Spinatsalat med pære og parmesanost

En smuk salat, der både ligner og smager af forår. Hvis du har adgang til en pebret rucola, så skift endelig spinaten ud - den krydrede salat matcher de søde pærer og den salte ost helt perfekt. Salaten her er perfekt til lyst kød som gris og kylling - men du kan også servere den som forret, eksempelvis med lidt reduceret balsamico og en håndfuld ribs drysset henover. Sådan fik jeg den i Barcelona sidste år, og det var genialt.

Spinatsalat med pære og parmesanost til 2:

100 g spinatblade
1 conferencepære, skåret i tynde skiver
Parmesanost efter smag, høvlet i tynde skiver
Olivenolie
Friskkværnet peber

Skyl spinaten og læg den lagvis i salatskålen med pære og parmesanost. Dryp lige inden servering med olivenolie og giv salaten et par kværn sort peber.

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Forår på herregårdskoteletten

Jeg har det med at glemme, hvor godt svinekød kan smage. I hvert fald når der er tale om kød fra en gris, der har haft et godt liv. Måske er det fordi, rigtigt mange (og især kvinder) rækker bevidstløst ud efter kyllingen, når vi står vi over supermarkedets køledisk.
Men som sagt kan der vente en stor smagsoplevelse ved at vende trynen den anden vej. Eksempelvis er herregårdskoteletten en fantastisk størrelse. Kød på ben smager jo generelt hundrede gange bedre end kød uden ben, og hvis du så vælger en glad gris, så er du godt på vej til en dejlig middag.

I går skulle jeg lave middag til min kære lillebror, og nok på grund af det ekstremt klare og strålende forårsvejr med høj sol, blå himmel og blomstrende krokusser i Kongens Have besluttede jeg mig for noget, der smagte af årstiden. Gris er glad for citron og timian, tænkte jeg, og komponerede en nem marinade til herregårdskoteletterne. Lad dem marinere et par timer i køleskabet, men tag koteletterne ud en halv times tid inden de skal steges - ellers er de for kolde til den relativt korte stegetid.

Herregårdskoteletter med forår på til 2:

2 herregårdskoteletter (på ben)

Til marinaden:
Saften af 1-2 citroner
2 spsk ahornsirup
En lille håndfuld frisk timian, grofthakket
Salt
Friskkværnet peber

Til stegningen:
1,5 dl hvidvin
25 g koldt smør
Evt. lidt ekstra fisk timian, finthakket

Rør marinaden sammen med en gaffel, og læg koteletterne i en lille skål, hvor de lige kan ligge i. Hæld marinaden over koteletterne, dæk med film og stil dem i køleskabet i et par timer. Gem marinaden, til når koteletterne skal steges.
Varm olivenolie op i en sauterpande, brun koteletterne hurtigt på begge sider og hæld hvidvinen samt marinaden ved. Skru ned for varmen og læg låg på. Steg koteletterne fem minutter på hver side. Tag derefter koteletterne op, skru op for varmen og reducer væsken lidt. Tag sauterpanden af varmen og pisk nu det kolde smør i - det er det, der meget fancy hedder at montere en sauce. Smag saucen til med salt, peber og eventuelt lidt mere timian. Læg koteletterne tilbage i saucen og server med frisk pasta og spinatsalat med tynde skiver af conferencepære og parmesanost.

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Kristines Komfur - nu på tryk

Hvis du synes, Komfuret har været slukket her på det seneste, så har du helt ret. Det skyldes, at jeg har haft travlt med at udvikle min nye madside i ALT for damerne. Fra i dag af finder du hver uge en side fra Kristines Komfur i Danmarks største og bedste ugemagasin til kvinder.

Siden bliver en naturlig forlængelse af det Komfur, du kender her fra bloggen - suppleret med tips, causeri og gode shoppingideer. Jeg håber, du have lyst til både at følge Komfuret her og i ALT for damerne - og vil som altid gerne høre fra dig, hvis du har kommentarer, ideer, historier eller tricks, du gerne vil dele med mig.

Kærlig hilsen
Kristine
___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Pasta med svampe, trøffelcreme og pinjekerner

Der er nogle ting, der er essensen af Italien: basilikum, parmesanost, trøfler, pinjekerner, alt for åbne skjorter - og pasta. Denne ret har det meste - på nær skjorterne... Den blev til, fordi Irma har tilbud på tre pakker Fini-pasta (ganske skønne friske ravioli). Jeg havde købt en variant med fontina-ost og tartufo (trøffel) - hvilket i mit univers kalder på svampe, fløde og frisk basilikum. Men sådan en gryde kan hurtigt blive for blød og kvalm, så jeg tilføjede nogle sprødristede pinjekerner for crunch og trøffelcreme for en laber, jordagtig dybde i smagen.

