Egg fried rice (egg flied lice)

Nogle dage er det, jeg har brug for, hele min middag i én skål. Eksempelvis når det er tennistid, og Nadal-Del Potro skal passes lige omkring spisetid. Sådan var det i dag.

Jeg elsker stegte ris med æg, men det er sjældent, jeg liiige har en gang kolde ris stående. Så i dag  kogte jeg dem på forhånd, hvilket naturligvis gjorde menuen til en mere tidskrævende proces, end det ellers ville have været. Efter at have googlet cirka 20 forskellige versioner af egg fried rice, besluttede jeg mig for at lave min egen variant - der tilgodeså både de smage, jeg elsker, og det jeg havde i køleskabet.

Det er nemt at skifte ud, hvis der er noget, du ikke er vild med. Så hvis du som min ven Bolette ikke kan tåle chili, kan du komme fintstrimlet ingefær i retten i stedet. Gulerødder vil også være en velkommen tilføjelse. Og rødløget kan du nemt skifte ud med forårsløg.

Men, men, men - her er mine 'egg flied lice', som de ville sige i Østen.

Til 1 person
2 sammenpiskede æg
1/2 rødløg skåret i tynde strimler
1,5 dl frosne ærter
150 g tigerrejer
1 tsk tørrede chiliflager
2 dl kogte ris
2 spsk neutral olie

Marinade:
1 spsk riseddike
1 spsk lys soya
1 tsk ristede sesamfrø
1 tsk sukker

1 håndfuld peanuts

Varm olien op i en wok eller en stor sauterpande, men pas på den ikke bliver rygende varm. Kom æggene i og lad dem stege i 30 sekunder, mens du rører dem rundt med en palet og deler dem op. Kom rødløg ved og steg videre i 1 minuts tid. Hæld ærter ved, lad dem få varmen og kom derefter rejer og chiliflager i panden. Steg et par minutter og hæld risene i. Steg dem, til de har fået varmen og hæld derefter marinade over. Vend alting godt sammen og kom peanuts i.

___________________
Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Italienske hummerhaler

Først på aftenen kom jeg hjem fra en kort pinseferie hos mine forældre i Jylland, så aftensmaden skulle være en kvik sag. I sidste uge havde Irma frosne hummerhaler på tilbud, så jeg besluttede mig for at give dem en italiensk makeover - sammen med noget spaghetti. Enkelt, hurtigt og ret dejligt.

Til 1 person:


150 g optøede hummerhaler
1 fed hvidløg
1/2 rød chili
En håndfuld basilikum, grofthakket
1-2 spsk olivenolie
Spaghetti - mængde alt efter hvor sulten, du er

Kog spaghettien efter pakkens anvisning. Samtidig hakker du hvidløget fint og skærer chilien i ringe og lader det simre for svag varme i olivenolien. Tilsæt eventuelt lidt salt og hold øje med, at hvidløget ikke branker. Kom hummerhalerne op i olien og lad det stå på eftervarmen. På den måde bliver hummerhalerne smeltende og lækre. Vend spaghettien rundt i hummerhalerne og kom basilikum ved.

___________________
Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

The ultimate burger!

Til aften fik min lillebror og vores kusine til middag. Jeg har længe researchet på den ultimative hjemmelavede burger, og aftenens selskab var perfekt til at teste den komposition, jeg var kommet frem til. Det har dog været et projekt, der har strakt sig over et par dage - men lad mig allerede nu love, at det var hele arbejdsindsatsen værd!

Noget af det, der altid har ærgret mig, er, at fars ofte bliver smuldret i det, når man steger - selv med en relativ høj fedtprocent er det, som om det er svært at få en homogen fars, medmindre man kommer alverdens bindemidler i. Derfor begyndte jeg med at finde ud af, hvad det bedste stykke oksekød ville være - med henblik på at det skulle hakkes herhjemme. Flere anbefaler spidsbryst, men jeg faldt over slaget - populært kaldet flanksteak. Et sjældent brugt stykke kød, der derfor fås til særdeles rimelige penge. Især hos de rare halalfætre i Nansensgade.

Bollerne er også et kapitel for sig. De skal være bløde, men substantielle nok til at klare vægten af en reel burger + diverse saucer. Men bollen skal heller ikke have en skorpe, der ridser ganen, når du spiser. Så jeg tænkte, at jeg nok skulle have fat i en dej med mælkeprodukter. Jeg faldt over en amerikansk opskrift, som jeg prøvede - og den gav skønne, perfekte boller, med en lidt sødlig smag.

