Pasta med svampe, trøffelcreme og pinjekerner

Der er nogle ting, der er essensen af Italien: basilikum, parmesanost, trøfler, pinjekerner, alt for åbne skjorter - og pasta. Denne ret har det meste - på nær skjorterne... Den blev til, fordi Irma har tilbud på tre pakker Fini-pasta (ganske skønne friske ravioli). Jeg havde købt en variant med fontina-ost og tartufo (trøffel) - hvilket i mit univers kalder på svampe, fløde og frisk basilikum. Men sådan en gryde kan hurtigt blive for blød og kvalm, så jeg tilføjede nogle sprødristede pinjekerner for crunch og trøffelcreme for en laber, jordagtig dybde i smagen.

Genial til hverdag, fordi det tager 15 minutter at frembringe - men smager som ren luksus. Drik gerne et glas kold hvidvin til og lad en sej dag falde på plads indeni.

Pasta med svampe, trøffelsauce og pinjekerner til 2:

250 g ravioli
250 g blandede svampe
70 g pinjekerner
1-2 håndfulde basilikumblade, fintsnittede
1/4 l piskefløde
1 spsk trøffelcreme (jeg køber min her)
Friskkværnet sort peber
Salt
Basilikumblade til pynt
Parmesanost

Rist pinjekernerne på en pande og stil dem til side. Skær og riv svampene i passende stykker og steg dem gyldne i olivenolie for høj varme. Hæld fløden over, kom trøffelcremen i og lad saucen koge lidt ind. Smag til med salt og peber og kom den fintsnittede basilikum i.
Kog pastaen efter pakkens anvisninger og kom raviolierne over i saucen på panden. Vend rundt, kom pinjekerner i og anret på to tallerkener og pynt med basilikumblade. Riv en masse parmesanost henover og server med det samme.

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Parmesanfritter

Foråret 2006. Egentlig skulle jeg have været i New York. Med min daværende kæreste. Men han slog op med mig i april - og så stod jeg der. Selv om gode veninder tilbød at rejse til Det Store Æble sammen med mig, var det et helt forkert tidspunkt at rejse til New York på. Jeg havde en klar fornemmelse af, at enhver oplevelse ville minde mig om alt det, jeg skulle have oplevet sammen med ham. Derfor købte jeg mig en billet til Cayman Islands for at besøge et vennepar.
En dag spiste jeg frokost på det über-swanky Ritz Carlton - på Periwinkle, deres hyggelige restaurant ved poolen. Menuen stod på cæsarsalat med parmesan-fritter. Lige siden har jeg haft lyst til at genskabe fritterne - og det gjorde jeg så til aften. De er supernemme og har lige det der ekstra ummpphh.

Parmesanfritter til 1:

2 bagekartofler
4 spsk vindruekerneolie
2 tsk salt
2 håndfulde fintrevet parmesanost

Skær kartoflerne i pommes frites-stænger - med eller uden skræl, det bestemmer du selv. Vend dem i olien og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Drys med salt, giv dem 30 minutter ved 200 grader og vend dem flere gange undervejs. Når de er færdige, drysser du osten over fritterne, vender dem rundt og lader dem står et par minutter på eftervarmen, så osten smelter rundt om kartoflerne. Giv dem eventuelt en smule mere salt, men vær opmærksom på, at osten er salt i sig selv. Gode til salater, bøffer eller en sandwich.

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Hvad køkkenskabet gemte

Da jeg kæmpede mig hjem igennem snemasserne i Kongens Have tænkte jeg kun på én ting: at komme hjem i varmen og få mig en tallerken komfortabel aftensmad. Tanken om at hente noget thaimad strejfede mig, men som en, der lige har bestilt nyt køkken for en mindre formue, bør jeg tilegne mig en mere sparsommelig tilgang til hverdagsmenuerne.

Jeg besluttede mig derfor for en udfordring: Jeg skulle kunne lave en lækker aftensmad udelukkende af ting, der allerede stod i mine køkkenskabe. Det var både sjovt og helt sikkert også sundt. I virkeligheden vil det være en klog øvelse at gøre en gang om ugen. Det sparer dig for nogle penge, du så kan bruge på noget ekstragodt kød i weekenden eller en laber restaurantmiddag - og så får du ryddet lidt ud i skabene.


