Suppe til sjælen

Når jeg trænger til et knus, laver jeg altid suppe. Det er, som om en skålfuld rygende varm og fyldig suppe luner hele vejen ned i maven og ind i hjertet. Nu er suppe jo ikke bare suppe - der findes lette, friske asiatiske supper (og hvis det er sådan en, du er på jagt efter, så prøv min kyllingesuppe med ingefær), klassiske mormor-hønsekødssuppe med kød- og melboller og rustikke rodfrugts-fætre, der minder om simpel landkost fra Sydfrankrig. Men når det er en råkold november-aften, så skal det altså være flødelegeret kartoffel- og porresuppe. I hvert fald for mig.

Min suppe er sikkert baseret på den gamle model fra Karoline køkken - det tror jeg egentlig, de fleste danske kartoffel- og porresupper er. Men jeg har aldrig brudt mig om hele porreringe i min suppe. Mine smagsløg foretrækker en fløjlsblød og glat suppe, der uden besvær transporterer varme, energi og kærlighed ud til hver celle i min krop. Indrømmet, suppen er den store stivelsesfest - især hvis du serverer den med brød - men nogle gange er det det, der skal til.

Kristines kartoffel- og porresuppe til 1 person
1-2 porrer (afhængig af størrelse)
1-2 bagekartofler (afhængig af størrelse, bagekartofler koger dejligt ud og er derfor perfekte til blendning)
0,5 liter hønsebouillon
1 dl piskefløde (kan udelades)
Salt
Peber

Skære porrerne i skiver og kartoflerne i små tern. Kog dem 15-20 minutter i bouillonen og tag gryden af varmen. Blend med en stavblender, rør piskefløden i og smag til med salt og peber - der skal altid mere salt i, end du tror. Server med godt brød ved siden af. Jeg er vild med Emmerys hvedeflutes - den lidt syrlige brødkrumme passer perfekt til den fede suppe.

TIP!
Suppen vil absolut ikke lide af en håndfuld sprødstegte baconstykker på toppen - og nogle mænd synes jo ikke, at det er mad, hvis ikke der er gris i.