Så er der selvfølgelig hele diskussionen om fyld. Der er jo nærmest religioner for, hvad der skal i - og især hvad ikke skal i. Min bror, eksempelvis, hader syltede agurker. Han kalder dem for forrædere. Jeg vil ikke undvære dem. For mig er masser af rødløg et must - det samme er en smagfuld cheddar. Men det bestemmer du selv. Og jeg vil vove den påstand, at med nedenstående bøf, behøver du ikke at pøse fyld i. Den smager kødfuldt, er saftig, kan steges rød som en ordentlig steak og er i det hele taget hovedrollen værd.

Burgerboller, 10 styk:

3 dl sødmælk
2,5 dl fløde
0,6 dl lunkent vand
7 g tørgær
0,6 dl sukker
12 dl hvedemel
2 tsk salt

1 æg
Sesamfrø (kan udelades)

Varm mælk og fløde op til lige under kogepunktet og lad det køle ned til lillefingertemperatur. Rør samtidig tørgæren ud i det lunke vand og lad det stå i cirka fem minutter. Det skulle gerne begynde at skumme op - hvis ikke, så lav en ny portion og vær sikker på, at vandet hverken er for varmt eller for koldt.
Bland mælkefløde-blandingen sammen med gærblandingen og rør det sammen med mel, sukker og salt. Ælt det på maskine eller med håndmikseren i mindst 5 minutter - dejen er ret klistret. Saml den hurtigt med hænderne og kom den op i en skål med lidt olie. Vend dejen rundt i olien, dæk den med et viskestykke og lad dejen hæve i 2 timer.
Rul nu dejen ud - lad være med at slå den ned, du skal bevare så meget luft som muligt. Rul den ud, så den er cirka 3 cm tyk og stik nu burgerbollerne ud. Jeg bruger en ret stor form, cirka 12 cm i diameter. Læg bollerne på bageplader, dæk dem med olieret film eller folie og lad dem hæve i 2 timer. Pensl med sammenpisket æg og drys med sesamfrø. Bag dem 20 minutter ved 190 grader - de skal være let brune på toppen og lyde hult, når du banker på bunden.

Bøffer, 4 styk:

800 g okseslag (flanksteak)
2 tsk salt
Peber

Puds slaget - eller få slagteren til at gøre det. Skær kødet i tern på cirka 3 x 3 cm og drys med saltet. Læg det i en plastpose og lad det hvile på køl i 6 timer. Skyl så kødet hurtigt under den kolde hane, tør det og hak det fint i en foodprocessor (eller kødhakker, hvis du har sådan en model). Form bøfferne, krydr med peber og steg dem. Jeg giver dem cirka 5 minutter i alt - og husk, at de skal hvile.
Nu kan du fylde burgeren med dine favoritsager - velbekomme.
P.S. Husk servietter - du får brug for dem!

___________________
Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Dansk sommerbøf med spidskålssalat

Intet skriger sommer højere end rygeost fra fynske Løgismose, sprødt spidskål og skarpe radiser - så det var det, der kom på min tallerken her til aften. I samarbejde med en saftig entrecôte.

Flere jeg kender har det svært med spidskål. Det er, som om det bliver sat i bås med al den kedelige kålmad, folk kan komme i tanke om. Men jeg synes, spidskål er den fineste i kålklassen. Skåret helt tyndt og marineret kort i olivenolie synes jeg, det bliver en magisk sprød salat med tusind gange mere smag end almindelig salat. Og med en god bøf og den friske rygeost - så behøver du i sandhed ikke mere. Selv om du ikke skal høre et ondt ord fra mig, hvis du supplerer med en flok nye danske kartofler.

Det skal du bruge til 1:

1/4 eller 1/2 spidskål - alt efter størrelse, tyndt snittet
5 radiser, skåret i tynde skiver
1 håndfuld hasselnødder, grofthakkede
1 spsk olivenolie
Lidt risvineddike
Lidt salt og peber
1 god bøf
1 spsk rygeost

Vend spidskål og radiser sammen med olie, eddike, salt og peber. Drys med hasselnødder og lad salaten stå og trække, mens du steger bøffen. Server bøffen med en god skefuld rygeost på toppen - dryp gerne med en smule olivenolie og peber. Anret salaten ved siden af og smag på sommeren!

