Egg fried rice (egg flied lice)

Nogle dage er det, jeg har brug for, hele min middag i én skål. Eksempelvis når det er tennistid, og Nadal-Del Potro skal passes lige omkring spisetid. Sådan var det i dag.

Jeg elsker stegte ris med æg, men det er sjældent, jeg liiige har en gang kolde ris stående. Så i dag  kogte jeg dem på forhånd, hvilket naturligvis gjorde menuen til en mere tidskrævende proces, end det ellers ville have været. Efter at have googlet cirka 20 forskellige versioner af egg fried rice, besluttede jeg mig for at lave min egen variant - der tilgodeså både de smage, jeg elsker, og det jeg havde i køleskabet.

Det er nemt at skifte ud, hvis der er noget, du ikke er vild med. Så hvis du som min ven Bolette ikke kan tåle chili, kan du komme fintstrimlet ingefær i retten i stedet. Gulerødder vil også være en velkommen tilføjelse. Og rødløget kan du nemt skifte ud med forårsløg.

Men, men, men - her er mine 'egg flied lice', som de ville sige i Østen.

Til 1 person
2 sammenpiskede æg
1/2 rødløg skåret i tynde strimler
1,5 dl frosne ærter
150 g tigerrejer
1 tsk tørrede chiliflager
2 dl kogte ris
2 spsk neutral olie

Marinade:
1 spsk riseddike
1 spsk lys soya
1 tsk ristede sesamfrø
1 tsk sukker

1 håndfuld peanuts

Varm olien op i en wok eller en stor sauterpande, men pas på den ikke bliver rygende varm. Kom æggene i og lad dem stege i 30 sekunder, mens du rører dem rundt med en palet og deler dem op. Kom rødløg ved og steg videre i 1 minuts tid. Hæld ærter ved, lad dem få varmen og kom derefter rejer og chiliflager i panden. Steg et par minutter og hæld risene i. Steg dem, til de har fået varmen og hæld derefter marinade over. Vend alting godt sammen og kom peanuts i.

___________________
Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Italienske hummerhaler

Først på aftenen kom jeg hjem fra en kort pinseferie hos mine forældre i Jylland, så aftensmaden skulle være en kvik sag. I sidste uge havde Irma frosne hummerhaler på tilbud, så jeg besluttede mig for at give dem en italiensk makeover - sammen med noget spaghetti. Enkelt, hurtigt og ret dejligt.

Til 1 person:


150 g optøede hummerhaler
1 fed hvidløg
1/2 rød chili
En håndfuld basilikum, grofthakket
1-2 spsk olivenolie
Spaghetti - mængde alt efter hvor sulten, du er

Kog spaghettien efter pakkens anvisning. Samtidig hakker du hvidløget fint og skærer chilien i ringe og lader det simre for svag varme i olivenolien. Tilsæt eventuelt lidt salt og hold øje med, at hvidløget ikke branker. Kom hummerhalerne op i olien og lad det stå på eftervarmen. På den måde bliver hummerhalerne smeltende og lækre. Vend spaghettien rundt i hummerhalerne og kom basilikum ved.

___________________
Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Dansk sommerbøf med spidskålssalat

Intet skriger sommer højere end rygeost fra fynske Løgismose, sprødt spidskål og skarpe radiser - så det var det, der kom på min tallerken her til aften. I samarbejde med en saftig entrecôte.

Flere jeg kender har det svært med spidskål. Det er, som om det bliver sat i bås med al den kedelige kålmad, folk kan komme i tanke om. Men jeg synes, spidskål er den fineste i kålklassen. Skåret helt tyndt og marineret kort i olivenolie synes jeg, det bliver en magisk sprød salat med tusind gange mere smag end almindelig salat. Og med en god bøf og den friske rygeost - så behøver du i sandhed ikke mere. Selv om du ikke skal høre et ondt ord fra mig, hvis du supplerer med en flok nye danske kartofler.

Det skal du bruge til 1:

1/4 eller 1/2 spidskål - alt efter størrelse, tyndt snittet
5 radiser, skåret i tynde skiver
1 håndfuld hasselnødder, grofthakkede
1 spsk olivenolie
Lidt risvineddike
Lidt salt og peber
1 god bøf
1 spsk rygeost

Vend spidskål og radiser sammen med olie, eddike, salt og peber. Drys med hasselnødder og lad salaten stå og trække, mens du steger bøffen. Server bøffen med en god skefuld rygeost på toppen - dryp gerne med en smule olivenolie og peber. Anret salaten ved siden af og smag på sommeren!

