ผัดไทย

Overskriften betyder pad thai, hvis du kom i tvivl. En klassiker - både henne på Eastern Corner på Sølvtorvet og i Thailand. I sidste uge fik jeg besøg af min kære veninde Susanne, der er flyttet over til Kaptajnen i Odense. Denne gang var det med overnatning på 'prinsesseværelset', som mit gæsteværelse bliver kaldt i min omgangskreds. Og det skulle fejres.

Mine smagsløg hungrede efter thai-mad, så jeg besluttede mig for at kaste mig ud i mit livs første hjemmelavede pad thai. Jeg fandt en opskrift på mit yndlings-inspirations-site, www.waitrose.com - men som det madøre, jeg er, begyndte jeg selvfølgelig fluks at customize den. Susannes mave blev glad, og det gjorde min også - så her er min version:

Pad thai til to
3 spsk fiskesauce
3 spsk tamarindpasta
3 spsk brunt sukker (muscovado eller farin)
1-2 tsk chiliflager
3 fed hvidløg, revet på det fine rivejern
200 g tigerrejer, pillede og uden hale
2 spsk neutral olie
2 bundter forårsløg, skåret i skiver
1-2 æg, sammenpiskede
150 g bønnespirer
150 g risnudler (dem, der ligner linguini)
To store håndfulde peanuts. grofthakkede
En håndfuld thaibasilikum, revet i store stykker

Udblød nudlerne i kogende vand i 5-6 minutter. Rør fiskesauce, tamarindpasta, brunt sukker og chiliflager sammen i en skål og stil til siden. Varm olien op i en wok og steg rejer, hvidløg og halvdelen af forårsløgene et par minutter. Hæld vandet fra nudlerne og kom dem ned i wokken sammen med saucen. Vend rundt og skub nudlerne til side. Hæld æg i wokken og lad det stivne let, inden du blander det med nudlerne. Tilsæt bønnespirerne og resten af forårsløgene og rør rundt en sidste gang. Fordel blandingen i to tallerkener og pynt med peanuts og thaibasilikum. Læg eventuelt flere bønnespirer ved siden af.

Pasta med gorgonzola og valnødder

Dagen i dag har været den længste og mørkeste dag længe - og det føles, som om der er hundrede år, til dagen vender og de lyse timer igen bliver flere. Måske derfor gik mine tanker til Italien - mit elskede ferieland. Jeg har ofte sagt, at hvis jeg skulle leve af ét lands køkken resten af mit liv, skulle det være Italiens. Den simple mad, hvor en ret sjældent indeholder flere end 4-5 ingredienser, fordi det er den rene smag, der spiller hovedrollen. Når jeg er i Italien handler ferien som regel om tre ting: kirker, shopping - og MAD! Præcis som et vennepar, der for nylig var i Pisa og havde lavet en udførlig maddagbog over alle måltider på turen, lagrer jeg de fleste ferieminder i måltiderne.

Jeg kan huske Siena på et fad fuld af lammekoteletter, der på én gang var både saftige og sprøde - ledsaget af gratinerede auberginer. Jeg kan huske Rom på silkebløde ravioli med ostefyld i en glinsende smørsuace med salvie. Jeg kan huske Oldesio på en grillet ørred med salat. Jeg kan huske Sorrento på en spaghetti vongole af den røde slags. Og jeg kan huske Verona på en dekonstrueret tiramisu, der langsomt flød ud over tallerkenen og ind i mit hjerte - sammen med byen.

Når jeg savner Italien - duften af lavendlerne, solen, vinen og ikke mindst maden - går jeg i køkkenet. I dag skulle det være hurtigt og let, det er jo mandag. Resultatet var en fyldig pasta med gorgonzola-sauce, valnødder og basilikum. Det er ikke slankemad, men på den anden side en ret, du ikke spiser så meget af. Og helt rigtig en mørk, mørk mandag højt oppe mod nord.