___________________
Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Spaghetti carbonara med chorizo og broccoli

 
Dette må være den hurtigste form for aftensmad, men som alligevel formår at overraske en smule. Jeg har længe haft lyst til at lave noget med chorizo - den stærke spanske paprikapølse. Min ide gik i retningen af en klassisk carbonara, der jo normalt laves med bacon, æg og fløde. Jeg havde en ide om, at den krydrede pølse, stegt sprød på panden, ville have den samme effekt som bacon - bare med mere bid i.
Når du steger chorizoen, løber der en del smuk, rød olie fra. Jeg smed en ordentlig bunke fintsnittet broccoli i panden, så det kunne opsuge den velsmagende olie og give lidt frisk kontrast til pølsen.
Jeg droppede fløden i carbonara-æggeblandingen - jeg kan bedst lide, at ægget bare lige dækker pastaen med sin cremethed. Jeg behøver ikke, at det bliver en tung flødesauce-lignende konsistens.

Spaghetti carbonara med chorizo og broccoli til 1 person:

1 mellemstor chorizopølse, skåret i små stykker på cirka 1 x 1 cm
250 g broccoli, fintsnittet
1 æg
Salt
Peber
100 g fuldkornsspaghetti

Sæt en gryde med vand over. Mens vandet kommer i kog, snitter du broccolien og skærer chorizoen ud. Kom chorizoen op i pande med 1 skefuld olivenolie og lad det stege sprødt. Kom broccoli ved og lad det stege med for eftervarmen. Broccolien skal være relativt blød, men ikke helt udsmattet. Smag til med en smule peber og salt.
Pisk ægget sammen i et glas med lidt salt og peber. Når spaghettien er kogt færdig, blander du den med chorizo-blandingen og hælder ægget ved. Rør hurtigt rundt til ægget dækker pastaen som et tyndt, blankt lag. Server med parmesanost på toppen.
___________________
Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Årets bedste kogebøger?

Jeg synes, det kan være svært at finde nye kogebøger, der virkelig virker. Derfor er Amazon.com og deres ofte meget anvendelige brugeranmeldelser mit favoritsted at finde inspiration til min allerede bugnende bogsamling. Men i dag stødte jeg på en gennemgang af årets bedste kogebøger i følge New York Times. God læsning - og jeg har helt sikkert lyst til at spæne på nettet og bestille næsten dem alle sammen.

Her er dem, jeg tror, jeg snarest bestiller (eller håber på ligger under juletræet den 24. december):

# Heart of the Artichoke af David Tanis
# Street food of India af Sephi Bergerson
# Chewy Gooey Crispy Crunchy af Alice Medrich
# A Bird in the Oven and Then Some af Mindy Fox
# The Happy Baker: A Girl’s Guide to Emotional Baking af Erin Bolger

Se hele listen her.
___________________
Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Himlen er en is

Jeg elsker is! Og især Ben & Jerry's. Så stor var min lykke, da jeg spottede denne sæson nytilkomne på iskortet hos min lokale købmand: En ispind med Peanut Butter Cookie Dough! En himmelsk skabning af vaniljeis med peanut butter cookie dough og swirls af peanut butter og så er hele herligheden overtrukket med mørk chokolade og dyppet i knuste chokoladecookies. What's not to love?!?! Måske bortset fra prisen: 27 kroner.
Alligevel får isen alverdens anbefalinger fra mig.
___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Ricottadip med brøndkarse og pinjekerner

For mange år siden inviterede jeg min mor til Wien. Vi boede på Terence Conran-hotellet Das Triest, og på deres italienske restaurant, Collio, nød vi en skøn middag. Som appetizer fik vi brød med forskellige slags dip, blandt andet en krydret ricottadip. Den lette ost og de friske krydderurter giver en skøn dip, som du kan variere i det uendelige og både bruge som sandwichfyld eller til at dyppe friske grøntsager eller - som her - skinke i. Genialt til cocktails-snacks...

Ricottadip:

1 dl ricottaost
1-2 spsk mælk
1 spsk olivenolie
Salt
Peber
En håndfuld brøndkarse, finthakket
50 g pinjekerner, ristede og grofthakkede

Rør ricottaen sammen med mælk og olivenolie. Tag dig ikke af, at den er lidt grynet - brøndkarsen og pinjekernerne kamuflerer det. Og desuden er det jo smagen, det handler om. Smag til med salt og peber (smag lige på brøndkarsen først. Nogle gange er den meget pebret i smagen, og så behøver du ikke så meget peber). Rør til sidst brøndkarsen og pinjekernerne i og server med det samme.
___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Ricottakager med valnødde-ahornsirup-smør

Søndag morgen med lysegrå sommerhimmel udenfor gav mig lyst til noget andet en den vanlige ostemad til morgenmad. Og med et kvart kilo frisk ricottaost, netop hjembragt fra Italien, i køleskabet kom jeg hurtigt i eksperiment-humør. Jeg har for længe siden læst om ricottakager, og syntes lige pludselig at det lød som den perfekte (usunde) morgenmad. Og ganske rigtigt. Den fnuglette konsistens, den milde smag af ost og æg og ikke mindst den snaskede 'smørsauce' viste sig at matche en doven sofa-formiddag perfekt.

