søndag den 10. januar 2010

Chokoladekage med lemoncurd-flødeskum og granatæblekerner



Verdens nemmeste dessert. Simpelthen. I hvert fald hvis du, som jeg nogle gange gør, køber en god chokoladekage. Emmerys er tung og snasket og helt perfekt til denne dessert - fordi den får selskab af syrligsød flødeskum rørt op med den skønne britiske lemoncurd og ikke mindst de smukke, syrlige granatæblekerner.

Lemoncurd er en britisk opfindelse og kan nok bedst beskrives som citronsmør. Det består oftest af æggeblommer, sukker, citronsaft og -skal, men nogle gange også smør. Du kan, udover denne skønne dessert, bruge det på ristet brød til morgenmad, lægge lagkager sammen med det, og du kan bruge det til en citrontærte, som du dækker med marengs. 

Chokoladekage med lemoncurd-flødeskum og granatæblekerner til 4:

1 chokoladekage fra Emmerys
2 dl piskefløde
Cirka 3 spsk lemoncurd
Kerner af et halvt granatæble

Pisk fløden og vend den sammen med lemoncurd - smag til, så den er præcis så syrligsød, som du foretrækker. Læg flødeskummet op på kagen og drys med de fine granatæblekerner. Hvis du er i tvivl om, hvordan du får kernerne ud, så se her.

4 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. hvor får man fat på det der lemoncurd??

    SvarSlet
  3. Hej Anonym

    Lemoncurd kan du købe hos Irma, som lige har åbnet nethandel, hvis ikke du har en Irma i nærheden.

    Ellers prøv i et stort supermarked eller hos en delikatessefætter.

    Held & lykke.

    Kh Kristine

    SvarSlet
  4. Faldt lige over din opskrift; elsker flødeskum og lemoncurd, men har aldrig smagt det sammen. Det skal helt sikkert prøves - tak for et godt tip!

    SvarSlet

Related Posts with Thumbnails