søndag den 20. december 2009
Tilbage til Capri
Capri. Bare ordet fremkalder billeder af 50'ernes elegante filmstjerner på eksklusiv ferie på den lille italienske ø. Hvor mændene knappede skjorten op og drak campari på det lille torv, og hvor kvinderne gik rundt med tørklæde om håret og mørke solbriller. Også i dag er klippeøen i Napolibugten et ferieparadis for de få, med luksuriøst spahotel, alverdens designerboutiques og hemmelige private villaer med Hollywoodstjerner som Michael Douglas og Catherine Zeta-Jones bag de tætte låger. Jeg har kun besøgt øen en enkelt gang, på en-dagstur lige som så mange andre. Villa San Michele er en stor oplevelse, tænk at bo sådan, som den svenske længe Axel Munthe gjorde i villaen - med den udsigt... Jeg har lovet mig selv at vende tilbage engang. Men indtil da kan jeg jo genskabe minderne med en insalata caprese. Capri-salat. Med italiens farver og smag. Og meget lækrere end capribukser!
Insalata Caprese til 2:
125 g bøffelmozzarella (jeg køber den helst i mit lokale mini-Italien, Spaghetti Martelli)
1 stor, moden tomat (og husk at du aldrig må opbevare tomater i køleskabet, det dræber al smag)
God olivenolie
Salt
Peber
Basilikumblade
Skær osten i to halvdele og anret dem på hver sin tallerken med to kvarte stykker tomat. Dryp med olivenolie, salt, peber og pynt med en kvist basilikum.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej Kristine.
SvarSletHar netop fundet din website og den har fået fast plads på min 'bjælke'. Du er et sandt mad-øre og en rigtig italiens-elsker ;-) Har allerede brugt dine opskrifter og de er som talt ud af mit hjerte
Venlig hilsen
Margrethe
2200 N