Ricottakager til 2:

135 g ricotta
2 æg (delt i blommer og hvider)
1 dl mælk
1,5 dl mel
1 tsk bagepulver
En smule salt
1 tsk ahornsirup
Ca. 25 g smør

Pisk ricotta, æggeblommer og mælk sammen i en skål. Si heri mel, bagepulver og salt og rør det let sammen. Pisk æggehviderne stive og fold dem sammen med osteblandingen, og pas på at du ikke rører for voldsomt, for så mister du luftigheden i dejen - og det er den, der giver de fnuglette kager. Rør forsigtigt ahornsiruppen i. Smelt en smule af smørret på en pande og bag ricottakagerne. 3 ad gangen, en-to spiskeskeer per kage. De skal være gyldebrune, lidt a la amerikanske pandekager.

Valnødde-ahornsirup-smør:

1 spsk smør
2 tsk ahornsirup
10 valnøddekerner, grofthakket

Smelt smør og ahornsirup sammen i en lille gryde og kom valnøddestykkerne op i. Hæld over ricotta-kagerne og nyd dem med en stærk kop kaffe til. Godmorgen!

PS. Du skal ikke høre et ondt ord fra mig, hvis de serverer de fine ricottakager som dessert...
___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Jeg elsker ricotta!

Ricotta bliver ofte beskrevet som en italiensk form for hytteost. En meget forkert sammenligning, synes jeg, for ricotta er en af de mest alsidige oste, jeg har mødt. Da jeg i sidste uge var i Italien stiftede jeg bekendtskab med Trentinos version af ricotta - som topping på en laber hjemmelavet pasta fra restaurant Montebaldo. Perfekt kogt tagliatelle vendt med oliven, bittesmå dadeltomater, ristede pinjekerner, basilikum og lokal økologisk olie. Jeg var i himlen.

Så da jeg nogle dage efter skulle vende næsen hjemad, måtte jeg et smut forbi Alpe di Garda, et lokalt cooperativ højt oppe i bjergene over Gardasøen (Via Provinciale 1, 25010 Tremosine). Her kan du købe alle de lækre specialiteter fra området - også frisk, ubehandlet mælk og yoghurt, som du tapper direkte fra en automat ned i flasker. Så kan Arla godt gå hjem med deres 'korteste vej fra ko til køleskab'! Derudover bugner hylderne med kød, skinker, pølser, marmelader, honning, olier og alt andet, du har brug for i et norditaliensk køkken.

I indkøbskurven røg parmesanost, en fast, moden gedeost, den lokale formaggio di Tremosine i både en røget version og en med trøffel. Og så valgte jeg altså at tage chancen og lade SAS fragte en stor, frisk ricottaost hjem. Den overlevede turen - og landede (kun lidt deform) på mit køkkenbord. Her blev til både morgenmad (Ricottakager med valnødde-ahornsirup-smør) og frokost (Ricottadip med brøndkarse og pinjekerner). Og lur mig om ikke jeg bruger det sidste ost på at genskabe den foromtalte pastaret til aftensmad. En hel dag med ricotta... Uhm! Herhjemme kan du købe en fantastisk ricottaost hos Spaghetti Martelli.
___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Rejecocktail version 2.0

Rejecocktail. Alene navnet skaber mindelser om 70'erne. Brunt porcelæn, dårligt hår og Abba i højttalerne. Men egentlig synes jeg, det er unfair. En rejecocktail er jo en genial kombination af blødt (rejer), sprødt (frisk salat og agurk), syrligt (tomater) og krydret (dressingen). Men jo, den er blevet serveret til ukendelighed.