Jeg rodede lidt rundt, fandt både syltede peberfrugter og soltørrede oliven hjembragt fra Barcelona, en rulle butterdej, et glas med peberfrugt/valnøddepesto, et glas bønnepasta hjembragt fra Thailand (og desværre udløbet i december) samt et par glas med henholdsvis marinerede svampe og auberginerfileter. Det blev det sidste, der vandt retten til en tur på panden - et glas krydrede auberginer med hvidløg, chili og masser af smag. Glasset er fra en serie, der hedder Cucina, og som du vist finder hos Rema 1000. De blev sendt til os på ALT for damerne, og jeg lovede redaktionen at trylle med dem.

Resultatet blev fuldkornspasta med aubergine/chili-sauce - og det var fyldigt, krydret, varmt, tilfredsstillende og helt perfekt på en snestormsonsdag. Og det bedste ved det hele? Fra jeg skar hvidløg til retten stod på bordet gik der kun 15 minutter. Jeg sværger!

Fuldkornspasta med aubergine/chilisauce til 1:

125 g fuldkornsspaghetti
1 glas auberginefileter
1/2 løg, finthakket
1 fed hvidløg, finthakket
1 tsk chiliflager
2 tsk ansjospasta
1/2 dåse hakkede tomater (måske lidt mere, hvis saucen er ved at koge tør)
1 spsk tomatpure
1-2 spsk balsamico
2 tsk sukker
Salt
Peber

Steg løg, hvidløg og chiliflager bløde for medium varme - pas endelig på at hvidløget ikke branker. Kom herefter de afdryppede auberginefileter på på panden og steg dem med et par minutter. Kom nu ansjospasta, hakkede tomater og tomatpure på panden og lad det stege i fem minutter. Kom balsamico i og sukker i og lad det stege yderligere fem minutter, til saucen bliver tyk og lidt mørkere. Hvis den er ved koge tør, kan du komme lidt ekstra hakkede tomater i, men husk at saucen ikke skal være tyndflydende. Smag til med salt, peber og måske lidt ekstra balsamico og sukker. Smagen skal være fyldig, krydret, syrlig og sød - og have et mærkbart chilikick. Server med masser af fintrevet parmesanost.

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Komfurets Grundskole: Risotto

Min første risotto kan jeg huske for alle de forkerte ting. Den var noget rod. Risene liiidt for al dente, konsistensen langt fra cremet. Og det generelle indtryk blev en bastant risfætter, der slet ikke var en fornøjelse af spise. Den næstværste risotto jeg har fået var på en italiensk restaurant i London. Det var nærmest udkogte ris i bouillon. Så der gik meget længe inden jeg begyndte på det der med risotto igen. Men for et par år siden tænkte jeg, at det var en skændsel, at en italianofila som mig burde kunne en risotto på rygraden - og derfor indkøbte jeg ris, noilly prat og parmesanost og gik i gang med at øve mig. Og nu sidder den der!

Risotto er blevet den ultimative hverdags-comfortfood for mig. For den kræver ganske vist, at du står et stykke tid over dit komfur - men forberedelserne tager ingen tid. Så den er egentlig modsætningen til asiatisk mad, hvor du skærer og skærer og skærer, men kun steger i få sekunder. Så alt i alt tager det ikke længere tid - du rører bare i en gryde i 20 minutter. Og retten er så tilfredsstillende at spise...

Min basis-risotto er ikke bare en hvid risotto - i min verden bliver det simpelthen for kedeligt. Jeg laver min med tørrede svampe og pynter med en gavmild skefuld pesto. Du kan også pynte med nogle stegte svampe - eller ligefrem begge dele.

Jeg lige tale lidt om konsistensen på den perfekte risotto. Den skal være cremet, glidende, flydende - og alligevel fast. Når du kører en ske igennem risottoen i gryden, skal der gå nogle sekunder før 'cremen' mødes igen. Den nemmeste måde at opnå det på, er at komme smør, parmesanost og lidt ekstra noilly prat i risen, når du har taget dem af varmen. Læg så låg på og lad risottoen stå i 3-5 minutter. Nå, nu har jeg vist lidt fra travlt - jeg begynder fra begyndelsen.

