onsdag den 1. juni 2011

Dansk sommerbøf med spidskålssalat


Intet skriger sommer højere end rygeost fra fynske Løgismose, sprødt spidskål og skarpe radiser - så det var det, der kom på min tallerken her til aften. I samarbejde med en saftig entrecôte.

Flere jeg kender har det svært med spidskål. Det er, som om det bliver sat i bås med al den kedelige kålmad, folk kan komme i tanke om. Men jeg synes, spidskål er den fineste i kålklassen. Skåret helt tyndt og marineret kort i olivenolie synes jeg, det bliver en magisk sprød salat med tusind gange mere smag end almindelig salat. Og med en god bøf og den friske rygeost - så behøver du i sandhed ikke mere. Selv om du ikke skal høre et ondt ord fra mig, hvis du supplerer med en flok nye danske kartofler.

Det skal du bruge til 1:

1/4 eller 1/2 spidskål - alt efter størrelse, tyndt snittet
5 radiser, skåret i tynde skiver
1 håndfuld hasselnødder, grofthakkede
1 spsk olivenolie
Lidt risvineddike
Lidt salt og peber
1 god bøf
1 spsk rygeost

Vend spidskål og radiser sammen med olie, eddike, salt og peber. Drys med hasselnødder og lad salaten stå og trække, mens du steger bøffen. Server bøffen med en god skefuld rygeost på toppen - dryp gerne med en smule olivenolie og peber. Anret salaten ved siden af og smag på sommeren!

___________________
Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

tirsdag den 5. april 2011

Spaghetti carbonara med chorizo og broccoli

 
Dette må være den hurtigste form for aftensmad, men som alligevel formår at overraske en smule. Jeg har længe haft lyst til at lave noget med chorizo - den stærke spanske paprikapølse. Min ide gik i retningen af en klassisk carbonara, der jo normalt laves med bacon, æg og fløde. Jeg havde en ide om, at den krydrede pølse, stegt sprød på panden, ville have den samme effekt som bacon - bare med mere bid i.
Når du steger chorizoen, løber der en del smuk, rød olie fra. Jeg smed en ordentlig bunke fintsnittet broccoli i panden, så det kunne opsuge den velsmagende olie og give lidt frisk kontrast til pølsen.
Jeg droppede fløden i carbonara-æggeblandingen - jeg kan bedst lide, at ægget bare lige dækker pastaen med sin cremethed. Jeg behøver ikke, at det bliver en tung flødesauce-lignende konsistens.

Spaghetti carbonara med chorizo og broccoli til 1 person:

1 mellemstor chorizopølse, skåret i små stykker på cirka 1 x 1 cm
250 g broccoli, fintsnittet
1 æg
Salt
Peber
100 g fuldkornsspaghetti

Sæt en gryde med vand over. Mens vandet kommer i kog, snitter du broccolien og skærer chorizoen ud. Kom chorizoen op i pande med 1 skefuld olivenolie og lad det stege sprødt. Kom broccoli ved og lad det stege med for eftervarmen. Broccolien skal være relativt blød, men ikke helt udsmattet. Smag til med en smule peber og salt.
Pisk ægget sammen i et glas med lidt salt og peber. Når spaghettien er kogt færdig, blander du den med chorizo-blandingen og hælder ægget ved. Rør hurtigt rundt til ægget dækker pastaen som et tyndt, blankt lag. Server med parmesanost på toppen.
___________________
Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

mandag den 13. december 2010

Årets bedste kogebøger?

Jeg synes, det kan være svært at finde nye kogebøger, der virkelig virker. Derfor er Amazon.com og deres ofte meget anvendelige brugeranmeldelser mit favoritsted at finde inspiration til min allerede bugnende bogsamling. Men i dag stødte jeg på en gennemgang af årets bedste kogebøger i følge New York Times. God læsning - og jeg har helt sikkert lyst til at spæne på nettet og bestille næsten dem alle sammen.

Her er dem, jeg tror, jeg snarest bestiller (eller håber på ligger under juletræet den 24. december):

# Heart of the Artichoke af David Tanis
# Street food of India af Sephi Bergerson
# Chewy Gooey Crispy Crunchy af Alice Medrich
# A Bird in the Oven and Then Some af Mindy Fox
# The Happy Baker: A Girl’s Guide to Emotional Baking af Erin Bolger

Se hele listen her.
___________________
Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

onsdag den 21. juli 2010

Himlen er en is


Jeg elsker is! Og især Ben & Jerry's. Så stor var min lykke, da jeg spottede denne sæson nytilkomne på iskortet hos min lokale købmand: En ispind med Peanut Butter Cookie Dough! En himmelsk skabning af vaniljeis med peanut butter cookie dough og swirls af peanut butter og så er hele herligheden overtrukket med mørk chokolade og dyppet i knuste chokoladecookies. What's not to love?!?! Måske bortset fra prisen: 27 kroner.
Alligevel får isen alverdens anbefalinger fra mig.
___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

søndag den 18. juli 2010

Ricottadip med brøndkarse og pinjekerner


For mange år siden inviterede jeg min mor til Wien. Vi boede på Terence Conran-hotellet Das Triest, og på deres italienske restaurant, Collio, nød vi en skøn middag. Som appetizer fik vi brød med forskellige slags dip, blandt andet en krydret ricottadip. Den lette ost og de friske krydderurter giver en skøn dip, som du kan variere i det uendelige og både bruge som sandwichfyld eller til at dyppe friske grøntsager eller - som her - skinke i. Genialt til cocktails-snacks...