Her til aften besluttede jeg mig derfor for at genoplive klassikeren i en ny, lettere og mere moderne version, der passer perfekt til en lys sommeraften. Rejerne var et must, det samme var de grønne asparges, jeg havde gemt i en plastboks i køleskabet (den træede rod knækket af, skyllet og lagt i en plastboks med låg - så holder de lææænge). Resten af ingredienserne får du lige her:

Rejecocktail version 2.0 til 2 (eller 4, hvis du serverer den som forret):

200 g rejer, optøede
1 hoved miniromainesalat, skåret i tynde strimler
1 avocado, skåret i små tern
15 grønne asparges, delt i hoveder og resten af stænglen i stykker på 1 centimeter
1 stor håndfuld mandler, grofthakkede og ristede
1 lille håndfuld dild, finthakket
Olivenolie
Salt
Friskkværnet sort peber

Bland avocadostykkerne med olivenolie, salt og peber og lad det trække, mens du ordner resten af ingredienserne. Bland det hele sammen, anret i en smuk skål (som denne fra Elements til 429 kr.) og server med lunet flute. Glædelig sommer!
___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Rugbrød med rygeost, laks og avocado

Dagen i dag brugte jeg primært spærret inde i mødelokaler. Så da jeg omkring 15.30 vendte tilbage til mit skrivebord på ALT for damernes redaktion opdagede jeg, at det på det nærmeste var blevet højsommer udenfor. Et smukt syn, de grønne trætoppe mod den blå himmel og ikke mindst duften af udsprungne blomster gik lige i solar plexus.

Det inspirerede mig til en ægte sommermad til aftensmad. Med noget af det bedste, Danmark har at byde på - Løgismoses vidunderlige rygeost. Fra Fyn, naturligvis. Det tager under 10 minutter at lægge maden sammen, og du føler dig som en meget priviligeret dame, når du sætter dig til bords. Det fås ikke bedre, friskere, nemmere - uanset hvor du går hen i byen.

Rugbrød med rygeost, laks og avocado til 1:

2 skiver af dit favoritrugbrød (en maltvariant passer rigtigt godt til de andre ingredienser)
4-5 spsk rygeost 10%
100 g røget laks
1 avocado, skåret i tynde skiver
Friskkværnet sort peber
Dild

Rist rugbrødsskiverne og lad dem køle lidt af. Smør begge skiver med rygeosten og krydr med sort peber. Læg avocado ovenpå, pynt med dild og draper til sidst laksen på toppen. Dæk på den anden skive brød og server. Rigtig godt med et glas kold hvidvin...

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Spinatsalat med pære og parmesanost

En smuk salat, der både ligner og smager af forår. Hvis du har adgang til en pebret rucola, så skift endelig spinaten ud - den krydrede salat matcher de søde pærer og den salte ost helt perfekt. Salaten her er perfekt til lyst kød som gris og kylling - men du kan også servere den som forret, eksempelvis med lidt reduceret balsamico og en håndfuld ribs drysset henover. Sådan fik jeg den i Barcelona sidste år, og det var genialt.

Spinatsalat med pære og parmesanost til 2:

100 g spinatblade
1 conferencepære, skåret i tynde skiver
Parmesanost efter smag, høvlet i tynde skiver
Olivenolie
Friskkværnet peber

Skyl spinaten og læg den lagvis i salatskålen med pære og parmesanost. Dryp lige inden servering med olivenolie og giv salaten et par kværn sort peber.

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Forår på herregårdskoteletten

Jeg har det med at glemme, hvor godt svinekød kan smage. I hvert fald når der er tale om kød fra en gris, der har haft et godt liv. Måske er det fordi, rigtigt mange (og især kvinder) rækker bevidstløst ud efter kyllingen, når vi står vi over supermarkedets køledisk.
Men som sagt kan der vente en stor smagsoplevelse ved at vende trynen den anden vej. Eksempelvis er herregårdskoteletten en fantastisk størrelse. Kød på ben smager jo generelt hundrede gange bedre end kød uden ben, og hvis du så vælger en glad gris, så er du godt på vej til en dejlig middag.

I går skulle jeg lave middag til min kære lillebror, og nok på grund af det ekstremt klare og strålende forårsvejr med høj sol, blå himmel og blomstrende krokusser i Kongens Have besluttede jeg mig for noget, der smagte af årstiden. Gris er glad for citron og timian, tænkte jeg, og komponerede en nem marinade til herregårdskoteletterne. Lad dem marinere et par timer i køleskabet, men tag koteletterne ud en halv times tid inden de skal steges - ellers er de for kolde til den relativt korte stegetid.