___________________
Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Spaghetti carbonara med chorizo og broccoli

 
Dette må være den hurtigste form for aftensmad, men som alligevel formår at overraske en smule. Jeg har længe haft lyst til at lave noget med chorizo - den stærke spanske paprikapølse. Min ide gik i retningen af en klassisk carbonara, der jo normalt laves med bacon, æg og fløde. Jeg havde en ide om, at den krydrede pølse, stegt sprød på panden, ville have den samme effekt som bacon - bare med mere bid i.
Når du steger chorizoen, løber der en del smuk, rød olie fra. Jeg smed en ordentlig bunke fintsnittet broccoli i panden, så det kunne opsuge den velsmagende olie og give lidt frisk kontrast til pølsen.
Jeg droppede fløden i carbonara-æggeblandingen - jeg kan bedst lide, at ægget bare lige dækker pastaen med sin cremethed. Jeg behøver ikke, at det bliver en tung flødesauce-lignende konsistens.

Spaghetti carbonara med chorizo og broccoli til 1 person:

1 mellemstor chorizopølse, skåret i små stykker på cirka 1 x 1 cm
250 g broccoli, fintsnittet
1 æg
Salt
Peber
100 g fuldkornsspaghetti

Sæt en gryde med vand over. Mens vandet kommer i kog, snitter du broccolien og skærer chorizoen ud. Kom chorizoen op i pande med 1 skefuld olivenolie og lad det stege sprødt. Kom broccoli ved og lad det stege med for eftervarmen. Broccolien skal være relativt blød, men ikke helt udsmattet. Smag til med en smule peber og salt.
Pisk ægget sammen i et glas med lidt salt og peber. Når spaghettien er kogt færdig, blander du den med chorizo-blandingen og hælder ægget ved. Rør hurtigt rundt til ægget dækker pastaen som et tyndt, blankt lag. Server med parmesanost på toppen.
___________________
Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Ricottadip med brøndkarse og pinjekerner

For mange år siden inviterede jeg min mor til Wien. Vi boede på Terence Conran-hotellet Das Triest, og på deres italienske restaurant, Collio, nød vi en skøn middag. Som appetizer fik vi brød med forskellige slags dip, blandt andet en krydret ricottadip. Den lette ost og de friske krydderurter giver en skøn dip, som du kan variere i det uendelige og både bruge som sandwichfyld eller til at dyppe friske grøntsager eller - som her - skinke i. Genialt til cocktails-snacks...

Ricottadip:

1 dl ricottaost
1-2 spsk mælk
1 spsk olivenolie
Salt
Peber
En håndfuld brøndkarse, finthakket
50 g pinjekerner, ristede og grofthakkede

Rør ricottaen sammen med mælk og olivenolie. Tag dig ikke af, at den er lidt grynet - brøndkarsen og pinjekernerne kamuflerer det. Og desuden er det jo smagen, det handler om. Smag til med salt og peber (smag lige på brøndkarsen først. Nogle gange er den meget pebret i smagen, og så behøver du ikke så meget peber). Rør til sidst brøndkarsen og pinjekernerne i og server med det samme.
___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Rugbrød med rygeost, laks og avocado

Dagen i dag brugte jeg primært spærret inde i mødelokaler. Så da jeg omkring 15.30 vendte tilbage til mit skrivebord på ALT for damernes redaktion opdagede jeg, at det på det nærmeste var blevet højsommer udenfor. Et smukt syn, de grønne trætoppe mod den blå himmel og ikke mindst duften af udsprungne blomster gik lige i solar plexus.

Det inspirerede mig til en ægte sommermad til aftensmad. Med noget af det bedste, Danmark har at byde på - Løgismoses vidunderlige rygeost. Fra Fyn, naturligvis. Det tager under 10 minutter at lægge maden sammen, og du føler dig som en meget priviligeret dame, når du sætter dig til bords. Det fås ikke bedre, friskere, nemmere - uanset hvor du går hen i byen.

Rugbrød med rygeost, laks og avocado til 1:

2 skiver af dit favoritrugbrød (en maltvariant passer rigtigt godt til de andre ingredienser)
4-5 spsk rygeost 10%
100 g røget laks
1 avocado, skåret i tynde skiver
Friskkværnet sort peber
Dild

Rist rugbrødsskiverne og lad dem køle lidt af. Smør begge skiver med rygeosten og krydr med sort peber. Læg avocado ovenpå, pynt med dild og draper til sidst laksen på toppen. Dæk på den anden skive brød og server. Rigtig godt med et glas kold hvidvin...