Ricottadip:

1 dl ricottaost
1-2 spsk mælk
1 spsk olivenolie
Salt
Peber
En håndfuld brøndkarse, finthakket
50 g pinjekerner, ristede og grofthakkede

Rør ricottaen sammen med mælk og olivenolie. Tag dig ikke af, at den er lidt grynet - brøndkarsen og pinjekernerne kamuflerer det. Og desuden er det jo smagen, det handler om. Smag til med salt og peber (smag lige på brøndkarsen først. Nogle gange er den meget pebret i smagen, og så behøver du ikke så meget peber). Rør til sidst brøndkarsen og pinjekernerne i og server med det samme.
___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Ricottakager med valnødde-ahornsirup-smør


Søndag morgen med lysegrå sommerhimmel udenfor gav mig lyst til noget andet en den vanlige ostemad til morgenmad. Og med et kvart kilo frisk ricottaost, netop hjembragt fra Italien, i køleskabet kom jeg hurtigt i eksperiment-humør. Jeg har for længe siden læst om ricottakager, og syntes lige pludselig at det lød som den perfekte (usunde) morgenmad. Og ganske rigtigt. Den fnuglette konsistens, den milde smag af ost og æg og ikke mindst den snaskede 'smørsauce' viste sig at matche en doven sofa-formiddag perfekt.

Ricottakager til 2:

135 g ricotta
2 æg (delt i blommer og hvider)
1 dl mælk
1,5 dl mel
1 tsk bagepulver
En smule salt
1 tsk ahornsirup
Ca. 25 g smør

Pisk ricotta, æggeblommer og mælk sammen i en skål. Si heri mel, bagepulver og salt og rør det let sammen. Pisk æggehviderne stive og fold dem sammen med osteblandingen, og pas på at du ikke rører for voldsomt, for så mister du luftigheden i dejen - og det er den, der giver de fnuglette kager. Rør forsigtigt ahornsiruppen i. Smelt en smule af smørret på en pande og bag ricottakagerne. 3 ad gangen, en-to spiskeskeer per kage. De skal være gyldebrune, lidt a la amerikanske pandekager.

Valnødde-ahornsirup-smør:

1 spsk smør
2 tsk ahornsirup
10 valnøddekerner, grofthakket

Smelt smør og ahornsirup sammen i en lille gryde og kom valnøddestykkerne op i. Hæld over ricotta-kagerne og nyd dem med en stærk kop kaffe til. Godmorgen!

PS. Du skal ikke høre et ondt ord fra mig, hvis de serverer de fine ricottakager som dessert...
___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Jeg elsker ricotta!

Ricotta bliver ofte beskrevet som en italiensk form for hytteost. En meget forkert sammenligning, synes jeg, for ricotta er en af de mest alsidige oste, jeg har mødt. Da jeg i sidste uge var i Italien stiftede jeg bekendtskab med Trentinos version af ricotta - som topping på en laber hjemmelavet pasta fra restaurant Montebaldo. Perfekt kogt tagliatelle vendt med oliven, bittesmå dadeltomater, ristede pinjekerner, basilikum og lokal økologisk olie. Jeg var i himlen.

Så da jeg nogle dage efter skulle vende næsen hjemad, måtte jeg et smut forbi Alpe di Garda, et lokalt cooperativ højt oppe i bjergene over Gardasøen (Via Provinciale 1, 25010 Tremosine). Her kan du købe alle de lækre specialiteter fra området - også frisk, ubehandlet mælk og yoghurt, som du tapper direkte fra en automat ned i flasker. Så kan Arla godt gå hjem med deres 'korteste vej fra ko til køleskab'! Derudover bugner hylderne med kød, skinker, pølser, marmelader, honning, olier og alt andet, du har brug for i et norditaliensk køkken.

I indkøbskurven røg parmesanost, en fast, moden gedeost, den lokale formaggio di Tremosine i både en røget version og en med trøffel. Og så valgte jeg altså at tage chancen og lade SAS fragte en stor, frisk ricottaost hjem. Den overlevede turen - og landede (kun lidt deform) på mit køkkenbord. Her blev til både morgenmad (Ricottakager med valnødde-ahornsirup-smør) og frokost (Ricottadip med brøndkarse og pinjekerner). Og lur mig om ikke jeg bruger det sidste ost på at genskabe den foromtalte pastaret til aftensmad. En hel dag med ricotta... Uhm! Herhjemme kan du købe en fantastisk ricottaost hos Spaghetti Martelli.
___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.
Related Posts with Thumbnails