Herregårdskoteletter med forår på til 2:

2 herregårdskoteletter (på ben)

Til marinaden:
Saften af 1-2 citroner
2 spsk ahornsirup
En lille håndfuld frisk timian, grofthakket
Salt
Friskkværnet peber

Til stegningen:
1,5 dl hvidvin
25 g koldt smør
Evt. lidt ekstra fisk timian, finthakket

Rør marinaden sammen med en gaffel, og læg koteletterne i en lille skål, hvor de lige kan ligge i. Hæld marinaden over koteletterne, dæk med film og stil dem i køleskabet i et par timer. Gem marinaden, til når koteletterne skal steges.
Varm olivenolie op i en sauterpande, brun koteletterne hurtigt på begge sider og hæld hvidvinen samt marinaden ved. Skru ned for varmen og læg låg på. Steg koteletterne fem minutter på hver side. Tag derefter koteletterne op, skru op for varmen og reducer væsken lidt. Tag sauterpanden af varmen og pisk nu det kolde smør i - det er det, der meget fancy hedder at montere en sauce. Smag saucen til med salt, peber og eventuelt lidt mere timian. Læg koteletterne tilbage i saucen og server med frisk pasta og spinatsalat med tynde skiver af conferencepære og parmesanost.

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Kristines Komfur - nu på tryk

Hvis du synes, Komfuret har været slukket her på det seneste, så har du helt ret. Det skyldes, at jeg har haft travlt med at udvikle min nye madside i ALT for damerne. Fra i dag af finder du hver uge en side fra Kristines Komfur i Danmarks største og bedste ugemagasin til kvinder.

Siden bliver en naturlig forlængelse af det Komfur, du kender her fra bloggen - suppleret med tips, causeri og gode shoppingideer. Jeg håber, du have lyst til både at følge Komfuret her og i ALT for damerne - og vil som altid gerne høre fra dig, hvis du har kommentarer, ideer, historier eller tricks, du gerne vil dele med mig.

Kærlig hilsen
Kristine
___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Pasta med svampe, trøffelcreme og pinjekerner

Der er nogle ting, der er essensen af Italien: basilikum, parmesanost, trøfler, pinjekerner, alt for åbne skjorter - og pasta. Denne ret har det meste - på nær skjorterne... Den blev til, fordi Irma har tilbud på tre pakker Fini-pasta (ganske skønne friske ravioli). Jeg havde købt en variant med fontina-ost og tartufo (trøffel) - hvilket i mit univers kalder på svampe, fløde og frisk basilikum. Men sådan en gryde kan hurtigt blive for blød og kvalm, så jeg tilføjede nogle sprødristede pinjekerner for crunch og trøffelcreme for en laber, jordagtig dybde i smagen.

Genial til hverdag, fordi det tager 15 minutter at frembringe - men smager som ren luksus. Drik gerne et glas kold hvidvin til og lad en sej dag falde på plads indeni.

Pasta med svampe, trøffelsauce og pinjekerner til 2:

250 g ravioli
250 g blandede svampe
70 g pinjekerner
1-2 håndfulde basilikumblade, fintsnittede
1/4 l piskefløde
1 spsk trøffelcreme (jeg køber min her)
Friskkværnet sort peber
Salt
Basilikumblade til pynt
Parmesanost

Rist pinjekernerne på en pande og stil dem til side. Skær og riv svampene i passende stykker og steg dem gyldne i olivenolie for høj varme. Hæld fløden over, kom trøffelcremen i og lad saucen koge lidt ind. Smag til med salt og peber og kom den fintsnittede basilikum i.
Kog pastaen efter pakkens anvisninger og kom raviolierne over i saucen på panden. Vend rundt, kom pinjekerner i og anret på to tallerkener og pynt med basilikumblade. Riv en masse parmesanost henover og server med det samme.

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Lasagne (helt uden Knorr)

Det der med at købe en papkarton for at lave lasagne har jeg aldrig fattet. Der er jo intet i pakken, du som regel ikke allerede har stående derhjemme i skabet. Krydderier, tomatpure og pastaplader er cirka det, du får for pengene. Så du skal alligevel ud at købe oksekød. Og du skal alligevel bruge tid på at lægge lasagnen sammen. Det eneste du sparer 'tid' på altså er løget - men et friskhakket løg tåler på ingen måde sammenligning med det løgpulver, de propper i krydderiblandingen. Nåmen, min pointe er egentlig, at en papkarton jo så nogenlunde sparer dig for to minutter. Til gengæld får du så et væld af tilsætningsstoffer, e-numre og smagsforstærkere, som aldrig har stået på selv den mest simple og hurtige hjemmelavede lasagne.