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Pasta med svampe, trøffelcreme og pinjekerner

Der er nogle ting, der er essensen af Italien: basilikum, parmesanost, trøfler, pinjekerner, alt for åbne skjorter - og pasta. Denne ret har det meste - på nær skjorterne... Den blev til, fordi Irma har tilbud på tre pakker Fini-pasta (ganske skønne friske ravioli). Jeg havde købt en variant med fontina-ost og tartufo (trøffel) - hvilket i mit univers kalder på svampe, fløde og frisk basilikum. Men sådan en gryde kan hurtigt blive for blød og kvalm, så jeg tilføjede nogle sprødristede pinjekerner for crunch og trøffelcreme for en laber, jordagtig dybde i smagen.

Genial til hverdag, fordi det tager 15 minutter at frembringe - men smager som ren luksus. Drik gerne et glas kold hvidvin til og lad en sej dag falde på plads indeni.

Pasta med svampe, trøffelsauce og pinjekerner til 2:

250 g ravioli
250 g blandede svampe
70 g pinjekerner
1-2 håndfulde basilikumblade, fintsnittede
1/4 l piskefløde
1 spsk trøffelcreme (jeg køber min her)
Friskkværnet sort peber
Salt
Basilikumblade til pynt
Parmesanost

Rist pinjekernerne på en pande og stil dem til side. Skær og riv svampene i passende stykker og steg dem gyldne i olivenolie for høj varme. Hæld fløden over, kom trøffelcremen i og lad saucen koge lidt ind. Smag til med salt og peber og kom den fintsnittede basilikum i.
Kog pastaen efter pakkens anvisninger og kom raviolierne over i saucen på panden. Vend rundt, kom pinjekerner i og anret på to tallerkener og pynt med basilikumblade. Riv en masse parmesanost henover og server med det samme.

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Hvad køkkenskabet gemte

Da jeg kæmpede mig hjem igennem snemasserne i Kongens Have tænkte jeg kun på én ting: at komme hjem i varmen og få mig en tallerken komfortabel aftensmad. Tanken om at hente noget thaimad strejfede mig, men som en, der lige har bestilt nyt køkken for en mindre formue, bør jeg tilegne mig en mere sparsommelig tilgang til hverdagsmenuerne.

Jeg besluttede mig derfor for en udfordring: Jeg skulle kunne lave en lækker aftensmad udelukkende af ting, der allerede stod i mine køkkenskabe. Det var både sjovt og helt sikkert også sundt. I virkeligheden vil det være en klog øvelse at gøre en gang om ugen. Det sparer dig for nogle penge, du så kan bruge på noget ekstragodt kød i weekenden eller en laber restaurantmiddag - og så får du ryddet lidt ud i skabene.


Jeg rodede lidt rundt, fandt både syltede peberfrugter og soltørrede oliven hjembragt fra Barcelona, en rulle butterdej, et glas med peberfrugt/valnøddepesto, et glas bønnepasta hjembragt fra Thailand (og desværre udløbet i december) samt et par glas med henholdsvis marinerede svampe og auberginerfileter. Det blev det sidste, der vandt retten til en tur på panden - et glas krydrede auberginer med hvidløg, chili og masser af smag. Glasset er fra en serie, der hedder Cucina, og som du vist finder hos Rema 1000. De blev sendt til os på ALT for damerne, og jeg lovede redaktionen at trylle med dem.

Resultatet blev fuldkornspasta med aubergine/chili-sauce - og det var fyldigt, krydret, varmt, tilfredsstillende og helt perfekt på en snestormsonsdag. Og det bedste ved det hele? Fra jeg skar hvidløg til retten stod på bordet gik der kun 15 minutter. Jeg sværger!

Fuldkornspasta med aubergine/chilisauce til 1:

125 g fuldkornsspaghetti
1 glas auberginefileter
1/2 løg, finthakket
1 fed hvidløg, finthakket
1 tsk chiliflager
2 tsk ansjospasta
1/2 dåse hakkede tomater (måske lidt mere, hvis saucen er ved at koge tør)
1 spsk tomatpure
1-2 spsk balsamico
2 tsk sukker
Salt
Peber

Steg løg, hvidløg og chiliflager bløde for medium varme - pas endelig på at hvidløget ikke branker. Kom herefter de afdryppede auberginefileter på på panden og steg dem med et par minutter. Kom nu ansjospasta, hakkede tomater og tomatpure på panden og lad det stege i fem minutter. Kom balsamico i og sukker i og lad det stege yderligere fem minutter, til saucen bliver tyk og lidt mørkere. Hvis den er ved koge tør, kan du komme lidt ekstra hakkede tomater i, men husk at saucen ikke skal være tyndflydende. Smag til med salt, peber og måske lidt ekstra balsamico og sukker. Smagen skal være fyldig, krydret, syrlig og sød - og have et mærkbart chilikick. Server med masser af fintrevet parmesanost.