Komfurets risotto til 1:

125 g risottoris (arborio eller carnaroli)
2 små stænger bladselleri, fintskåret
1 lille løg, finthakket
2 spsk olivenolie
1,5 dl noilly prat (eller tør hvidvin)
En lille håndfuld tørrede svampe, udblødt i varmt vand og finthakkede - og gem vandet
5 dl varm kyllingefond (eller grøntsagsfond, hvis du er vegetar)
Evt. salt
En stor håndfuld revet parmesanost
15 g smør
En sjat noilly prat
1 stor skefuld pesto (jeg køber den geniale og hjemmelavede variant fra Spaghetti Martelli)

Varm olien op over medium varme og steg bladselleri og løg til de bliver bløde uden at tage farve. Kom risene og de finthakkede svampe i og lad det stege med et par minutter. Når risene er blevet gennemsigtige, skruer du lidt op for varmen og hælder noilly prat ved. Rør rundt indtil væsken er væk og kom svampevandet i. Rør rundt igen indtil væsken er væk og tilsæt så en suppeskefuld kyllingefond og rør igen. Sådan forsætter du, indtil risene er færdige - de skal have et lille bid og saucen rundt om skal være cremet. Tag gryden af varmen, rør smør, ost og ekstra noilly prat i, læg låg på og lad risottoen stå 3-5 minutter. Smag eventuelt til med en smule salt, men husk at både fond, ost og smør er salt.

Crostini med artiskokcreme, granatæble og dild

Nogle gange er en forret for meget og ingenting for lidt. Sådan var det, da jeg i aftes havde gode veninder om mit bord til tre retter og endnu flere timers snak og sladder. Løsningen - ved Kristines Komfur - er ofte en crostini af en art. Det er nemt, kan laves lidt tid i forvejen og ser altid festligt og delikat ud. Og bag det fancy, italienske ord gemmer sig ikke andet end ristet landbrød med noget cremet labert på toppen.

Udover denne variant kan du også servere crostini med:

Hakkede svampe stegt med hvidløg og rosmarin
Ovnbagte auberginer med hvidløg
Hakkede oliven med hakkede ansjoser og basilikum
Mos af hvide bønner og hvidløg
Mos af ærter med parmesanost

Egentlig var udgangspunktet for min menu i går italiensk. Men da jeg havde udviklet denne crostini, kunne jeg godt se, at den nok er mere mellemøstlig. Men hey, den smager fabelagtigt - uanset hvilket land den kommer fra.

Crostini med artiskokcreme, granatæble og dild til 4:

12 skiver brød (et godt, italiensk flute vil være genialt)
150 g artiskokcreme (med eller uden hvidløg - det bestemmer du selv)
Kernerne fra et halvt granatæble (se nedenfor, hvordan du håndterer sådan en fætter)
12 små kviste dild

Rist brødet i ovnen til det har fået relativt meget farve, men ikke er brændt på. Vend eventuelt brødskiverne - det er vigtigt, at de bliver meget sprøde. Smør skiverne med rigelig artiskokcreme, drys med granatæblekerner og pynt med dildkviste. Server.

TIP!
Kvinde, kend dit granatæble
For at vælge et modent granatæble, går jeg efter de mest røde og bløde. Skær det over på tværs og bank på det med bagsiden af en træske - så falderde smukke, rubinrøde kerner ud af sig selv. Hvis æblet er virkeligt modent, kan du også nemt pille kernerne ud med fingrene - det sviner lidt mindre.

Asian Sensation

I et eller andet anfald af 'gad vide, hvad jeg kan lave med det', købte jeg i går en pakke hakket kyllingekød. For selv om fars i alle afskygninger altid minder mig om min barndom i et 70'er-parcelhuskvarter lidt uden for Århus, så kan det ikke være helt umuligt at frembringe noget labert af de stakkels dyr.

Fordi jeg her efter nytår er blevet relativt asiatisk i min kulinariske inspiration - som du jo tydeligt kan se her på Komfuret - så lå det mig nært at kreere en japansk kyllingekødbolle, måske lidt a la dem, man får som yakitoristicks på sushirestauranter. Mange opskrifter kalder på brødkrummer, æg og mel for at få farsen til at hænge sammen, men min erfaring er, at det gør kyllingefars meget sejt. Derfor laver jeg dem uden. Det gør farsen en he del mere 'fiddly' at arbejde med og forme, men helt ærligt - så er det jo det endelige resultat, der tæller.