Hvilket bringer mig videre til den hvide sauce. Den originale lasagna emiliana skal have en bechamelsauce, som er en almindelig hvid opbagt sauce (bare rolig, opbagt betyder ikke andet, end at du smelter smør og mel sammen i en gryde og knalder en liter mælk ovenpå. Mere om det senere). I halvfemserne bredte sig en kollegium-dreven glæde for Karolines Mornaysauce, når der stod lasagne på menuen. Og selv om jeg er helt enig i, at en lasagne er bedre stemt med en ostesauce i stedet for ost på toppen (det brænder altid på og bliver bittert), så har jeg aldrig elsket Karolines variant, den smager simpelthen ikke rigtigt rigtig. En Mornaysauce er en bechamelsauce, der er tilsat forskellige typer reven ost - som regel gruyere og parmesan. Men den der med gruyere i en lasagne kan Karoline og hendes ternede ko glemme alt om. Jeg blander mozzarella og emmentaler i - og river parmesanen hen over ved servering.

Lasagne til 6:

600 g hakket oksekød, 3-7%
100 g bacon, fintskåret
2 rødløg, hakkede
2 gulerødder, i fine tern
2 stænger bladselleri, i fine tern
1/2 dl balsamico
2 spsk tomatpure
1 spsk ansjospasta
2 dåser hakkede tomater
1 spsk paprika
1 spsk tørret basilikum
Friskkværnet sort peber
Salt

50 g smør
4 spsk mel
1 1/4 l mælk
200 g revet mozzarella
100 g revet emmentaler

Pastaplader i et antal, som passer til dit fad - og det skal være stort!

Sådan gør du:
Steg løg, gulerødder og bladselleri bløde i lidt olivenolie over medium varme. I en anden gryde steger du baconen for høj varme, indtil fedtet løber af. Kom oksekødet ned i og brun det - gør de gerne af to omgange, så gryden ikke bliver for nedkølet - det koger nemlig bare kødet, så du går glip af den gode stegesmag.
Kom kødet op til grøntsagerne, hæld balsamico, krydderier, topapure, ansjospasta og hakkede tomater ved. Lad det simre for lav til medium varme i mindst en time. Jo længere tid jo bedre - det giver en mere sammensmeltet kødsauce. Når den er færdig, smager du til med flere krydderier - smagen skal være sød, krydret, fyldig og med et skarpt kick af peber til sidst i smagen.
Smelt smørret i en gryde og kom melet op i. Pisk grundigt og hæld al mælken over. Kog langsomt op under jævnlig omrøring. Når saucen koger, vil den tykne - men lad den koge lidt videre, det fjerner melsmagen. Kom osten i, lad den smelte og smag saucen til med salt og peber (gerne hvid, hvis du har det - men sort duer også fint).
Læg nu lasagnen sammen. Jeg begynder med kød, så pastaplader og derefter hvid sauce. Fortsæt - men vær opmærksom på at slutte af med oksekød og så hvid sauce ovenpå. Det giver den smukke overflade, du ser på billedet - og sikrer, at der ikke på toppen ligger en eller anden pastaplade, der ikke er dækket af sauce og derfor tørrer ud.
Giv den 35 minutter ved 200 grader, og husk at lade den stå 10 minutter, inden du serverer den - det giver lasagnen mulighed for at samle sig, så saucen ikke løber ud, når du skærer stykker.

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Parmesanfritter

Foråret 2006. Egentlig skulle jeg have været i New York. Med min daværende kæreste. Men han slog op med mig i april - og så stod jeg der. Selv om gode veninder tilbød at rejse til Det Store Æble sammen med mig, var det et helt forkert tidspunkt at rejse til New York på. Jeg havde en klar fornemmelse af, at enhver oplevelse ville minde mig om alt det, jeg skulle have oplevet sammen med ham. Derfor købte jeg mig en billet til Cayman Islands for at besøge et vennepar.
En dag spiste jeg frokost på det über-swanky Ritz Carlton - på Periwinkle, deres hyggelige restaurant ved poolen. Menuen stod på cæsarsalat med parmesan-fritter. Lige siden har jeg haft lyst til at genskabe fritterne - og det gjorde jeg så til aften. De er supernemme og har lige det der ekstra ummpphh.