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Rispapirruller med teriyakimarineret kylling og grønt

Der er ikke så meget at sige om disse fætre. Inspireret af de meget labre, men hundedyre rispapirruller på Sticks & sushi. En delikat blanding af karamelliserede kyllingestykker, cremet avocado, sprøde grøntsager og frisk mynte. En af de få ting i denne verden, der er både sund og tilfredsstillende på den gode måde.

Rispapirruller med teriyakimarineret kylling og grønt til 1:

8 stykker kyllingeinderfilet
3-4 spsk teriyakimarinade (brug eventuelt denne opskrift)
2-3 tsk sorte sesamfrø (og rist dem på en tør pande inden, det maksimerer smagen)

4 ark rispapir
1 lille hjertesalat-hoved
12-16 tynde agurkestave
1 forårsløg, skåret i tynde strimler
1/2 avocado, skåret i tynde skiver
1 håndfuld mynteblade

Vend kyllingestykkerne i marinaden og hæld hele molevitten over på en varm pande. Lad dem stege for medium-lav varme og pas endelig på, at de ikke bliver tørre. Drys med sesamgrø og lad kyllingestykkerne køle af.

Udblød rispapiret i varmt vand (et ad gangen, så er det hele nemmere at styre). Fordel salatblade, avocado, agurk, mynteblade og 2 kyllingestykker på hvert ark og rul det sammen. Sørg for at rulle så stramt du kan, uden at rispapiret revner. Skær hver rulle i 3-4 stykker og drys eventuelt med lidt ekstra sesamfrø.

Jeg serverer dem med en dyppesauce af 1/2 dl lys soyasauce med saften af en lime i - den friske smag passer godt til de sødlige kyllingestykker og det sprøde grønne.

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Nederst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad også gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig, efterladt tvivl eller blot inviterer til et par ord - jeg vil elske at høre fra dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com.

Komfurets Grundskole: Pizza

Den hjemmelavede pizza er i den grad blevet udkonkurreret af diverse takeaway-etablissementer - både dem, der leverer veltillavede modeller med tynd, sprød bund og lækre råvarer på toppen, og dem der excellerer i at læsse blandet salat, beanaisesauce, spaghetti, pomfritter og alverdens andre grillbar-traditioner ovenpå.

Jeg tror, det har noget med tid at gøre. Mange tænker på den hjemmelavede pizza som et tidskrævende projekt, der ikke bliver bedre end købevarianterne. Intet kunne være mere forkert. Til daglig, hvor det ofte skal gå hurtigt, ser jeg ingen skam i at købe en færdigudrullet pizzadej i Irma. Rul den ud og fyld den med dine yndlingssager - og voila, 15 minutter senere har du en dampende varm pizza, hvor du ved præcis, hvad der er på. Det synes jeg er en fordel, når det handler om den mad, jeg putter i min krop.

Når det så er weekend, kan du give den gas med en håndæltet dej som den, min lillebror, Kristoffer, har perfektioneret. Du får hans opskrift lidt senere i dette indlæg - og tro mig, det er den bedste pizzadej, der findes.

Nogle gange laver jeg en hvid pizza - altså bare med mascarpone og mozzarella på bunden. Mit favoritfyld er stegte blandede svampe, pesto, ristede pinjekerner, trøffelsauce, parmesan og rucola. Og naturligvis en god omgang friskkværnet sort peber på toppen. Du skal nok få opskriften på denne model, næste gang jeg laver den.

Men her koncentrerer jeg mig om den røde pizza, med tomatsauce. Overraskende nok er der ingen grund til at slave over en gryde for at lave tomatsaucen. En kogt sauce vil nemlig blive bitter i ovnen, så i virkeligheden har du kun brug for din stavblender.

Tomatsauce til 4 pizzaer:

1 dåse hakkede tomater, helst økologiske
2 tsk tørret basilikum
1 tsk chiliflager
Salt
Peber

Blend alting til en skummende, ensartet sauce. Smag på den - mangler den noget? Du kan undlade chilien, hvis du ikke vil have en sauce med kick. I stedet kan du tilsætte 1 tsk paprika. Du kan også skifte basilikummen ud med oregano. Eller supplere med 1 tsk merian. Duft dig frem - hvis du kan lide duften, kan du også lide smagen.

Komfurets pizza til 1-2:

1 pizzabund
3-4 store skefulde tomatsauce
150 g revet mozzarellaost
2-3 italienske pølser
Olivenolie
Peber
3-4 spsk groftrevet parmesanost 
Chiliflager
Tørret basilikum
1/2 bakke rucola

Smør tomatsaucen på bunden og dæk med revet mozzarellaost. Pres nu farsen ud af pølserne i meget små stykker. Tryk dem lidt flade og fordel den på osten. Det er vigtigt, at de ikke bliver for tykke, for ellers kan de ikke nå at blive gennemstegte på den korte tid i ovnen. Dryp nu pizzaen med lidt olivenolie og giv den et par kværn sort peber. Bag 10-15 minutter på 225 grader.
Når pizzaen kommer ud af ovnen, fordeler du parmesanosten over fyldet, drysser med chili og basilikum og dækker med skyllet, tørret rucola. Prego!