Pasta med gorgonzola og valnødder til 1 person
125 g frisk pasta
75 g gorgonzola
0,6 dl piskefløde
To håndfulde valnøddekerne, grofthakket
En håndfuld basilikumblade, strimlet - men gem et par blade til pynt
Friskkværnet sort peber
Evt. salt

Smelt osten i fløden i en gryde over medium varme og hæld de grofthakkede valnødder i saucen (du kan også bare brække nødderne i stykker med fingrene). Kog pastaen som angivet på pakken - husk at kog det i rigeligt med saltet vand, ellers klistrer det sammen. Vend de strimlede basilikumblade i saucen og smag til med sort peber. Kom gerne rigeligt i. Tjek også, om der skal salt i - måske er osten salt nok i selv. Vend derefter pastaen i saucen og anret i en dyb tallerken. Pynt med et par basilikumblade og nogle hele valnøddekerner. Hvis det har været en meeeget hård mandag, så drik et glas pinot grigio til :-)

Take it slow roasted tomatoes

Næste gang, du står med en pakke tomater, der nærmer sig udløbsdato - og du ikke lige er i humør til tomater - så prøv at bage dem laaaaangsomt i ovnen. Det gjorde jeg i dag, hvilket pakkede min stue og mit køkken ind i en solrig duft af syditalien og knaldrøde tomater. Det er meget enkelt, og jeg er ret sikker på, at det vil imponere dine kommende gæster. Nå ja, og så smager disse tomater uendeligt meget bedre end de der pap-agtige soltørrede tomater, man kan købe, og som håbløse cafeer stadig bruger. Jeg husker eksempelvis en cæsar-salat, jeg bestilte engang. Der var soltørrede tomater i! Whyyyyyyyy?!?! I øvrigt giver jeg mine tomater et kick med chiliflager. Det behøver du ikke gøre. Men de vil også være lækre med lidt friks merian henover - et krydderi, der burde være fast bestanddel af enhver tomatret, du laver resten af dit liv. Ciao!

Take it slow roasted tomatoes
500 g cherrytomater
1-2 spsk olie
Salt
Peber
Chiliflager

Varm ovnen op til 150 grader varmluft. Vask og tør tomaterne og skær dem over på tværs. Læg dem i ildfast fad, dryp med rigelig olie, krydr med salt, peber og chili (eller merian). Stil dem i ovnen og bag dem i 2 til 2,5 timer til de er faldet helt sammen og har svedne kanter. Lad dem køle af og læg dem i et steriliseret glas og dæk dem med olie. Det holder ilten ude, så de holder læææænge.

TIP! Sådan steriliserer du glas
Vask glasset og låget i varm sæbevand og stil dem i en 160 grader varm ovn. Lad dem blive der, til de er helt tørre. Fyld tomater og olie på, mens glasset er varm, luk det og stil i køleskabet.

Vild med fredagskylling

I aftes ringede min mor og orienterede mig om, at hun, min far og min lillebror kom til middag i dag. Okay. Rart at vide. Tænkte jeg og kiggede ind i mit køleskab, hvor der for tiden er usædvanligt langt mellem beboerne. Kriterierne for fredagsmad i Abildgaardsgade 4 er enkle: det skal være nemt og også sådan lidt festligt - og absolut kompatibelt med en flaske hvidvin. Måske er derfor, jeg alt for tit ender med en Hells Kitchen Roll, rispapir med and og Beef Tataki fra Sticks & Sushi.

Men sushi er ikke en mulighed, når mine kære forældre rykker ind. Den eneste fisk, min far og lillebror spiser er paneret og stegt til ukendelighed - og min mor elsker al fisk. Tilberedt. Anyway, jeg tænkte, at det måske var tid til at eksperimentere en lille smule. Kylling er altid et hit med Høeg'ene - selv om det egentlig virker en kende kannibalistisk, nu jeg tænker over det. Men det blev nu fjerkræet, der kom i gryden. Og da jeg har haft en dyb trang til mandler (måske er det den nyankomne julestemning, der gør sig gældende), skulle det altså være en art kylling med mandler.

Jeg har tidligere lavet noget a la denne ret i ovnen - her er den blot baseret på hoisin-sauce og har derfor en mere asiatisk 'feel' - men denne gang skulle det være gryde og mere fransk-agtig. Resultatet var et hit. Jeg håber, du vil kaste dig ud i min fredagskylling. Jeg lavede den med kyllingefileter, for det er hurtigst, men hvis du har god tid, så bruge for guds skyld kylling på ben. Det smager en million gange bedre.

Vild med fredagskylling (til 5 personer)
6-7 kyllingefileter
2 courgetter (zucchinier eller squash eller hvad du nu kalder dem)
100 gram mandler
1/2 flaske chardonnay
Salt
Peber
Sukker

Skær kyllingefileterne i 3 stykker hver og courgetterne i stave, der er cirka 1,5 x 7 centimeter. Varm olie op i en stor gryde og brun kyllingestykkerne og krydr med salt og peber. Kom mandlerne ved og lad dem stege et par minutter. Hæld så vinen ved, skru ned for varmen og lad det simre i cirka 15 minutter. Tag så kyllingestykkerne og mandlerne op, skru op or varmen og reducer saucen lidt. Kom kyllingestykker og mandler tilbage i gryden sammen med courgetter og smag til med salt og peber - og sukker, hvis saucen er bitter. Det kan den blive med vinen. Lad stege videre 5-10 minutter, til courgetterne er bløde.