Parmesanfritter til 1:

2 bagekartofler
4 spsk vindruekerneolie
2 tsk salt
2 håndfulde fintrevet parmesanost

Skær kartoflerne i pommes frites-stænger - med eller uden skræl, det bestemmer du selv. Vend dem i olien og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Drys med salt, giv dem 30 minutter ved 200 grader og vend dem flere gange undervejs. Når de er færdige, drysser du osten over fritterne, vender dem rundt og lader dem står et par minutter på eftervarmen, så osten smelter rundt om kartoflerne. Giv dem eventuelt en smule mere salt, men vær opmærksom på, at osten er salt i sig selv. Gode til salater, bøffer eller en sandwich.

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Luksusrester: sandwich med svinekæber, artiskokcreme, avocado og granatæble

Så er der så småt ved at være gang i komfuret igen. Efter tre ugers køkkenløshed er jeg langsomt ved at vænne mig til min nye køkkenregion. Det har været meget sværere, end jeg havde forestillet mig - den første uge er gået med bare at huske, hvor jeg stillede skålene, lagde parmesanrivejernet og ikke mindst at lære både den nye ovn og de nye kogeplader at kende. Og så er der hele problematikken med, hvor hvad skal stå i det e-n-o-r-m-e køleskab, jeg nu har boende. Altså, der er slet ikke sådan en monster-amerikaner eller noget, men i forhold til tidligere tiders sparsomme køleudstyr, er en 185 x 60 køle/frys-fætter noget af en omvæltning.

Der var på ingen måde ryddet op, da jeg tog dette billede - men så kan I i det mindste få en fornemmelse af mit nye køkken, inklusive den hypersociale kogeø.

Nåmen, videre til den første opskrift fra det nye komfur - eller rettere, et tip til at lave en luksusfrokost ud af lidt koldt kød, du har tilbage fra en middag.

I fredags indviede jeg køkkenet med en middag for mine forældre, min lillebror, onkel Søren, fætter Daniel og den smukke Lea. Menuen stod på komfur-klassikere som crostini med artiskokcreme og granatæblekerner, langtidsbraiserede svinekæber med kartoffelmos, salat med avocado, mandler og tørrede tranebær efterfulgt af chokoladekage med lemoncurd-flødeskum. Svinekæberne var i øvrigt lavet på samme måde som lammeskankene fra januar.
Og da selskabet meget mætte forlod bordet, var der to svinekæber tilbage. De røg i køleskabet - og i dag, da jeg skulle have noget frokost, lavede jeg en hurtig sandwich, som viste sig at smage ganske vidunderligt:

Sandwich med svinekæber, artiskokcreme, avocado og grantæble

2 skiver godt, italiensk brød, lunet eller ristet,
2 svinekæber, kolde - eller noget andet koldt reste-kød
4 spsk artiskokcreme med hvidløg
1/2 avocado, skåret i tyndeskiver
1 håndfuld granatæblekerner
1 spsk frisk dild

Smør brødstykkerne med artiskokcreme. Findel kødet og læg det på den ene skive - og drys granatæblekernerne henover. Læg avocadoskiverne på den anden skive brød og drys med dild. Læg de to skiver sammen og fryd dig over en virkelig mættende og luksuriøs reste-frokost.
___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.

Det stille komfur

 
Kære Komfur-ven

Dette korte indlæg blot for at forklare, hvorfor Komfuret har været slukket et stykke tid - det er nemlig blevet smidt på genbrugsstationen sammen med resten af køkkenet. Men inden du bliver ked af det, så lad mig fluks berolige dig - selv om mit nye køkken ikke får et almindeligt komfur, fortsætter bloggen naturligvis. Og også under samme navn. Kristines indbygningsovn og nedfældningskogeplader svinger lige som ikke helt så godt :-)

Det nye køkken bliver monteret i udgangen af næste uge, så forhåbentlig er der ikke så langt tid tilbage før jeg igen kan stå over en flok dampende gryder i mit eget hjem. Jeg nåede lige at tage et billede af mit gamle, ramponerede komfur inden det blev læsset op på traileren og kørt til de evige komfurmarker - jeg har allerede besluttet mig for, at få det indrammet og hængt op i de nye køkkenregioner.

Vi ses snart ved Komfuret igen.

Kh Kristine

___________________

Er du ny ved Komfuret? Så først og fremmest velkommen. Husk, at du kan abonnere på indlæg ved at klikke på rss-feed-feltet i spalten til højre. Øverst i spalten kan du også melde dig til som fast læser - det er altid rart at se, hvem der læser min blog :-) Efterlad gerne en kommentar, hvis et indlæg har inspireret dig. Du er også altid velkommen til at maile på kristineskomfur (at) gmail (dot) com - jeg vil elske at høre fra dig.