Kristoffers magiske pizzadej til 4 pizzaer:

5 dl lunkent vand
25 g gær
1 spsk sukker
1,5 tsk salt
2 spsk olie
Så meget mel, som der skal til, for at dejen bliver blød, glat og elastisk

Bland ingredienserne og ælt dejen i 10-15 minutter. Nu kan du vælge mellem to hævestrategier:
1. Lad den hæve 6 timer i køleskabet. Del herefter dejen i fire boller, som efterhæver 1 times tid på et lunt komfur. Form herefter pizzabundene.
2. Lad dejen hæve 2-3 timer ved stuetemperatur og form herefter pizzabundene.

Chokoladekage med lemoncurd-flødeskum og granatæblekerner

Verdens nemmeste dessert. Simpelthen. I hvert fald hvis du, som jeg nogle gange gør, køber en god chokoladekage. Emmerys er tung og snasket og helt perfekt til denne dessert - fordi den får selskab af syrligsød flødeskum rørt op med den skønne britiske lemoncurd og ikke mindst de smukke, syrlige granatæblekerner.

Lemoncurd er en britisk opfindelse og kan nok bedst beskrives som citronsmør. Det består oftest af æggeblommer, sukker, citronsaft og -skal, men nogle gange også smør. Du kan, udover denne skønne dessert, bruge det på ristet brød til morgenmad, lægge lagkager sammen med det, og du kan bruge det til en citrontærte, som du dækker med marengs. 

Chokoladekage med lemoncurd-flødeskum og granatæblekerner til 4:

1 chokoladekage fra Emmerys
2 dl piskefløde
Cirka 3 spsk lemoncurd
Kerner af et halvt granatæble

Pisk fløden og vend den sammen med lemoncurd - smag til, så den er præcis så syrligsød, som du foretrækker. Læg flødeskummet op på kagen og drys med de fine granatæblekerner. Hvis du er i tvivl om, hvordan du får kernerne ud, så se her.

Crostini med artiskokcreme, granatæble og dild

Nogle gange er en forret for meget og ingenting for lidt. Sådan var det, da jeg i aftes havde gode veninder om mit bord til tre retter og endnu flere timers snak og sladder. Løsningen - ved Kristines Komfur - er ofte en crostini af en art. Det er nemt, kan laves lidt tid i forvejen og ser altid festligt og delikat ud. Og bag det fancy, italienske ord gemmer sig ikke andet end ristet landbrød med noget cremet labert på toppen.

Udover denne variant kan du også servere crostini med:

Hakkede svampe stegt med hvidløg og rosmarin
Ovnbagte auberginer med hvidløg
Hakkede oliven med hakkede ansjoser og basilikum
Mos af hvide bønner og hvidløg
Mos af ærter med parmesanost

Egentlig var udgangspunktet for min menu i går italiensk. Men da jeg havde udviklet denne crostini, kunne jeg godt se, at den nok er mere mellemøstlig. Men hey, den smager fabelagtigt - uanset hvilket land den kommer fra.

Crostini med artiskokcreme, granatæble og dild til 4:

12 skiver brød (et godt, italiensk flute vil være genialt)
150 g artiskokcreme (med eller uden hvidløg - det bestemmer du selv)
Kernerne fra et halvt granatæble (se nedenfor, hvordan du håndterer sådan en fætter)
12 små kviste dild

Rist brødet i ovnen til det har fået relativt meget farve, men ikke er brændt på. Vend eventuelt brødskiverne - det er vigtigt, at de bliver meget sprøde. Smør skiverne med rigelig artiskokcreme, drys med granatæblekerner og pynt med dildkviste. Server.

TIP!
Kvinde, kend dit granatæble
For at vælge et modent granatæble, går jeg efter de mest røde og bløde. Skær det over på tværs og bank på det med bagsiden af en træske - så falderde smukke, rubinrøde kerner ud af sig selv. Hvis æblet er virkeligt modent, kan du også nemt pille kernerne ud med fingrene - det sviner lidt mindre.

Mandagspasta med nøddecitronpesto

Der stod 05.06 på mit ur, da jeg vågnede i morges. Og efter en unaturligt opslidende første arbejdsdag efter juleferien, var jeg komplet opbrugt, da jeg trådte ind ad døren lidt over fem i eftermiddags - og i øvrigt også lige så sulten som et hittebarn i en Charles Dickens-roman. Så min middag skulle selvsagt være både lynhurtig og nærende.

