt i alt var jeg meget tilfreds med det sunde måltid - lige indtil jeg talte med den søde mand, der havde fået bøf stroganoff og pomfritter til aftensmad. Så tænkte jeg alligevel 'mmm... fritter'. Nå, det bliver en anden god gang. Nu: Asian Sensation!

Teriyaki-kyllingekødboller til 2:

450 g hakket kyllingekød
6 tsk sesamfrø
1 tsk fiskesauce
4 tsk teriyakimarinade (se eventuelt opskrift her)
1/2 dl teriyakimarinade (til servering)

Bland forsigtigt farsen med en gaffel og form derefter boller, der matcher bordtennisbolde i størrelse. Kog dem forsigtigt i vand i 7 minutter - pas endelig på, at vandet ikke bulderkoger. Sæt kødbollerne på bambusspyd og grill dem på en grillpande, til de har fået tydelige mærker. Varm nu 1/2 dl teriyakimarinade lidt op i en gryde og hæld over kødbollerne. Drys gerne med lidt ekstra sesamfrø - det ser så pænt ud.

Kold nudelsalat til 2:

100 g vermicelli-risnudler
1 gulerod, skåret i  tynde stænger
2 store forårsløg, skåret i tynde strimler
2 håndfulde sukkerærter, skåret på skrå i små stykker
1 avocado, skåret i tynde skiver
1 rød chili, skåret på skrå i tynde skiver
1 lille håndfuld mynteblade
1 endnu mindre håndfuld korianderblade
1 håndfuld peanuts, grofthakkede

Dressing:
2 spsk lys soyasauce
Saften af 1 lime
2 tsk sukker
En smule sesamolie (doser hellere lidt ad gangen, så smagen ikke bliver for dominerende)

Udblød nudlerne i kogende vand, til de er møre. Bland med alle grøntsagerne, krydderurterne og nødderne. Rør herefter dressingen sammen - det er vigtigt, at du lader den stå, til sukkeret er opløst. Og smag endelig dressingen til. Den skal smage salt, syrligt, sødt og lidt brændt. Hæld den over salaten og vend rundt - gerne med hænderne. Arranger på et flot fad og drys med lidt ekstra peanuts. Du kan i øvrigt også servere nudelsalaten alene - enten som en vegetarisk ret eller med grillede kæmperejer i.

TIP!
Sådan får du mest saft ud af din limefrugt
Har du også tit stået med en lime, der virker helt tør og ikke var til at drive én dråbe saft ud af? Fortvivl ej! Rul frugten hårdt mod bordpladen, til du kan mærke saften i skallen på din hånd. Skær frugten over og pres nemt al saften ud.

torsdag den 31. december 2009

Rock og rul a la Vietnam



Jeg har aldrig været i Vietnam. Men jeg elsker maden derfra. Eller rettere, den nede fra Saigon i Sølvgade. Jeg nyder den friske, sprøde, spidse smag - maden har en lethed, som eksempelvis det thailandske køkken savner. Mange friske krydderurter, mindre sovs. Min helt klare favorit er de friske rispapirruller - kaldet sommerruller.

Så da det i aften var tid til den årlige post-julemiddag med familien i København, og hvor vi traditionelt går langt uden om traditionel julemad, tænkte jeg, at det var tid til disse milde, sprøde og sunde ruller. Jeg rundede først Den Kinesiske Købmand i Nørre Voldgade i København, der bugner med nudler, friske krydderurter, grøntsager og frosne mærkværdigheder. Med sådan en fætter fem minutter fra min hoveddør, er det verdens nemmeste ting at koge sig om på den anden side af kloden.

Sommerruller kræver helt sikkert lidt øvelse, men efter 4-5 ruller har du lært rulleteknikken - det, der tager tid er at skære grøntsager. Det er her, hvor jeg liiiige nævner, hvor meget jeg ønsker mig et mandolinjern. Suuuuk. Nåmen, jeg lavede - med storartet og uundværlig hjælp fra min lillebror - to forskellige slags ruller. Nogle med lynstegte rejer og andre med hoisin-marineret oksekød med chili. Alle røg ned i en forrygende fart og var virkeligt hyggelige at sidde sammen omkring.

