onsdag den 4. november 2009

Kunsten at være værtinde

En af mine nyanskaffelser til min allerede proppede kogebogssamling er How to feed your friends with relish af Joanna Weinberg. Udover at bugne af appetitlige og lige til at gå til-opskrifter, er den et mindre opslagsværk i gode værtinde-tips. Alle med et begrænset budget i baghovedet. Eksempelvis er der et helt afsnit dedikeret til weekenden - uanset om den bliver tilbragt på landet, i byen eller sammen med små børn. Og selv om du er vant til at have gæster - både overnattende og til middag - så er der virkeligt mange brugbare råd.


Jeg elsker at samle familie, veninder og venner omkring mit langbord (ja, det lyder meget fancy, men er i virkeligheden sammensat af to Ikea-borde til 550 kroner stykket) - og derfor bliver mit hjem tit rammen om forskellige sammenkomster. En gang om året samler jeg 10-15 veninder til 'damemiddag', hvor der bliver serveret champagne, tre retter, vin, kaffe og drinks. Jeg elsker forberedelserne lige så meget som selve aftenen; at beslutte mig for en menu, at gå ned til grønthandleren i nabohuset og bestille frugt og grønt, udarbejde en arbejdsplan for  dagen, borddækningen og især at stille snacks frem og åbne champagnen lige inden gæsterne ankommer.

For mange er det et nødvendigt onde at forberede en middag - og mange stresser helt ud i køkkenet på selve dagen og aftenen. Ofte fordi, de fleste har tendens til at tænke 'nu kommer der gæster, så nu skal den bare have hele armen med menuen' - og derfor vælger nogle retter, de aldrig har lavet før. Så er det da klart, det går galt. Jeg kan også godt stresse, hvis jeg står med en ny opskrift, der ikke arter sig, som jeg forestillede mig, eller ikke ser ud som på billedet i kogebogen. Derfor holder jeg mig til at eksperimentere med nye opskrifter, når jeg er alene hjemme - eller har besøg af venner og veninder, jeg ved siger sandheden.

Så næste gang du får gæster, så styr udenom premiere-retter og hold dig til succesrige kendinge. På den måde frigiver du en masse energi, du kan bruge på at smooche med dine gæster. Og det er jo i virkeligheden det, sådan en aften handler om.

Forberedelse er et andet vigtigt ord i middagsselskabs-sammenhæng. Det siger næsten sig selv, at sidste øjebliks-sager kan få dig til at svede seriøst, når du har 12 sultne gæster, som du gerne vil nå at skåle og tale med. Langtidsstegte godter og no nonsense-desserter, der kræver et minimum af anretning, plejer at være løsningen for mig. Det giver lidt mere plads til at gøre noget ud af forretten.

Til min seneste damemiddag var menuen:
Salat med bøffelmozzarella, parmaskinke og friske figner
Vitello tonnato
Stegt kylling med hvidløgskartofler og tomatgratinerede auberginer
Tiramisu

Og før det:
Kammuslinger med hjemmelavet ingefær/lime-smør og mango/chili-salsa
Langtidsstegt gris i balsamico, rosmarin og rødløg med rodfrugtmos og grøn salat med mandler
Chokolademousse

Det sidste, der er vigtigt for at få en fænomenal aften: Glem de fine fornemmelser. Forstået på den måde, at en værtinde, der bruger aftenen med en klud i hånden og har al sin opmærksomhed rettet mod risikoen for smadrede glas eller pletter på gulvet, ikke er meget af en værtinde. Hvis der er noget arve-krystal eller et dyyyyrt kashmirtæppe, du er øm over, så fjern det, inden gæsterne vælter ind. Så kan du selv - og dermed også dine gæster - nyde aftenen maksimalt.