Denne nemme ret fandt jeg på mellem hylderne i Netto - og den tog helt ærligt ikke længere end ti minutter at frembringe. I mindre portioner vil den i øvrigt også kunne fungere smukt som forret.

Tagliatelle med nøddecitronpesto til 2:

250 g frisk pasta
2,5 dl valnøddekerner
Skrællen af 1 citron, revet eller finthakket
Et stort bundt basilikum, fintskåret
1-2 håndfuld reven parmasanost
Olivenolie
Salt
Peber

Hak valnøddekernerne, så størstedelen er finthakket men med nogle få, lidt større stykker imellem. Bland dem med citronskallen og basilikummen. Rør olivenolie i til blandingen løsner sig en smule, men husk at den ikke skal være flydende. Bland osten i og smag til med lidt salt og peber. Kog pastaen og dræn den - men gem en smule af kogevandet. Det skal du nemlig bruge til at løsne pestoen lidt mere, så den nemt kan smyge sig omkring den silkebløde pasta. Pynt med lidt basilikumblade og et par kværn sort peber. Og spis.

Liangs Cashew Chicken

Indrømmet, dette er ikke verdens smukkeste ret - til gengæld smager den som en drøm! Første gang jeg fik den, var hos min fætter Nikolaj og hans kone, Beverley, der er fra Malaysia. Nu kunne du måske tro, at opskriften er fra hendes hjemland, men faktisk er den kinesisk - bragt til landet af deres roommate, Liang. Han brugte eftersigende obskøne mængder af olie, sukker og salt, så jeg har lavet en lidt lettere version.

Jeg bruger altid usaltede, hjemmeristede cashewnødder, for ellers kan retten gå hen og blive den rene saltfest med soyasauce und alles. Og server endelig med klistrede jasminris. Og nej, begynd ikke på noget med at proppe grøntsager i. Charmen ved denne ret ligger i det klistrede, det søde, de crunchy nødder og den kraftige smag. Begynd i stedet hellere måltidet med en omgang vietnamesiske sommerruller med rejer.

Cashew chicken til 4:

400 g kyllingefilet, skåret i tynde, tynde strimler
3 spsk vindruekerneolie (eller en anden neutral olie, olivenmodellen duer ikke her)
2-4 tsk chiliflager, alt efter hvor stærk, du vil have din mad
2 dl vand
1/2 dl mørk soyasauce (jeg køber Pearl River hos Den Kinesiske Købmand)
3 tsk sukker
2 tsk oksefond (den flydende fra Irma)
2-3 tsk majsstivelse rørt op med lidt koldt vand
150 g cashewnødder, ristet på panden over medium varme til de får farve

Varm olien op over høj varme og tilsæt chiliflagerne. Rist dem, til de bliver mørke og dufter sødt. Kom kyllingestrimlerne i og steg et par minutter. Kom nu soyasauce, vand, oksefond og sukker i og lad det stege 10 minutter uden at skrue ned for blusset. Husk at røre i de labre sager undervejs. Juster til sidst saucen med majsstivelse, til den har den konsistens, du vil have. Smag til - saucen skal smage sød, krydret, fyldig og lidt salt. Vend nødderne i lige inden servering. Yummy!

Tilbage til Capri

Capri. Bare ordet fremkalder billeder af 50'ernes elegante filmstjerner på eksklusiv ferie på den lille italienske ø. Hvor mændene knappede skjorten op og drak campari på det lille torv, og hvor kvinderne gik rundt med tørklæde om håret og mørke solbriller. Også i dag er klippeøen i Napolibugten et ferieparadis for de få, med luksuriøst spahotel, alverdens designerboutiques og hemmelige private villaer med Hollywoodstjerner som Michael Douglas og Catherine Zeta-Jones bag de tætte låger. Jeg har kun besøgt øen en enkelt gang, på en-dagstur lige som så mange andre. Villa San Michele er en stor oplevelse, tænk at bo sådan, som den svenske længe Axel Munthe gjorde i villaen - med den udsigt... Jeg har lovet mig selv at vende tilbage engang. Men indtil da kan jeg jo genskabe minderne med en insalata caprese. Capri-salat. Med italiens farver og smag. Og meget lækrere end capribukser!

Insalata Caprese til 2:

125 g bøffelmozzarella (jeg køber den helst i mit lokale mini-Italien, Spaghetti Martelli)
1 stor, moden tomat (og husk at du aldrig må opbevare tomater i køleskabet, det dræber al smag)
God olivenolie
Salt
Peber
Basilikumblade

Skær osten i to halvdele og anret dem på hver sin tallerken med to kvarte stykker tomat. Dryp med olivenolie, salt, peber og pynt med en kvist basilikum.