Jeg serverede retten med jasminris, en grøn salat og mine grønne bønner med saltmandler (inspireret af den labre restaurant MASH).

Grønne bønner med saltmandler
400 gram friske grønne bønner (du kan godt lave den med frosne, men det er ikke helt det samme)
100 gram mandler
Fint salt
Peber

Smut mandlerne og rist dem i lidt olivenolie på en hed pande. Når de er lige ved at tage farve, krydrer du generøst med salt og tager mandlerne af varmen. Stil til side.
Nip bønnerne og steg dem for høj varme krydret med peber og en smule salt - husk, der kommer saltede mandler på til sidst. Bønnerne skal have synlige sorte mærker, men stadig være grønne og have bid.
Hak saltmandlerne groft og drys dem over bønnerne - der i øvrigt også smager fænomenalt til en god bøf. Velbekomme - og god fredag.

Lady and the Mike Tramp

Lige siden Disney tegnede to hunde og en tallerkenfuld spaghetti med kødboller i tegnefilmen Lady and the Tramp, har denne pseudoitalienske klassiker haft et helt særligt og romantisk skær. Hvilket jeg egentlig ikke forstår. For det er sjældent, at jeg er romatisk og lækker, når jeg sidder der og kæmper med ustyrlig spaghetti og tomatsovs - jeg ved ikke med dig?

Men det ændrer jo ikke på det faktum, at det er både nem, nærende og totalt laber mad. Og enormt velegnet til en kold, mørk vinteraften. Jeg boede for nylig hos min bror i et par måneder, mens håndværkere havde invaderet mit hjem. I den periode udviklede jeg denne opskrift, som fint kan indgå i en sund kost med fokus på protein og fibre - hvis bare du sparer på spaghettien.

Her til aften serverede jeg mine 'Lady and the Mike Tramp-kødboller' for min veninde Anja, der dukkede op til valgaften. Vi var sultne, så der røg hurtigt en kæmpe portion ned, mens vi krydsede fingre for min far, der er spidskandidat for SF i Favrskov kommune. Hun spiste så meget, at hun bagefter sad med meget ondt i maven - men hun var glad og tilfreds.

Lady and the Mike Tramp-kødboller (til 2 meget sultne eller 3 normalt sultne maver)

Kødboller:
500 g oksekød 3-7%
1 mellemstort løg, finthakket
1-2 fed hvidløg, finthakket
2 spsk paprika
1 spsk tørret basilikum
Salt
Peber
2 spsk mel

Steg løg og hvidløg blødt og sødt for medium varme, ca. 5 minutter. Pas på det ikke brænder på - du kan eventuelt drysse en god gang salt på, det trækker væde ud, så det ikke branker. Køl det af. Bland derefter løg, kød og krydderier og rør farsen fast med mel. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt farsen er krydret nok, så steg en lille klump og smag på den. Når du er tilfreds med farsen, former du små kødboller på størrelse med en golfbold og steger dem for medium varme.

Tomatsovs:
1 mellemstort løg, finthakket
2 dåser hakkede tomater
1-2 spsk tomatpure
2 spsk balsamico
2 spsk paprika
2 spsk tørret basilikum
1-2 tsk tørrede chiliflager
Salt
Peber

Steg løget blødt i en gryde og hæld tomater, tomatpure og balsamico ved. Tilsæt krydderier og smag til. Hvis sovsen er for flydende, kan du tilsætte lidt mere tomatpure eller lade sovsen koge lidt mere ind. Den bliver kun bedre af at stå længe og simre. Balsamicoen erstatter sukker, som ellers er et must i retter med tomat, fordi det fremhæver dybden i tomaternes smag. Hvis du ikke er eddikefan, så brug 1 spsk sukker i stedet.

Læg nu kødbollerne i et ovnfast fad og dæk dem med tomatsovs. Sæt i ovnen på 150 grader og kog spaghettien imens. Nogle minutter inden spaghettien er kogt færdig, kan du gratinere kødbollerne med en kugle frisk mozzarella (125 gram) i små tern. Osten skal kun lige smelte, den må ikke blive brun.

Hvis du er på sund diæt, så hold dig til 30 gram fuldkornsspaghetti (ukogt vægt). Du kan også erstatte det med revne gulerødder eller groft brød - men så er det ikke Lady and the Mike Tramp-kødboller.  Buon appetito!