Min langtidsstegte gris til 10:

2 kilo nakkekam (sørg for at den har seriøs fedtmarmorering, jeg regner 200 gram per gæst)
5 store rødløg skåret i tynde skiver
10 kviste rosmarin, nålene finthakkede
4 fed finthakkede hvidløg
2-3 dl balsamico
4-5 dl rødvin
Olivenolie

Vend nakkekammen i mel på alle sider. Varm olien op i en stor gryde og brun kødet på alle sider. Tag kammen op og læg til side.

Skru ned for varmen og steg løgene for lav-medium varme i 15 minutter indtil de karamelliserer. Tilsæt rosmarin og hvidløg og steg videre i et par minutter.

Skru op for varmen og hæld balsamico og rødvin i gryden og lad det reducere et par minutter.

Læg nu kødet ned i gryden, skru næsten helt ned for varmen, læg låg på og lad dem stege i 3 timer.

Kig til kammen jævnligt og vend den eller øs noget af væsken op over, så den ikke tørrer ud på toppen.

Når kødet er så mørt, at det næsten fader fra hinanden, tager du det op og lader det hvile tildækket.

Si væsken, hæld den tilbage i gryden og skru op for varmen. Lad den koge ind 10 minutter, så du har en sauce, der er blank og lidt tykkere i konsistensen. Hæld glacen over kødet og server.

Nyt navn, samme råvarer

Velkommen til Kristines komfur, den danske titel på min blog, der tidligere hed Taste Central - hvilket intet har at gøre med en støvet, hengemt 'taste-central' fra halvfjerdserne, men derimod var en homage til Sarah Jessica Parkers birolle i filmen Ekskonernes klub. I en scene, hvor hun er til frokost hos societydamernes queen bee, fortæller hun om sine ambitioner om at blive en del af den stilfulde New Yorker-overklasse. 'And here I am, at taste central', som hun siger.

Min blog er blevet genfødt på dansk for - forhåbentlig - at kunne passe ind på ALT for damernes website. I forvejen laver nogle af landets bedste kokke mad i det gamle, hæderkronede ugeblad, og hvis jeg, en hjemmerørt kogekone fra Kartoffelrækkerne, kunne passe ind i det selskab, vil jeg være lykkelig.

Bloggen har altid handlet om mad. Du får små historier, tips til fantastiske kogebøger, opkrifter på mine favoritter (og eksperimenter) samt autodidakte billeder fra restaurantbesøg og resultater fra mit Gorenje-komfur. Jeg vil elske at høre fra dig - både med sjove kommentarer og måske dine egne tips fra dit køkken.

Velkommen - og god appetit!

tirsdag den 3. november 2009

The Big Language Debate

I've decided upon switching my blog language to Danish. Our web editor at ALT for damerne magazine has asked if I'm interesed in publishing Taste Central on www.altfordamerne.dk - and I actually like the idea. It would be wonderful to spread my word about positive eating and the joy of cookbooks to all our lovely readers. I'm not yet sure of the exact location of my blog, but I'll keep you posted. Who knew? Me, a bonafide food blogger with an audience...

More agony for my cookbook shelf

Damn you, Amazon. You always know when I feel the need for new additions to my already bursting collection of cookbooks. I know it's all auto generated from a no-reply email, but it works. And so I did as ordered... and ordered.

First up a book which has been in my shopping bag for quite a while. I fell for it because of the customer reviews which seemed proof that people actually cook from this book. If you think about it, how many of the recipes from a cookbook do you actually cook? Probably not a whole lot. Which is weird, because this is what your cookbooks are here for. But with the Ottolenghi cookbook things seem to be different. And flipping through the glossy 288 pages I can see why. This is real food. This is food with flavour, ideas and simple ingredients. Admitted, it's not four-ingredient-food, but it's not go-to-fifteen-specality-stores-and-f***-up-your-visa-card either.