Genial til hverdag, fordi det tager 15 minutter at frembringe - men smager som ren luksus. Drik gerne et glas kold hvidvin til og lad en sej dag falde på plads indeni.

Pasta med svampe, trøffelsauce og pinjekerner til 2:

250 g ravioli
250 g blandede svampe
70 g pinjekerner
1-2 håndfulde basilikumblade, fintsnittede
1/4 l piskefløde
1 spsk trøffelcreme (jeg køber min her)
Friskkværnet sort peber
Salt
Basilikumblade til pynt
Parmesanost

Rist pinjekernerne på en pande og stil dem til side. Skær og riv svampene i passende stykker og steg dem gyldne i olivenolie for høj varme. Hæld fløden over, kom trøffelcremen i og lad saucen koge lidt ind. Smag til med salt og peber og kom den fintsnittede basilikum i.
Kog pastaen efter pakkens anvisninger og kom raviolierne over i saucen på panden. Vend rundt, kom pinjekerner i og anret på to tallerkener og pynt med basilikumblade. Riv en masse parmesanost henover og server med det samme.

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Lasagne (helt uden Knorr)

Det der med at købe en papkarton for at lave lasagne har jeg aldrig fattet. Der er jo intet i pakken, du som regel ikke allerede har stående derhjemme i skabet. Krydderier, tomatpure og pastaplader er cirka det, du får for pengene. Så du skal alligevel ud at købe oksekød. Og du skal alligevel bruge tid på at lægge lasagnen sammen. Det eneste du sparer 'tid' på altså er løget - men et friskhakket løg tåler på ingen måde sammenligning med det løgpulver, de propper i krydderiblandingen. Nåmen, min pointe er egentlig, at en papkarton jo så nogenlunde sparer dig for to minutter. Til gengæld får du så et væld af tilsætningsstoffer, e-numre og smagsforstærkere, som aldrig har stået på selv den mest simple og hurtige hjemmelavede lasagne.

Hvilket bringer mig videre til den hvide sauce. Den originale lasagna emiliana skal have en bechamelsauce, som er en almindelig hvid opbagt sauce (bare rolig, opbagt betyder ikke andet, end at du smelter smør og mel sammen i en gryde og knalder en liter mælk ovenpå. Mere om det senere). I halvfemserne bredte sig en kollegium-dreven glæde for Karolines Mornaysauce, når der stod lasagne på menuen. Og selv om jeg er helt enig i, at en lasagne er bedre stemt med en ostesauce i stedet for ost på toppen (det brænder altid på og bliver bittert), så har jeg aldrig elsket Karolines variant, den smager simpelthen ikke rigtigt rigtig. En Mornaysauce er en bechamelsauce, der er tilsat forskellige typer reven ost - som regel gruyere og parmesan. Men den der med gruyere i en lasagne kan Karoline og hendes ternede ko glemme alt om. Jeg blander mozzarella og emmentaler i - og river parmesanen hen over ved servering.

Lasagne til 6:

600 g hakket oksekød, 3-7%
100 g bacon, fintskåret
2 rødløg, hakkede
2 gulerødder, i fine tern
2 stænger bladselleri, i fine tern
1/2 dl balsamico
2 spsk tomatpure
1 spsk ansjospasta
2 dåser hakkede tomater
1 spsk paprika
1 spsk tørret basilikum
Friskkværnet sort peber
Salt

50 g smør
4 spsk mel
1 1/4 l mælk
200 g revet mozzarella
100 g revet emmentaler

Pastaplader i et antal, som passer til dit fad - og det skal være stort!

Sådan gør du:
Steg løg, gulerødder og bladselleri bløde i lidt olivenolie over medium varme. I en anden gryde steger du baconen for høj varme, indtil fedtet løber af. Kom oksekødet ned i og brun det - gør de gerne af to omgange, så gryden ikke bliver for nedkølet - det koger nemlig bare kødet, så du går glip af den gode stegesmag.
Kom kødet op til grøntsagerne, hæld balsamico, krydderier, topapure, ansjospasta og hakkede tomater ved. Lad det simre for lav til medium varme i mindst en time. Jo længere tid jo bedre - det giver en mere sammensmeltet kødsauce. Når den er færdig, smager du til med flere krydderier - smagen skal være sød, krydret, fyldig og med et skarpt kick af peber til sidst i smagen.
Smelt smørret i en gryde og kom melet op i. Pisk grundigt og hæld al mælken over. Kog langsomt op under jævnlig omrøring. Når saucen koger, vil den tykne - men lad den koge lidt videre, det fjerner melsmagen. Kom osten i, lad den smelte og smag saucen til med salt og peber (gerne hvid, hvis du har det - men sort duer også fint).
Læg nu lasagnen sammen. Jeg begynder med kød, så pastaplader og derefter hvid sauce. Fortsæt - men vær opmærksom på at slutte af med oksekød og så hvid sauce ovenpå. Det giver den smukke overflade, du ser på billedet - og sikrer, at der ikke på toppen ligger en eller anden pastaplade, der ikke er dækket af sauce og derfor tørrer ud.
Giv den 35 minutter ved 200 grader, og husk at lade den stå 10 minutter, inden du serverer den - det giver lasagnen mulighed for at samle sig, så saucen ikke løber ud, når du skærer stykker.