Polarruller - diner style

Nogle aftener gider jeg bare ikke stå i mit køkken. Det er sjældent, men det sker. Det er noget med, at sofaen trækker mere end skærebrættet. Måske har du også sådan nogle aftener? Og er det så her, du henter takeaway - eller nøjes med en skål havregryn? Det behøver du jo ikke! Jeg har et helt batteri af retter, der praktisk taget ikke engang kræver, at du tænder for komfuret. Bonus ved disse retter er, at du får mere næring og smag end med eksempelvis havregryn, og at du ved, præcis hvad der er i - i modsætning til takeaway. Det kan jeg godt lide.

Denne ret - og jeg bruger ordet 'ret' meget let i denne sammenhæng - kan du lave med mange slags brød. I aften valgte jeg polarbrød, som er en frisk firkantet fætter fra Irma, men du kan også rulle med fuldkorns-tortillaer eller orientalske fladbrød. Du kan varme dem, hvis du har lyst, men der kommer ikke noget madpoliti og fængsler dig efter 'krymmelparagraffen', hvis du spiser dem kolde.

Går du hele diner-vejen skal du naturligvis servere sprøde fritter til, men rullerne er også dejlige og lidt sommerlige, hvis du spiser dem solo. Et must i mine ruller er Peppadew-pebre, runde chilier, der er picklede så de smager sødt, pikant, stærkt på samme tid. Jeg spiser dem nærmest til alt, og synes der er noget galt, hvis der ikke står et glas i mit køleskab. Du køber dem i Irma.

Polarruller til 2:

2 Polarbrød
8 kyllinge-inderfilet
6-8 blade miniromainesalat
1 tomat i smalle både
1 avokado i smalle skiver
6 smalle skiver cheddarost
8 Peppadew-pebre
2 spsk mayonnaise (jeg foretrækker Hellmann's, når jeg ikke laver den selv)
Chiliflager
Salt

Krydr kyllingestykkerne med salt og chiliflager og steg dem på panden. Smør Polarbrødene med mayonnaise og rul dem omkring salat, tomat, avokado, cheddarost, Peppadew-pebre og den lune kylling. Hvis du elsker chili, kan du også drysse chiliflager på mayonnaisen, inden du ruller løs.


Chilifritter til 2:

500 g pommes frites (bølgefritter har mere overflade end lige, og derfor bliver de sprødere)
Chiliflager
Salt

Steg fritterne i ovnen og i det øjeblik du tager dem ud, drysser du med salt og rigeligt med chiliflager. Det giver fritterne et kick, både at se på og at spise.

Æggesalat med ægte K på

Der er ikke noget, der kan få min kære chef i gear som kage og chokolade. Det skulle da lige være æggesalat. Men når jeg så samtidig ved, at hun sjældent folder sig ud i køkkenet, frygter jeg, at æggesalaten er en butiksvariant. Og lige så crappy en færdigkøbt model er, lige så velsmagende og tilfredsstillende er min hjemmegjorte æggesalat. Derfor dedikerer jeg denne rugbrødssandwich med æggesalat, avokado og feldsalat til Camilla Frank. Velbekomme.

Æggesalat med ægte K på til 1 person
2 store, økologiske æg
4 tsk økologisk mayonnaise (eller hjemmelavet, hvis du er virkelig entusiastisk)
1/4 tsk karry
Salt
Peber
1 tsk fintklippet purløg

2 tykke skiver rugbrød (jeg elsker Emmerys Maltrugbrød)
1/2 avokado i supertynde skiver
1 stor håndfuld feldsalat

Kog æggene i 8 minutter - de må endelig blive for hårde, for kun let smilende æg smelter sammen med mayonnaisen og giver en cremet æggesalat. Køl æggene i vand og pil dem. Skær dem i stykker, der er lidt under 1x1 centimeter. Bland æg med mayonnaise og smag til med karry, salt og peber og purløg.

Anret avokadoen på den ene skive rugbrød, læg æggesalaten ovenpå og slut af med feldsalaten og den sidste skive rugbrød. Luk øjnene, nyd smagen af perfekt æggesalat og vend K-salaterne ryggen for altid.

Pasta med gorgonzola og valnødder

Dagen i dag har været den længste og mørkeste dag længe - og det føles, som om der er hundrede år, til dagen vender og de lyse timer igen bliver flere. Måske derfor gik mine tanker til Italien - mit elskede ferieland. Jeg har ofte sagt, at hvis jeg skulle leve af ét lands køkken resten af mit liv, skulle det være Italiens. Den simple mad, hvor en ret sjældent indeholder flere end 4-5 ingredienser, fordi det er den rene smag, der spiller hovedrollen. Når jeg er i Italien handler ferien som regel om tre ting: kirker, shopping - og MAD! Præcis som et vennepar, der for nylig var i Pisa og havde lavet en udførlig maddagbog over alle måltider på turen, lagrer jeg de fleste ferieminder i måltiderne.