There a three chapters; Vegetables, pulses and grains, Meat and fish and Baking and patisserie. Especially the first part is filled with delicious looking dishes. I've already decided on a few things I have to try:
# French bean and mangetout with hazelnut and orange
# Cauliflower and cumin fritters with lime yoghurt
# Peaches and speck with orange blossom

When you hit the sweet department of the book - get ready to drool. These have already tickled my teastebuds:
# Pistachio shortbreads
# Caramel and macadamia cheesecake
# Cinnamon and hazelnut meringue
+ there's even recipes for you to master the classic Ladurée macaroons. Hmm... maybe I should invite some of the ladies for afternoon tea soon?

mandag den 2. november 2009

Chicken soup for a sore throat - or heart




So, it seems like I can't get out of bed this time. From my being ill, that is. An ordinary flu has developed into a throat virus, which has robbed me of my voice completely. It's a weird experience for someone who talks as much as I do. My brother - who I'm living with at the moment, due to bathroom renovation at my house - seems to, as Depeche Mode says, enjoy the silence. And my mother describes my laugh as sounding like a small dog. And my dad isn't too keen on speaking with me on the phone, since he thinks I sound like my grandmother did in the days before she died. So as you can imagine, I feel a bit lonely in all my muteness.

Somewhere between reading my new shipment of cook books from Amazon - I'll tell you about them later - and watching Rachael Ray and Oprah I decided to make a chicken soup for dinner. Not a classic Danish one with meatballs and flour dumplings like my maternal grandmother used to serve up when I was little, but a Kristine chicken soup. Something for my throat as well as my heart. Something to fill my body with warmth much needed in these crappy November days where the sun doesn't seem to come out at all and where the heavens open up and release rain and nearly snow upon us.

On my favourite food website, www.waitrose.com, I found a recipe for gingered chicken soup, but since it seems a bit too much like a broth, I decided to beef it up a bit. Here's my result:

Kind to your throat chicken soup
For the chicken:
4 chicken upper thighs
Whole peppercorns
1 small onion
1 small carrot
5 cm peeled ginger
Salt

For the soup:
250 grams of brow button mushrooms
8 spring onions
100 grams of bean sprouts
8 cm peeled ginger
1 lime
Freshly ground black pepper
Salt
Chicken or vegetable stock

Cut the onion in halve, the carrot into three pieces and the ginger into 4-5 big chunks and place them in a pot with the chicken, peppercorns and salt. Fill up with water until it comes about 2 cm's above the chicken. Bring to the boil and simmer for 45 minutes.

Meanwhile rinse the vegetables, finely slice the mushrooms and spring onions and put aside. Finely grate the ginger and pound together with a little rock salt in a pestle and mortar.

When the chicken is cooked drain the pieces and leave to cool a bit. Drain the liquid and skim as much of the surface fat as possible. Pick the meat from the chicken bones and rip or cut it into to bitesize pieces.

Heat a little oil in your favourite soup pot and shortly fry the mushrooms. Add the cooking liquid, but be sure to stop pouring before you reach the grubby stuff on the bottom. Pour another half or whole litre water and some chicken or vegetable stock. Bring to a simmer and add the chicken pieces and the ginger.

Now roll the lime fruit so you release the juices inside - if you don't do this, buying limes a pretty much a waste of money and effort. Press the juices into the soup and taste with pepper and salt. When you're satisfied wih flavour, add the spring onion and the bean sprouts and serve up. If you're feeling particularly hungry, or is serving the soup for a man with a healthy appetite, you could add some noodles or serve with crusty bread. And if you're serving it for a Mexican, throw in a little chilli.

mandag den 22. juni 2009

A nod to Hamptons Chutney Co. in NYC

Found a bunch of big lovely portobella mushrooms today. And my thoughts wandered off to New York, where I had the best sandwich ever. It was at Hamptons Chutney Co. at Prince & Greene. Multigrain bread with goats cheese, mushroom, picked red onion and rocket salad.

Tonight I made my own version - with pickled chilies instead of onion. It worked beautifully. And for a moment I was back in Soho.

No picture - I ate it all to fast :-)

mandag den 2. juni 2008


The best way to enjoy a mellow summer evening? In the garden, with a good friend and a bowl of fresh strawberries. Combined with lemony buttermilk and bisquits. Happy, happy, happy.
Related Posts with Thumbnails