Tilbehøret lå lige for: En kold risnudelsalat med grøntsager, krydderurter og en soyabaseret dressing. Alt i alt var jeg meget tilfreds med det sunde måltid - lige indtil jeg talte med den søde mand, der havde fået bøf stroganoff og pomfritter til aftensmad. Så tænkte jeg alligevel 'mmm... fritter'. Nå, det bliver en anden god gang. Nu: Asian Sensation!

Teriyaki-kyllingekødboller til 2:

450 g hakket kyllingekød
6 tsk sesamfrø
1 tsk fiskesauce
4 tsk teriyakimarinade (se eventuelt opskrift her)
1/2 dl teriyakimarinade (til servering)

Bland forsigtigt farsen med en gaffel og form derefter boller, der matcher bordtennisbolde i størrelse. Kog dem forsigtigt i vand i 7 minutter - pas endelig på, at vandet ikke bulderkoger. Sæt kødbollerne på bambusspyd og grill dem på en grillpande, til de har fået tydelige mærker. Varm nu 1/2 dl teriyakimarinade lidt op i en gryde og hæld over kødbollerne. Drys gerne med lidt ekstra sesamfrø - det ser så pænt ud.

Kold nudelsalat til 2:

100 g vermicelli-risnudler
1 gulerod, skåret i  tynde stænger
2 store forårsløg, skåret i tynde strimler
2 håndfulde sukkerærter, skåret på skrå i små stykker
1 avocado, skåret i tynde skiver
1 rød chili, skåret på skrå i tynde skiver
1 lille håndfuld mynteblade
1 endnu mindre håndfuld korianderblade
1 håndfuld peanuts, grofthakkede

Dressing:
2 spsk lys soyasauce
Saften af 1 lime
2 tsk sukker
En smule sesamolie (doser hellere lidt ad gangen, så smagen ikke bliver for dominerende)

Udblød nudlerne i kogende vand, til de er møre. Bland med alle grøntsagerne, krydderurterne og nødderne. Rør herefter dressingen sammen - det er vigtigt, at du lader den stå, til sukkeret er opløst. Og smag endelig dressingen til. Den skal smage salt, syrligt, sødt og lidt brændt. Hæld den over salaten og vend rundt - gerne med hænderne. Arranger på et flot fad og drys med lidt ekstra peanuts. Du kan i øvrigt også servere nudelsalaten alene - enten som en vegetarisk ret eller med grillede kæmperejer i.

TIP!
Sådan får du mest saft ud af din limefrugt
Har du også tit stået med en lime, der virker helt tør og ikke var til at drive én dråbe saft ud af? Fortvivl ej! Rul frugten hårdt mod bordpladen, til du kan mærke saften i skallen på din hånd. Skær frugten over og pres nemt al saften ud.

Mandagspasta med nøddecitronpesto

Der stod 05.06 på mit ur, da jeg vågnede i morges. Og efter en unaturligt opslidende første arbejdsdag efter juleferien, var jeg komplet opbrugt, da jeg trådte ind ad døren lidt over fem i eftermiddags - og i øvrigt også lige så sulten som et hittebarn i en Charles Dickens-roman. Så min middag skulle selvsagt være både lynhurtig og nærende.

Denne nemme ret fandt jeg på mellem hylderne i Netto - og den tog helt ærligt ikke længere end ti minutter at frembringe. I mindre portioner vil den i øvrigt også kunne fungere smukt som forret.

Tagliatelle med nøddecitronpesto til 2:

250 g frisk pasta
2,5 dl valnøddekerner
Skrællen af 1 citron, revet eller finthakket
Et stort bundt basilikum, fintskåret
1-2 håndfuld reven parmasanost
Olivenolie
Salt
Peber

Hak valnøddekernerne, så størstedelen er finthakket men med nogle få, lidt større stykker imellem. Bland dem med citronskallen og basilikummen. Rør olivenolie i til blandingen løsner sig en smule, men husk at den ikke skal være flydende. Bland osten i og smag til med lidt salt og peber. Kog pastaen og dræn den - men gem en smule af kogevandet. Det skal du nemlig bruge til at løsne pestoen lidt mere, så den nemt kan smyge sig omkring den silkebløde pasta. Pynt med lidt basilikumblade og et par kværn sort peber. Og spis.