Sommerruller med rejer/oksekød til 8:

16 stykker firkantet rispapir
250 g rå tigerrejer
250 g oksebøf, gerne højreb med fedtkanten skåret af
2 hjertesalathoveder, delt i blade med de hårde stængler skåret af
100 g ris-vermicellinudler
1 stor gulerod, skåret i fiiiine, tynde stave
1 agurk, skrællet, udhulet og skåret i lige så tynde stave
3 forårsløg, skåret i i tynde, lange stave
En håndfuld thailandske basilikumblade
En håndfuld mynteblade
En håndfuld korianderblade
Chiliflager
Hoisinsauce
Peanuts

Halver rejerne på langs og steg dem lynhurtigt i varm vindruekerneolie. Stil til side og lad køle af. Skær oksebøffen i tynde skiver. Varm derefter olie op i en pande og tilsæt 2 tsk chiliflager. Når de er let brankede vender du kødet ud på panden og tilsætter 1 stor tsk hoisinsauce. Steg kødet færdigt, stil til side og lad køle af.
Læg risnudlerne i en skål og lad dem trække i varmt vand, til de er bløde og møre men ikke udsmattede - hæld koldt vand over og dræn dem.

Fyld nu en bradepande med varmt vand og hav alle ingredienser klar - så er det rulletid!
Tag et ark rispapir ad gangen og udblød det i vandet - det tager max 30 sekunder. Læg nu arket på et skærebræt og læg fyldet ovenpå - det skal ligge lidt ind mod midten, men ikke helt. Begynd med salatblad - det er nemlig med til at holde på alle løsdelene. Læg nu en portion nudler (klip det eventuelt fri fra nudelbunken med en saks), gulerødder, agurk, forårsløg, krydderiblade og til sidst rejer eller oksekød. Fold derefter kanterne ind over fyldet og rul så rullen stramt sammen, uden at rive rispapiret over.

Du kan godt lave rullerne et par timer i forvejen og så stille dem køligt, men ikke længere - så bliver rispapiret sejt og usjovt at spise. Når du er klar til at servere rullerne, skærer du dem over diagonalt og serverer dem med hoisinsauce og hakkede peanuts.

søndag den 6. december 2009

Kung Fu Kristine

I aftes spiste jeg med to veninder på Kung Fu Izakaya i Sundevedsgade på Vesterbro. Maden er japansk - fisk, tang, bønner, ris og så videre i den dur - og det duer! Især når maden er ledsaget af stedets skønne cocktails, jeg anbefaler Ginger Apple Saketini.

En almindelig søndag aften kaster jeg mig sjældent ud i cocktails - det der søndagsclubbing har aldrig fanget an hos mig. Men maden kan jeg jo godt lade mig inspirere af. Derfor stod min søndagsmenu i dag på teriyaki-marineret laks, ris med sesam og chili samt spinat og avokado med tahin/fromage frais-dressing. Relativt sundt, og du er velkommen til at gøre det endnu sundere med vilde eller brune ris, eksempelvis. Uanset ris-type er dette her i virkeligheden den ultimative tømmermands-mad: laks og avokado spækket med sundt fedt, gode fibre i spinaten og kulhydrater i risen til at opsuge al alkoholen i din krop.

En eller anden gammel klog japaner vil sikkert mene, at du bør lave dine teriyaki-sauce selv - og derfor får du også min opskrift herunder - men du kan også købe udmærkede saucer på flaske hos eksempelvis Asien Supermarked på Østerbrogade i København. En fætter fra flaske er især velegnet på hverdage, hvor det hele skal gå lidt stærkt.

Laks med teriyaki-marinade:

1,25 dl soyasauce
1,25 dl mirin (sød risvin)
2 spsk sukker

2 små laksefileter
0,5 dl teriyaki-marinade


Bland alle ingredienserne til marinaden i en lille gryde og varm op over medium varm. Lad det simre nogle få minutter, sluk for blusset og lad saucen køle helt af. Bland eventuelt en smule sesamolie i. Hæld på flaske og opbevar i køleskabet.