Jeg kan huske Siena på et fad fuld af lammekoteletter, der på én gang var både saftige og sprøde - ledsaget af gratinerede auberginer. Jeg kan huske Rom på silkebløde ravioli med ostefyld i en glinsende smørsuace med salvie. Jeg kan huske Oldesio på en grillet ørred med salat. Jeg kan huske Sorrento på en spaghetti vongole af den røde slags. Og jeg kan huske Verona på en dekonstrueret tiramisu, der langsomt flød ud over tallerkenen og ind i mit hjerte - sammen med byen.

Når jeg savner Italien - duften af lavendlerne, solen, vinen og ikke mindst maden - går jeg i køkkenet. I dag skulle det være hurtigt og let, det er jo mandag. Resultatet var en fyldig pasta med gorgonzola-sauce, valnødder og basilikum. Det er ikke slankemad, men på den anden side en ret, du ikke spiser så meget af. Og helt rigtig en mørk, mørk mandag højt oppe mod nord.

Pasta med gorgonzola og valnødder til 1 person
125 g frisk pasta
75 g gorgonzola
0,6 dl piskefløde
To håndfulde valnøddekerne, grofthakket
En håndfuld basilikumblade, strimlet - men gem et par blade til pynt
Friskkværnet sort peber
Evt. salt

Smelt osten i fløden i en gryde over medium varme og hæld de grofthakkede valnødder i saucen (du kan også bare brække nødderne i stykker med fingrene). Kog pastaen som angivet på pakken - husk at kog det i rigeligt med saltet vand, ellers klistrer det sammen. Vend de strimlede basilikumblade i saucen og smag til med sort peber. Kom gerne rigeligt i. Tjek også, om der skal salt i - måske er osten salt nok i selv. Vend derefter pastaen i saucen og anret i en dyb tallerken. Pynt med et par basilikumblade og nogle hele valnøddekerner. Hvis det har været en meeeget hård mandag, så drik et glas pinot grigio til :-)

En tallerkenfuld sommer i november

Efter tre dage i virusland vendte jeg i dag tilbage til de levendes land. Feberen og de ømme muskler var væk, og for lige som at være helt sikker, svedte jeg det sidste ud med to timers rengøring på trappen i mit hus. Derefter var det tid til et laaaangt varmt bad og en gåtur ved Sortedamssøen, der ligger næsten lige uden for min hoveddør.

Mens jeg gik der og kiggede på den lysegrå himmel og spottede svanerne og ænderne, der også så ud til småfryse, tænkte jeg, at det var en aften, der kaldte på en smule solskin - om ikke andet på en tallerken. Jeg har denne her vidunderlige pastaret, som smager af sommerferie og lyse nætter, og som tilmed er klar på 15 minutter. I mine øjne beviset på, at der aldrig er en undskyldning for ikke at lave god og velsmagende mad til sig selv - heller ikke på en hverdag.

Bonus med denne ret er, at den er nemt at doble op til flere. Men nogle gange er lykken bare at sætte sig alene med en stor skål pasta med kammuslinger, avokado, rucola, chili og hvidløg og en gaffel. Det er nemt at lave, nemt at spise - og nemt at elske.

Hot sommerpasta - 1 person
En pose frosne kammuslinger (jeg køber dem tit på tilbud i Irma, de tøer op på en halv time)
1 rød chili
1 fed hvidløg (hvis du er eller lige har været syg, så put to i)
1 avokado
En stor håndfuld rucola
Olienolie
15 g smør
Salt
Peber
Fuldkornsspaghetti (mængde efter hvor sulten du er)

Sæt en stor gryde vand over til pastaen. Mens du venter på, at vandet koget, finthakker du chili og hvidløg. Når vandet koger, kommer du en håndfuld salt og spaghettien i.

Varm olie op på panden. Når den er rygende varm smider du de optøede kammuslinger på og salter. De skal kun have et minuts tid. Tilsæt chili og hvidløg og kør det lidt rundt på panden. Hvidløget må ikke tage farve. Tag panden af varmen, og tilsæt smør, så det danner en art sauce med olien, chili og hvidløg. Smag til med peber. Lad det stå.

Skyl salaten og skær avokadoen i tynde skiver. Dræn pastaen for vand, når det er kogt færdig. Bland spaghettien, avokado og rucola med kammuslingerne i panden og server i en stor skål. Velbekomme - og glædelig sommer.