Æggesalat med ægte K på

Der er ikke noget, der kan få min kære chef i gear som kage og chokolade. Det skulle da lige være æggesalat. Men når jeg så samtidig ved, at hun sjældent folder sig ud i køkkenet, frygter jeg, at æggesalaten er en butiksvariant. Og lige så crappy en færdigkøbt model er, lige så velsmagende og tilfredsstillende er min hjemmegjorte æggesalat. Derfor dedikerer jeg denne rugbrødssandwich med æggesalat, avokado og feldsalat til Camilla Frank. Velbekomme.

Æggesalat med ægte K på til 1 person
2 store, økologiske æg
4 tsk økologisk mayonnaise (eller hjemmelavet, hvis du er virkelig entusiastisk)
1/4 tsk karry
Salt
Peber
1 tsk fintklippet purløg

2 tykke skiver rugbrød (jeg elsker Emmerys Maltrugbrød)
1/2 avokado i supertynde skiver
1 stor håndfuld feldsalat

Kog æggene i 8 minutter - de må endelig blive for hårde, for kun let smilende æg smelter sammen med mayonnaisen og giver en cremet æggesalat. Køl æggene i vand og pil dem. Skær dem i stykker, der er lidt under 1x1 centimeter. Bland æg med mayonnaise og smag til med karry, salt og peber og purløg.

Anret avokadoen på den ene skive rugbrød, læg æggesalaten ovenpå og slut af med feldsalaten og den sidste skive rugbrød. Luk øjnene, nyd smagen af perfekt æggesalat og vend K-salaterne ryggen for altid.

Suppe til sjælen

Når jeg trænger til et knus, laver jeg altid suppe. Det er, som om en skålfuld rygende varm og fyldig suppe luner hele vejen ned i maven og ind i hjertet. Nu er suppe jo ikke bare suppe - der findes lette, friske asiatiske supper (og hvis det er sådan en, du er på jagt efter, så prøv min kyllingesuppe med ingefær), klassiske mormor-hønsekødssuppe med kød- og melboller og rustikke rodfrugts-fætre, der minder om simpel landkost fra Sydfrankrig. Men når det er en råkold november-aften, så skal det altså være flødelegeret kartoffel- og porresuppe. I hvert fald for mig.

Min suppe er sikkert baseret på den gamle model fra Karoline køkken - det tror jeg egentlig, de fleste danske kartoffel- og porresupper er. Men jeg har aldrig brudt mig om hele porreringe i min suppe. Mine smagsløg foretrækker en fløjlsblød og glat suppe, der uden besvær transporterer varme, energi og kærlighed ud til hver celle i min krop. Indrømmet, suppen er den store stivelsesfest - især hvis du serverer den med brød - men nogle gange er det det, der skal til.

Kristines kartoffel- og porresuppe til 1 person
1-2 porrer (afhængig af størrelse)
1-2 bagekartofler (afhængig af størrelse, bagekartofler koger dejligt ud og er derfor perfekte til blendning)
0,5 liter hønsebouillon
1 dl piskefløde (kan udelades)
Salt
Peber

Skære porrerne i skiver og kartoflerne i små tern. Kog dem 15-20 minutter i bouillonen og tag gryden af varmen. Blend med en stavblender, rør piskefløden i og smag til med salt og peber - der skal altid mere salt i, end du tror. Server med godt brød ved siden af. Jeg er vild med Emmerys hvedeflutes - den lidt syrlige brødkrumme passer perfekt til den fede suppe.

TIP!
Suppen vil absolut ikke lide af en håndfuld sprødstegte baconstykker på toppen - og nogle mænd synes jo ikke, at det er mad, hvis ikke der er gris i.

A nod to Hamptons Chutney Co. in NYC

Found a bunch of big lovely portobella mushrooms today. And my thoughts wandered off to New York, where I had the best sandwich ever. It was at Hamptons Chutney Co. at Prince & Greene. Multigrain bread with goats cheese, mushroom, picked red onion and rocket salad.

Tonight I made my own version - with pickled chilies instead of onion. It worked beautifully. And for a moment I was back in Soho.

No picture - I ate it all to fast :-)