Mariner laksen i 20 minutter og steg den derefter 15 minutter i saucen i ovnen på 180 grader. Server den med klistrede jasminris, som du har drysset med sesamfrø og tørrede chiliflager - det smager dejligt og ser godt ud. Præcis, som mad bør være.

Salat med spinat og avokado med tahin/fromage frais-dressing:

1 dl fromage frais (eller yoghurt naturel)
1 spsk tahin (sesampasta)
1 lille hvidløg, presset eller revet fint
Vand
Salt
Peber
Sukker

2-3 håndfuld friske spinatblade
1/2 avokado (eller en hel, hvis du elsker avokado ligesom jeg gør)

Rør fromage frais og tahin sammen - bliv ikke nervøs, hvis den først stivner og bliver meget fast. Det er fordi, fromage fraisen er køleskabskold og derfor nedkøler olieindholdet i tahinen. Bare bliv ved med at røre, så skal dressingen nok blive glat. Tilsæt hvidløg og rør vand i, til dressing bliver tyndere, men ikke vandet. Smag til med salt og peber - hvis dressingen er meget bitter, kan du justere med en smule sukker.

Anret spinatblade og tynde avokadoskiver i et lille fad, dryp dressingen over og pynt med sesamfrø.


mandag den 2. november 2009

Chicken soup for a sore throat - or heart




So, it seems like I can't get out of bed this time. From my being ill, that is. An ordinary flu has developed into a throat virus, which has robbed me of my voice completely. It's a weird experience for someone who talks as much as I do. My brother - who I'm living with at the moment, due to bathroom renovation at my house - seems to, as Depeche Mode says, enjoy the silence. And my mother describes my laugh as sounding like a small dog. And my dad isn't too keen on speaking with me on the phone, since he thinks I sound like my grandmother did in the days before she died. So as you can imagine, I feel a bit lonely in all my muteness.

Somewhere between reading my new shipment of cook books from Amazon - I'll tell you about them later - and watching Rachael Ray and Oprah I decided to make a chicken soup for dinner. Not a classic Danish one with meatballs and flour dumplings like my maternal grandmother used to serve up when I was little, but a Kristine chicken soup. Something for my throat as well as my heart. Something to fill my body with warmth much needed in these crappy November days where the sun doesn't seem to come out at all and where the heavens open up and release rain and nearly snow upon us.

On my favourite food website, www.waitrose.com, I found a recipe for gingered chicken soup, but since it seems a bit too much like a broth, I decided to beef it up a bit. Here's my result:

Kind to your throat chicken soup
For the chicken:
4 chicken upper thighs
Whole peppercorns
1 small onion
1 small carrot
5 cm peeled ginger
Salt

For the soup:
250 grams of brow button mushrooms
8 spring onions
100 grams of bean sprouts
8 cm peeled ginger
1 lime
Freshly ground black pepper
Salt
Chicken or vegetable stock

Cut the onion in halve, the carrot into three pieces and the ginger into 4-5 big chunks and place them in a pot with the chicken, peppercorns and salt. Fill up with water until it comes about 2 cm's above the chicken. Bring to the boil and simmer for 45 minutes.

Meanwhile rinse the vegetables, finely slice the mushrooms and spring onions and put aside. Finely grate the ginger and pound together with a little rock salt in a pestle and mortar.

When the chicken is cooked drain the pieces and leave to cool a bit. Drain the liquid and skim as much of the surface fat as possible. Pick the meat from the chicken bones and rip or cut it into to bitesize pieces.

Heat a little oil in your favourite soup pot and shortly fry the mushrooms. Add the cooking liquid, but be sure to stop pouring before you reach the grubby stuff on the bottom. Pour another half or whole litre water and some chicken or vegetable stock. Bring to a simmer and add the chicken pieces and the ginger.

Now roll the lime fruit so you release the juices inside - if you don't do this, buying limes a pretty much a waste of money and effort. Press the juices into the soup and taste with pepper and salt. When you're satisfied wih flavour, add the spring onion and the bean sprouts and serve up. If you're feeling particularly hungry, or is serving the soup for a man with a healthy appetite, you could add some noodles or serve with crusty bread. And if you're serving it for a Mexican, throw in a little chilli.
Related Posts with Thumbnails