Suppe til sjælen

Når jeg trænger til et knus, laver jeg altid suppe. Det er, som om en skålfuld rygende varm og fyldig suppe luner hele vejen ned i maven og ind i hjertet. Nu er suppe jo ikke bare suppe - der findes lette, friske asiatiske supper (og hvis det er sådan en, du er på jagt efter, så prøv min kyllingesuppe med ingefær), klassiske mormor-hønsekødssuppe med kød- og melboller og rustikke rodfrugts-fætre, der minder om simpel landkost fra Sydfrankrig. Men når det er en råkold november-aften, så skal det altså være flødelegeret kartoffel- og porresuppe. I hvert fald for mig.

Min suppe er sikkert baseret på den gamle model fra Karoline køkken - det tror jeg egentlig, de fleste danske kartoffel- og porresupper er. Men jeg har aldrig brudt mig om hele porreringe i min suppe. Mine smagsløg foretrækker en fløjlsblød og glat suppe, der uden besvær transporterer varme, energi og kærlighed ud til hver celle i min krop. Indrømmet, suppen er den store stivelsesfest - især hvis du serverer den med brød - men nogle gange er det det, der skal til.

Kristines kartoffel- og porresuppe til 1 person
1-2 porrer (afhængig af størrelse)
1-2 bagekartofler (afhængig af størrelse, bagekartofler koger dejligt ud og er derfor perfekte til blendning)
0,5 liter hønsebouillon
1 dl piskefløde (kan udelades)
Salt
Peber

Skære porrerne i skiver og kartoflerne i små tern. Kog dem 15-20 minutter i bouillonen og tag gryden af varmen. Blend med en stavblender, rør piskefløden i og smag til med salt og peber - der skal altid mere salt i, end du tror. Server med godt brød ved siden af. Jeg er vild med Emmerys hvedeflutes - den lidt syrlige brødkrumme passer perfekt til den fede suppe.

TIP!
Suppen vil absolut ikke lide af en håndfuld sprødstegte baconstykker på toppen - og nogle mænd synes jo ikke, at det er mad, hvis ikke der er gris i.

En tallerkenfuld sommer i november

Efter tre dage i virusland vendte jeg i dag tilbage til de levendes land. Feberen og de ømme muskler var væk, og for lige som at være helt sikker, svedte jeg det sidste ud med to timers rengøring på trappen i mit hus. Derefter var det tid til et laaaangt varmt bad og en gåtur ved Sortedamssøen, der ligger næsten lige uden for min hoveddør.

Mens jeg gik der og kiggede på den lysegrå himmel og spottede svanerne og ænderne, der også så ud til småfryse, tænkte jeg, at det var en aften, der kaldte på en smule solskin - om ikke andet på en tallerken. Jeg har denne her vidunderlige pastaret, som smager af sommerferie og lyse nætter, og som tilmed er klar på 15 minutter. I mine øjne beviset på, at der aldrig er en undskyldning for ikke at lave god og velsmagende mad til sig selv - heller ikke på en hverdag.

Bonus med denne ret er, at den er nemt at doble op til flere. Men nogle gange er lykken bare at sætte sig alene med en stor skål pasta med kammuslinger, avokado, rucola, chili og hvidløg og en gaffel. Det er nemt at lave, nemt at spise - og nemt at elske.

Hot sommerpasta - 1 person
En pose frosne kammuslinger (jeg køber dem tit på tilbud i Irma, de tøer op på en halv time)
1 rød chili
1 fed hvidløg (hvis du er eller lige har været syg, så put to i)
1 avokado
En stor håndfuld rucola
Olienolie
15 g smør
Salt
Peber
Fuldkornsspaghetti (mængde efter hvor sulten du er)

Sæt en stor gryde vand over til pastaen. Mens du venter på, at vandet koget, finthakker du chili og hvidløg. Når vandet koger, kommer du en håndfuld salt og spaghettien i.

Varm olie op på panden. Når den er rygende varm smider du de optøede kammuslinger på og salter. De skal kun have et minuts tid. Tilsæt chili og hvidløg og kør det lidt rundt på panden. Hvidløget må ikke tage farve. Tag panden af varmen, og tilsæt smør, så det danner en art sauce med olien, chili og hvidløg. Smag til med peber. Lad det stå.

Skyl salaten og skær avokadoen i tynde skiver. Dræn pastaen for vand, når det er kogt færdig. Bland spaghettien, avokado og rucola med kammuslingerne i panden og server i en stor skål. Velbekomme - og glædelig sommer.