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Parmesanfritter

Foråret 2006. Egentlig skulle jeg have været i New York. Med min daværende kæreste. Men han slog op med mig i april - og så stod jeg der. Selv om gode veninder tilbød at rejse til Det Store Æble sammen med mig, var det et helt forkert tidspunkt at rejse til New York på. Jeg havde en klar fornemmelse af, at enhver oplevelse ville minde mig om alt det, jeg skulle have oplevet sammen med ham. Derfor købte jeg mig en billet til Cayman Islands for at besøge et vennepar.
En dag spiste jeg frokost på det über-swanky Ritz Carlton - på Periwinkle, deres hyggelige restaurant ved poolen. Menuen stod på cæsarsalat med parmesan-fritter. Lige siden har jeg haft lyst til at genskabe fritterne - og det gjorde jeg så til aften. De er supernemme og har lige det der ekstra ummpphh.

Parmesanfritter til 1:

2 bagekartofler
4 spsk vindruekerneolie
2 tsk salt
2 håndfulde fintrevet parmesanost

Skær kartoflerne i pommes frites-stænger - med eller uden skræl, det bestemmer du selv. Vend dem i olien og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Drys med salt, giv dem 30 minutter ved 200 grader og vend dem flere gange undervejs. Når de er færdige, drysser du osten over fritterne, vender dem rundt og lader dem står et par minutter på eftervarmen, så osten smelter rundt om kartoflerne. Giv dem eventuelt en smule mere salt, men vær opmærksom på, at osten er salt i sig selv. Gode til salater, bøffer eller en sandwich.

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Luksusrester: sandwich med svinekæber, artiskokcreme, avocado og granatæble

Så er der så småt ved at være gang i komfuret igen. Efter tre ugers køkkenløshed er jeg langsomt ved at vænne mig til min nye køkkenregion. Det har været meget sværere, end jeg havde forestillet mig - den første uge er gået med bare at huske, hvor jeg stillede skålene, lagde parmesanrivejernet og ikke mindst at lære både den nye ovn og de nye kogeplader at kende. Og så er der hele problematikken med, hvor hvad skal stå i det e-n-o-r-m-e køleskab, jeg nu har boende. Altså, der er slet ikke sådan en monster-amerikaner eller noget, men i forhold til tidligere tiders sparsomme køleudstyr, er en 185 x 60 køle/frys-fætter noget af en omvæltning.

Der var på ingen måde ryddet op, da jeg tog dette billede - men så kan I i det mindste få en fornemmelse af mit nye køkken, inklusive den hypersociale kogeø.

Nåmen, videre til den første opskrift fra det nye komfur - eller rettere, et tip til at lave en luksusfrokost ud af lidt koldt kød, du har tilbage fra en middag.

I fredags indviede jeg køkkenet med en middag for mine forældre, min lillebror, onkel Søren, fætter Daniel og den smukke Lea. Menuen stod på komfur-klassikere som crostini med artiskokcreme og granatæblekerner, langtidsbraiserede svinekæber med kartoffelmos, salat med avocado, mandler og tørrede tranebær efterfulgt af chokoladekage med lemoncurd-flødeskum. Svinekæberne var i øvrigt lavet på samme måde som lammeskankene fra januar.
Og da selskabet meget mætte forlod bordet, var der to svinekæber tilbage. De røg i køleskabet - og i dag, da jeg skulle have noget frokost, lavede jeg en hurtig sandwich, som viste sig at smage ganske vidunderligt:

Sandwich med svinekæber, artiskokcreme, avocado og grantæble

2 skiver godt, italiensk brød, lunet eller ristet,
2 svinekæber, kolde - eller noget andet koldt reste-kød
4 spsk artiskokcreme med hvidløg
1/2 avocado, skåret i tyndeskiver
1 håndfuld granatæblekerner
1 spsk frisk dild

Smør brødstykkerne med artiskokcreme. Findel kødet og læg det på den ene skive - og drys granatæblekernerne henover. Læg avocadoskiverne på den anden skive brød og drys med dild. Læg de to skiver sammen og fryd dig over en virkelig mættende og luksuriøs reste-frokost.
___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.